Første danske kæmper i aktion var Philip Carlsen. Det var en sand heksekedel i hallen og den larm fra publikum har jeg aldrig nogensinde oplevet til et karatestævne. 

 

Philip mødte i sin første kamp en kæmper fra Slovakiet. Det virkede som om, at Philip ikke rigtig var oppe i det rigtige gear og kampen blev noget rodet. Philip fik en god scoring ind midt i kampen og kampen sluttede 1-0 til Philip. 

Næste kamp var mod en kæmper fra Chile. Igen var Philip lidt tøvende og Allan Busk prøvede at få ham op i gear. Der var dog så meget larm, da bølgen kørte rundt, så det var tvivlsomt om Philip overhoved kunne høre noget. 

Philip blev ramt af et spark til hovedet og kom bagud 0-3. Længere inde i kampen blev der lavet nedtagning på Philip med efterfølgende scoring og Philip tabte 0-6. 

Måske var den intense stemning i hallen, der bevirkede at Philip ikke var så aktiv som han plejer at være. Det skal også siges, at et VM i sådan en larm kræver 100 % af kæmperen og de fleste danskere ville nok få sig en overraskelse over at stå i sådan en larm.  Hver gang en fransk kæmper blev ført ind i hallen gik publikum amok og når de fik en scoring kunne man intet høre. 

Minus 84 klassen bød på mange gode kampe og Atamov fra Azerbaidjan og Erkan fra Tyrkiet kæmpede sig frem til finalen. 

De franske arrangører har virkelig formået at få bragt en stemning ind i hallen og jeg tør slet ikke tænke på, hvilken larm der bliver når der er udsolgt til lørdagens finaler. Den franske speaker var også rigtig god til at få publikum hidset op, hvis der var en kort pause i larmen. 

Under stævnet overtog en speaker fra et opstillet band ordet og med høj live musik blev der pisket yderligere til stemningen. 

De franske kæmpere har virkelig en fordel på den her hjemmebane, som helt sikkert vil påvirke nogle af dommerne i deres kendelser. Publikum er meget loyale overfor deres landsmænd, da der knap kan høres et klap, hvis en ikke franskmand vinder eller laver en flot scoring. 

Der tales om, at det er det største VM nogensinde med deltagere fra 114 lande og over 1300 deltagere. Der er rigtig mange dygtige kæmpere, men så sandelig også enkelte kæmpere, som ikke virker til at være i deres livs form. Et par enkelte kæmpere fra Afrika virkede ikke så atletiske, men de har så fået deres livs oplevelse og en tur betalt til Europa. 

Der er god service i hallen og alle kæmperne bliver eskorteret rundt med et helt følge af slæbere og vejvisere. 

Der er massiv presse tilstede i et omfang der aldrig tidligere er set og der er virkelig gode forhold for pressen med forplejning og internetadgang.  Hvis man bedømmer stævnet ud fra antal publikum og antal pressefolk så virker det som om, at karate er ved at blive en seværdig sport. Set i forhold til da, der blev afholdt VM i taekwondo i København for nogle år siden er det her karate VM på et helt andet niveau. Stemningen i hallen minder om en fanatisk håndboldkamp i den bedste tyske liga. 

Der er ikke noget specielt at bemærke til den måde der kæmpes på i år. Der er ikke nogle specielle taktikker eller teknikker, som ikke er set før så måske har kumite fundet sit leje. 

I herrekumite steg niveauet hurtigt efter nogle få runder og særligt den japanske kæmper, og den hollandske kæmper Petersen skilte sig ud. Japaneren havde et utroligt overblik og selv om hans parader var langt nede var det ikke muligt for nogle modstandere at score imod ham. Samtidig scorede han med lynhurtige stød og uraken. Han vandt den ene kamp efter den anden og vandt kvartfinalen sikkert. Japan er helt sikkert et land man skal holde øje med fremover indenfor herrekumite. 

Petersen havde også et fantastisk overblik og formåede at kæmpe sig frem til kvartfinalen. Petersen var utrolig svær at score imod og han fik i to kampe ødelagt rytmen for modstanderen fuldstændig. Kampene endte uden scoringer men Petersen var mest aktiv. Det lignede en klar taktik. I semifinalen skulle han møde en stærk franskmand der havde 6000 tusinde tilskuere i ryggen. Det var en utrolig lige kamp men 30 sekunder før tid ramte fanskmanden Petersen med stød og Petersen gik i gulvet. Scoringen blev anerkendt og franskmanden vandt.  

Japaneren mødte i semifinalen en kæmper fra Congo som han nærmest udkæmpede med overlegne teknikker. En sand fornøjelse at se på. At stå i en finale ved VM kræver ud over en 100 % psyke også kondition, da 5-6 kampe skal vindes a 3 minutter før man er i finalen. 

Charlotte Foged var næste dansker i aktion. Hun mødte en kæmper fra Tunesien i sin første kamp. Efter et stykke tid kom Charlotte foran 1-0 på stød til hovedet. Kampen var herefter lidt rodet og Charlotte fik scoret til 2-0 som holdt tiden ud. Fortjent sejr til Charlotte og videre til 2. runde. 

Næste kamp var mod en kæmper fra Indonesien. Charlotte virkede lidt tung i det og fik ikke rigtig timet sine spark og slag. Hun ramte ellers flere gange med spark til kroppen, men der manglede lige det sidste power. Kæmpere fra Indonesien havde ikke meget at byde på og var rent ud sagt dårlig. Det blev en lidt rodet kamp, dog med Charlotte som den mest aktive. Kampen sluttede uafgjort og skulle afgøres på flag, som Charlotte vandt sikkert 5-0. Videre til 3. runde, hvor vi må håbe der er noget mere kvalificeret modstand, som også vil få Charlotte op i rette gear. 

3. kamp var mod en kæmper fra Mexico. Her var niveauet meget bedre og det gjorde også at Charlotte faktisk kæmpede bedre. Det blev en hurtigere kamp og i starten var den lige. Dog fik kæmperen fra Mexico scoret 2 point som holdt tiden ud. Fin indsats af Charlotte ved hendes sidste stævne, da hun efter VM indstiller stævnekarrieren.