Dutch Open 2012, var dette år rigtig hårdt besat, hvilket er helt naturligt stævnet nu er en del af den nye wkf Premier League. Stævnet bar virkelig præg af at være meget mere end bare endnu et internationalt stævne. Hele setuppet var meget professionelt og mindede utrolig meget om et EM.

 

Der var flere flotte danske præstationer men særligt skal det fejres at Casper Lidegaard i kumite-60 kg kom helt til tops i et felt med verdenseliten som konkurrenter. Casper kæmpede r…. ud af bukserne hele vejen og blev ved med at oppe sig gennem alle runderne for til sidst vinde finalen, mod en virkelig dygtig modstander. Casper evnede hele vejen mod finalen at undgå at der kom en eneste scoring ind på ham. Denne præstation er en af de helt store i nyere tid, særligt set i lyset af at niveauet i seniorklasserne er blevet utrolig højt.

 

At det samtidig lykkedes for Phillip Carlsen at tilkæmpe sig en 3. plads i kumite +84 kg er bare helt fantastisk. Phillip havde langtfra fået en let lodtrækning, men præsterede helt fantastisk og lykkedes med at vinde over to eminente franske modstandere, den sidste i kampen om bronze, en helt vandvittig kamp med stor spænding til det sidste sekund.

 

Ligeledes var det imponerende og opsigtsvækkende at Anne-Sofie Gehl Sørensen kæmpede sig frem til bronzekampen efter at have besejret modstandere som det ville have været helt urealistisk at vinde over for bare et år siden. Ærgerligt dog at hun måtte se sig slået af den fantastisk dygtige Japanske modstander med mindst mulige margen 2-3…