Foto og tekst: Mads Nørby

Søndag den 12/2-12 afholdte Ulfborg Karate klub begynder stævne i under WKF regler under Dansk Arbejder Idrætsforbund (Dai). Stævnet blev afholdt som en kombination med et dommerkursus. Der var besøg fra Tyskland til uddannelsen af dommerne.

Sports og fritidscenteret i Ulfborg dannede rammen om stævnet og der var opstillet 4 kampflader i hallen. Et stævne der virkelig bar præg af lokal opbakning og en stor række af frivillige hjælpere. Eneste ulempe for tilskuerne var, at for an alle kampflader var der fyldt op med coaches, klubkammerater og familiemedlemmer. Dvs. det var ikke nemt og følge med i kampene uden, at skulle mase sig ind imellem ”kødranden” ved kampfladerne.

Der var tilmeldt 101 deltagere fra en stor række af forskellige klubber. Stævnet var et begynderstævne, men der var dog en række erfarne kæmpere imellem deltagerne alligevel. Dette gjorde det til en unfair matching ind imellem. Dog skal det siges, at alle kampe blev afholdt i god sportsånd – på trods af stort niveauforskel ind imellem.

 

 

 

Under starten blev det nævnt, at en del af dommerne lige havde været igennem dommeruddannelse om lørdagen og ikke alle dommere var lige erfarne. Desværre bar en del af kampene præg af den manglende erfaring hos dommere og de afgørelser der blev taget. Der skal alligevel lyde stor ros til den entusiasme og opbakning dommerne gav ved deres deltagelse.

En rigtig god ting for kæmperne var, at alle var sikret mindst 2-3 kampe – på trods af udfaldet. Stævnedeltagelse og træning i sig selv er jo en vigtig ting for udviklingen på sigt.  

Stævnet kom lidt for sent fra start, men sluttede kun med 20 min forsinkelse i forhold til den oprindelige plan. Medaljeoverrækkelse var man nødsaget til, at springe over – fordi medaljerne var strandet hos Postdanmark. Der blev dog uddelt figtherpokal og teknikerpokal.

Alt i alt en god dag med en fornuftig afvikling af kampene. Afslutningsvis blev der fra Dai´s side sagt tak for stævnet til den arrangerende klub, dommere, frivillige, trænere. Til sidst blev der i den gode ånd, uddelt slikposer til alle børnene.