Tirsdag d. 2 april 2015 var dagen, hvor jeg og 15 andre var blevet inviteret en tur ud til Teikyo Universitet ca. 1 times tog tur vest for Tokyo, af Shihan Masao kagawa, som er den øverste leder, for universitetets karate klub.
Teikyo Dai, som det kaldes i japanske karate kredse, er det mest succesrige karate universitet igennem de sidste 15 år. Som det eneste universitet har det vundet alle 4 hold titler på én gang ved universitets mesterskaberne i 2008 – hold kata for damer og herrer og hold kumite for damer og herrer. En præstation uden sidestykke i japansk karate universitets historie.
Kagawa-shihan havde inviteret undertegnede under et besøg i Belgien i forrige måned til at besøge og træne med de studerende på universitet sammen med den flok karate entusiaster som jeg havde med i Japan. Det er selvfølgelig en stor ære at få lov til at deltage, da det normalt er meget svært at få lov til at træne med derude, men samtidig mindes jeg 1 uges trænings ophold derude i 1995 med 5 timers træning hver dag. Det var langt fra hverdagens hygge i vores hjemlige dojo eller vores honbu dojo i Tokyo.
Vi ankom til universitetet i god tid selvom tidsplanen var blevet fremrykket med 30 min. Kort før afgang – i god tid og godt forberedte… måske…. Vi blev modtaget af 2 elever da vi ankom til den enorme bygning som hedder Teikyo Daigakuin sogo budokan – det er en kæmpe bygning som kun indeholder kampsport – stueetagen er der karate, 1.sal judo og 2.sal kendo. 3 massive store dojo’er. Teikyo Budokan blev åbnet i januar 2013 for at give kampsport på universitet endnu bedre vilkår, og gode vilkår har de så absolut.
Atmosfæren i dojo’en var anspændt da vi kom – der var 4 grupper – 1,2,3 og 4 års elever – sad skarp opdelt i hver sit hjørne og skulede rundt på de dersens udlændinge. Ingen tvivl de tænkte ”hvad er det for nogle tosser som skal træne med os” og de så da absolut heller ikke lettere begejstrede ud da vi klædte om til gi og lavede vores eget hjørne, midt i det hele, hvor vi hang ud.
Udover universitets eleverne trænede der også på denne tirsdag ca. 7 andre som tidligere har været elever på universitet. De såkaldte OB eller OG – og der refereres ikke til Danmarks førende fodboldklub eller South central, LA gangsters, men Old Boys eller Old Girls. Da vi trådte ind i dojo’en lurede enkelte over, at der var nogle med et hvidt bælte på. Men det forholder sig således, at alle starter med et hvidt bælte og efter bestået sortbælte graduering får man et universitets sortbælte, ikke 1-2-3 osv dan, men ”bare” et sort bælte.
Men det kræver at man kan diverse shotokan kata’er, så hvis man som Kayo Someya(all-japan/wkf verdensmester i kumite) kommer fra Goju-ryu, så skal man træne extra kata selvom man bedst kan lide kumite. Så man kan utrolig nemt blive kørt over af en hvid bælte i kumite – kan godt give lidt ar på sjælen til tider.
Klokken præcis 16.00 kom Ayumi Ueksa som er OG og en af de store stjerner på det japanske wkf landshold og fortalte os at træningen startede nu. Så var det virkelighed!!
Sensei Daisuke Watanabe – skulle lede træningen indtil Kagawa shihan kom. Opvarmningen bestod af let løb – først rundt dernæst på langs i dojo’en, så blev det til en masse partner øvelser – både i løb og karate som fx den ene angreb kizamizuki og den anden parere og lavede kontra. Alting foregik utroligt afslappet – en slags ”calm before the storm”- agtig atmosfære. Det vi lavede var afslappet, men der var kiai overalt – alle lavede kiai hele tiden. Det eneste tidspunkt der var ro på var når der blev orienteret om hvad der skulle foregå næste gang. Især 1 års eleverne gjorde alt for at holde gejsten højt.
Da træningen startede efter ca. 30 minutters opvarmningen var der kihon på programmet. En masse af den endda. 7 rækker stod vi i og først lavede vi sonoba kihon 50 kizamizuki-gyakuzuki – en teknik 1 tælling, dernæst 50 tællinger hvor vi lavede begge teknikker. Så blev det mae-geri også 50 stk af dem med hvert ben. Dernæst ido-kihon(kihon under bevægelse) – 10 skridt fremad , 10 skridt baglæns, 10 skridt frem og 10 skridt baglæns og så pause. Man bliver rigtig nemt grebet af stemningen og giver fuld gas, men det holder ikke alle 30 minutter kan jeg hilse at sige. En gang under kihon træningen fik jeg øjenkontakt med Watanabe-sensei, som jeg kender rigtig godt fra JKS Honbu dojo, og han smilede sit tandløse smil og nikkede bare. Vi lavede rigtig mange forskellige teknikker, men da der endelig blev sagt yame og der var 3 minutters pause havde alle fået den dejlige velkendte postkasserøde ansigtsfarve.
Efter pausen kunne man vælge om man ville lave kumite eller kata – alle danskere pånær 2 valgte kumite – ingen nævnt(Per Nielsen), ingen glemt. Ikke hver dag man får muligheden for at stå iblandt sådan en flok, så det var på med handskerne og derudaf. Pude træning var første punkt – gyakuzuki og rigtigt mange af dem. 5 pudeholdere og så blev der givet max gas. Efter ca. 10 min blev det til mae-geri, dernæst mawashi-geri. Så kom Kagawa-shihan og pludselig var der helt ro igen i et øjeblik inden træningen fortsatte.
Så skulle der kæmpes kumite – 2 minutters kampe – man skiftedes til at angribe 1 min hvor den anden parerede eller lavede kontra. Efter 10 kampe blev det til jiyu-kumite og en helt stak af de kampe også. Det var en sand fornøjelse når man havde pause at kigge på hvad der skete på måtten. Der er nogen der havde øvet sig kan man vist sige på den pæne måde.
Kagawa-shihan gik rundt overalt og kom med korrektioner til folk, ikke bare mere hiki-te, men tog virkelig folk til side og snakkede hvordan de gjorde tingene bedre så det virkelig forstod det. Da den frie kumite sluttede var Kagawa-shihan ikke helt tilfreds med folks kombinationer, så puderne blev hevet frem igen og nu skulle der trænes kombinationer på puderne og hvilket festfyrværkeri nogle af dem hev frem når der var frit valg fra alle hylder. Det brugte vi ca. 40 min på inden der skulle kæmpes kampe til sidst med dommer på. Der stod en lille flok danskere som beholdt handskerne på i tilfælde af man fik lov til at prøve og kæmpe med nogle af dem, men da vi så niveauet, så var der nok ikke nogen som blev rigtigt kede af de ikke fik chancen. Til allersidst demonstrerede deres kata hold Enpi og hvilket syn. Som forhåbentlig billederne viser så var det rigtig meget samtidigt og alligevel ikke til Kagawa-shihans store tilfredshed – meget imponerende!!!
Efter endt træning havde Kagawa-shihan sørget for at 4 af 4.års eleverne tog os med på en gåtur ned til stationen, hvor der var en speciel sti, hvor de lokale kirsebær træer lige var sprunget ud. En fornøjelse at se dem med en cola zero i hånden og 3 timers træning i kroppen.
En fantastisk oplevelse!!!
Tekst: Jesper Markvardsen
Foto: Helene Svensson og Frank Mikkelsen
Lyder som en fantastisk oplevelse, fed inspiration og en stor gestus af Shihan Kagawa. (y)