Kevin Korte kæmpede sig frem til finalen ved dette års U21 / WKF VM, som afholdes i Spanien. Undervejs til finalen vandt han 4-1 mod en kæmper fra Armenien. 6-0 mod Ugarn. 4-1 på flag mod Bosnien. 3-2 på flag mod Schweiz .3-0 mod Marokko.
Det blev til en flot sølvmedalje til Kevin, som tabte knebent 0-1 til Egypten. Stort tillykke med den flotte placering.
Jonas Friis-Pedersen kæmpede sig også frem til finalen, men måtte se sig slået knebent 0-1 til en russisk kæmper. Også et stort tillykke til Jonas med den flotte placering.
En stolt træner, Allan Kjærsgaard, og Kevin Korte. Allan Kjærsgaard er ubetinget Danmarks bedste kumitetræner nogensinde med følgende resultater : Guld til Sif Bay ved EM 2010, bronze til Sif Bay EM 2012, sølv til Kevin Korte, Chris Nørskov-Jensen og Christian Hjort ved EM 2013 og nu sølv til VM med Kevin og Jonas.
Caroline Bøgh Alberg kæmpede sig frem til semifinalen efter 4 vundne kampe. Hun tabte desværre bronzekampen.
Det danske publikum gav flot opbakning til de danske kæmpere.
Katalandsholdstræner Tejs Damkjær Ravnsbæk Larsen ser her tilbage på katalandsholdets præstationer:
6 landsholdskæmpere fra kata var udtaget til verdensmesterskaberne i karate i Spanien. Overordnet kan man sige at niveauet var blevet rigtigt højt og specielt var mange af landene udenfor Europa kommet op på et meget højt niveau. Japan er i særklasse det bedste land herefter følger: Tyrkiet, Frankrig, Spanien, Italien, Egypten, Slovakiet, Rusland og England men også lande som Colombia, Serbien, Tyskland og Malaysia er godt kørende. Specielt i kadetklasserne som normalt er lidt lettere var der ingen let vej til resultaterne. Danskerne fik en utrolig hård lodtrækning og vi fik ikke resultater der modsvarede vores niveau. Vores forberedelser op til stævnet har været helt i top, dagene op til stævnedagen er også gået som de skulle. Generelt leverede vi en godkendt præstation på gulvet uden dog at være helt i top så her er der plads til forbedring. Gennemsnitligt set lå vi midt i puljerne, nogle lidt over og andre lidt under, hvilket er tilfredsstillende når man tager højde for de forudsætninger vores landsholdskæmpere har i forhold til mange andre lande hvor talentmassen og den økonomiske opbakning er væsentligt større.
Christopher Rohde (ungsenior), som vandt bronze til EM, fik desværre en rigtig dårlig lodtrækning og tabte 2.runde til en tyrker der vandt guld til EM og sølv til sidste VM i junior. Desværre for os var tyrkeren på samme side som Japan der blev verdensmester så ingen opsamling for Christopher. Super ærgerligt for bortset fra de to nationer kunne vi godt have taget resten…
Cecilie Bjerring (ungsenior) mødte ligeledes Tyrkiet og tabte første runde. Heller ingen opsamling for Cecilie som jeg vurderer til at ligge mellem de 8-16 bedste i et felt på omkring 40 piger.
Andreas Ekkert (junior) tabte til Iran som i næste runde tabte til en egypter der kæmpede sig frem til semifinalen. Andreas lå cirka midt i feltet og kunne have vundet en runde eller to med en anden lodtrækning.
Frederikke Madsen (junior) tabte til Tyskland som gik 3 runder før hun røg ud til Spaniens bronzevinder. En udmærket debut af Frederikke som også lå i et felt hvor vi kunne få øje på en del modstandere vi hellere ville have mødt.
Lukas Ekkert (kadet) gjorde god figur mod Algeriet, trak et flag men tabte desværre. Vi havde chancer for en sejr her og lidt flere runder her idet Algeriet tabte til Tyrkiet runden efter der forventet fik i finalen. Så havde Taipei ventet i opsamlingen, hvilket ikke ville have været en uoverkommelig opgave. En fin kata af Lukas.
Frederikke Bjerring (kadet) startede ud med at besejre Mexico 5-0 selvom hun ikke helt ramte topniveauet. Så mødte hun en god marokkaner og fik slet ikke tingene til at fungere. Marokko tabte senere kvartfinalen 2-3 til Grækenland. Med sit vanligt høje kataniveau burde Frederikke høre til i bunden af top 16
Foto: Christian Grüner og Mark Lyner
Seneste kommentarer