Foto: Mads Nørby/Lars F. Andersen
Tekst: Lars F. Andersen
Hertil morgen var Mads Nørby og jeg inviteret til Kobudotræning i Okinawa Budokan med Yogi Sensei 9. dan Uechi-ryu og 9. dan Kobudo. Da vi kom frem til Budokan sad Yogi Sensei og sov i sin bil, så vi fik vækket ham. Han fandt det helt fantastisk at folk gad at komme helt fra Danmark for at træne karate og kobudo. Vi slæbte herefter et helt arsenal af okinawa våben ind i Budokan.
Yogi Sensei retter detaljer.
Budokan er et fantastisk sted og det koster kun 160 yen (ca. 12,- kr) at træne der(hvis man er inviteret). Man er dog velkommen til at give instruktøren lidt benzinpenge, hvilket de normalt nægter at modtage.
Advancerede Matayoshi Kobudo kata
Vi blev opfordret til at bære vores normale bælter, men valgte at tage hvide bælter på, da det ikke var vores stilart, der blev trænet. Et par stykker af dem, der trænede på holdet havde været der i mange år og trænet under både Gakia Sensei 10. dan og Yogi Sensei, men for et halvt år siden fik Sensei Gakia en hjerneblødning og ville ikke undervise længere, så blev Yogi Sensei chefinstruktør i en alder af 77 år med 65 års karate/kobudo erfaring. Så valgte alle eleverne at starte med hvidt bælte igen, da det var tradtion for i dojoen. Der var alligevel ingen, der anede hvilken grad de havde andet end sortbælte eller hvidt bælte. Så med det i mente var vi meget mere komfortable med et hvidt bælte om hofterne.
Afvæbningsteknikker
Yogi Sensei var fuld af godt humør og bad os vise Isshinryu Seisan, så demonstrerede han Uechi-ryu Seisan og bunkai. Uechi-ryu er en meget speciel stilart, da man bla. sparker med tåen under nogle former for mae geri. Noget jeg fik respekt for, da Yogi Sensei hamrede et storetå ind i min lyske et par gange. Herefter skulle jeg demonstrere Hamahiga no Tonfa og fik forskellige rettelser.
Yogi Sensei, James Pankiewiecz, forfatteren, Mads Nørby og Steve Lyons
Vi arbejdede herefter i 3 timer med henholdsvis bo, tonfa og sai. Det var virkeligt spændende, da der er tale om en anden måde at bruge våbene på. Der var ikke en eneste lille detalje Yogi Sensei ikke havde en taktisk begrundelse for. En kæmpe inspiration.
Shorin-ryu morgentræning
En spændende ting var at der samtidigt trænede to andre stilarter i samme dojo. Der var en gruppe, der trænede jo(kort stav). Samt en meget dygtig Matsubayashi Shorin-ryu instruktør, der arbejdede med kata. Desværre så jeg kun lige minutter af deres træning, inden vi selv begyndte, hvilket også er grunden til at billedet er så mørkt. Lyset blev først tændt i Budokan lidt senere.
Seneste kommentarer