Tekst og foto: Lars F. Andersen /KarateNews

 

 

 

 

 

 

I forbindelse med turen til Okinawa skulle vi lave en opvisning til Tokumura senseis 30 års jubilærum for Tokushinryu. Træningen frem mod opvisningen foregik med gentagelse på gentagelse, hvor vi gik frem og vidste hvad vi skulle lave foran sensei. Hvis han ikke var tilfreds fik man det helt klart at vide på en blanding af japansk med okinawansk dialekt samt pidgin engelsk. Men mere om det i slutningen af artiklen.

Træningen gik frem mod at vi skulle vise i alt tolv kataer, hvor der skulle vises bunkai til syv. Da dagene skred frem blev de to sensei’s fra det japanske hovedland ved med at udskyde deres ankomst. Dette irriterede Tokumura sensei ret så meget, så det kunne jo kun gå ud over os. Det tog amerikanerne lidt anderledes end jeg gjorde, for jeg syntes bare at det var fantastisk at blive rettet så meget som muligt.

Her ses nogle billeder fra en udendørs træning op til opvisningen.

Carol Womack sensei bliver rettet til mindste detalje

 Hamahiga no Tonfa Bunkai

Der arbejdes med Chatan Yara no Sai Bunkai

Tokumura sensei retter Jeff Perkins sensei mens jeg ser på

 Tokumura sensei og Nagira sensei

Da der var to dage tilbage til opvisningen dukkede Sakumoto sensei op. Han var ret forvirret og blev sat til at træne dag og nat. Humøret blev ikke bedre af,  at han havde taget fejl at af dagene, således at han faktisk skulle med et fly samtidigt med at vi skulle lave opvisning. Sakumoto måtte så håbe at han kunne nå flyveren.

Nagira sensei fra Chiba kom på dagen og blev pisket i gennem sine kataer helt op til undervisningen, men det var slet ikke noget problem, da han er meget dygtig.

Her kan I se hele opvisningen. Læg mærke til at Sakumoto sensei er med til at bukke ind men ikke til at bukke af. Han måtte drøne afsted til lufthavnen lige efter at han havde vist sin bo kata.

 

 

Der bukkes ved åbningen af opvisningen/foto ved Satoru Nakasone

Tokushin no Eku Bunkai

Jeff angriber med harai uchi – Tokumura sensei undviger med at flytte sig til sagiashi dachi

 

og udfører gedan kake uke.

 og afslutter med jodan naname uchi

Jeg har været på Okinawa en del gange og har hørt de mest ekstreme ting blive sagt. Jeg vil her komme med nogle af de ting, som jeg har hørt og blevet kaldt:-)

“You no understand !/?” – kan betyde alt fra om man kan finde vej, kender en kata eller har prøvet okinawansk mad før.

“Number 10” – så er man dårlig – Ichiban er nr. 1 mens “Number 10” er ekstremt dårligt.

Til tider kan okinawanerne være meget direkte, så da en kvindelig amerikansk karateka blev ved med at glemme en kata sagde Tokumura sensei: “ha ha ha you stupi’ (Stupid) – one more time forgetto and you go home!”

En amerikaner stod og slog på en makiwara og sensei kom forbi og sagde: “Biggie punch – man sit down!”. Amerikaneren blev helt forvirret og løb over og satte sig ned, hvorefter en okinawaner kom over at sagde at han nok havde mistforstået sensei, som havde ment: “imponerende stød – det kan jo slå en mand ned!”. Ja det er ikke altid nemt.

Sensei kan ikke sige “L” som han udtaler som “rrrrr”. “F” kan han heller ikke sige, men det bliver i stedet til “Shhh”. Det blev til en kedelig kombination for en kvindelig karateka fra USA, som havde et navn som sensei ikke kunne udtale. Han valgte derfor at kalde hende for “female” som så blev til “shemale”. Et træls øgenavn at få:-)

“Stinko!” betyder at være fuld. Så lige op til opvisningen sagde Tokumura sensei følgende til os: “now do demonstration – stroooong and goooo´! then party and lill’bi (little bit) stinko okay!” Selv Yoda kunne ikke have sagt det bedre!