KAD har været til WUKF EM for børn, kadet og juniorer. Torsdag den 6. oktober 2011 tog 27 børn og voksne af sted fra Kastrup lufthavn. Søren sensei og Christian var taget i forvejen 2 dage før, for de skulle på dommer/coach kursus.

Turen gik i første omgang med fly til Wien i Østrig og derefter med bus ind i Ungarn til byen Györ. Györ er måske kendt af flere danskere som byen med et af verdens bedste kvindehåndboldhold, men de kan altså også arrangere karatestævner. 

Vi ankom til hotellet midt på eftermiddagen og termometeret viste 26 grader, så aftalen var at få smidt bagagen på værelserne og komme ud og se byen. Der var vist en enkel dame der skulle se på et par sko. Derefter var planen at samles til aftensmad på hotellet og så være klar til stævnestart fredag morgen. Så var det lige at Christian gjorde opmærksom på at velkomst og indmarch var rykket til torsdag aften, så der blev hurtigt lavet om i planen. Det blev til en hurtig tur i byen (Janne nåede da at købe to par sko til INGEN penge) og så ellers hjem på hotellet for at gøre klar med det pæne træningstøj.

Hallen var pæn stor og alle coaches, dommere og 1500 deltagere kunne være med til indmarch. Der var de sædvanlige taler, en fantastisk opvisningen af det lokale dansetrup og en lokal akrobat. 

Det blev lidt sen mad den aften, men alle børnene virkede friske næste morgen.


Vi var nogle af de første i hallen, så det blev en rimelig plads vi fik taget, lige mellem italienere og polakker. Så er man altid sikker på lidt stemning.

Hele fredagen var det kata for vores deltagere. Pointsystem, hvor de 12 bedste går i semifinalen og de 6 bedste derefter går i finalen. Der var 10 arealer, så der var noget at holde styr på for de 4 coaches, men forældrene var også særdeles gode til at hjælpe med at holde styr på pointene.

Første på gulvet var Stine, som lavede en super Heian Sandan dog med en lille balancefejl der desværre blev set af alle 5 dommere. Emilie Bøge eller Boss, som det lød i højtaleren, var næste og det gik så godt, at hun kom i finalen og endte på en flot 5. plads.

Malte, Emil og Mathias var i samme aldersgruppe, men de var opdelt i 2 puljer med 15 og 17 i hver. 6 fra hver pulje skulle pilles fra til semifinalen, og Mathias var kun et lille kiai fra at være med, da han blev nr. 7 i hans pulje. Emil var nr 5 i hans pulje og kom med til semifinalen. Der rullede de meget dygtige og stærke drenge sig rigtigt ud, og Emil måtte se sig slået, men endte samlet som nr. 9. De lavede alle 3 rigtig flot kata, og vi er meget stolte af deres arbejde.

Marie og Laura var også i samme aldersgruppe og de gik begge videre til semifinalen hvor laura endte på en 10 plads, mens Marie fejrede sin fødselsdag med at gå i finalen og endte på en 5. plads. I er nogle seje dygtige tøser.

Emma havde lige nået at få gipsen af armen så hun kunne stille op til stævnet og det var en klog beslutning, for hun gav den virkelig gas og nåede semifinalen og en samlet 11. plads ud af 48 deltagere.

Samtidig med at Emma var på, startede de juniorpigerne, Camilla, Caroline og Josephine på arealerne lige ved siden af. Så det var heldigvis nemt at overskue. Her var puljen også meget stor og den var blevet delt i 2 på 15 meget skarpe og dygtige piger. Camilla og Josephine gik videre til semifinalen, og Josephine med den højeste score i hendes pulje og samlet som nr. 2. Josephine var rigtig på toppen og fik i semifinalen den 4. bedste score, men skulle derefter vente til søndag, hvor der var finaler.

Det blev endnu senere denne aften med aftensmaden. Hotellets køkken var ikke lige gearet til at skulle servere mad for 29 mennesker. Vi fik dog maden til sidst, så de trætte børn og deres forældre kunne få noget søvn.

Lørdag var der kumite. Pga. diverse skader og afbud endte vi med kun 4 kumitedeltagere: De 3 yngste drenge Malte, Emil og Mathias, samt Nicklas i kadetklassen. Vi kunne tage ud i hallen lidt senere end om fredagen, og der var da også nogle af pigerne og damerne der kunne nå en lille shoppingstur inden. Jeg tror nok, Janne nåede at købe lidt flere sko. 

Niveauet var meget højt, og der var ikke tid til at vænne sig til den nye hjelm og vest. Der var lidt svært at huske den aftalte taktik og høre coachens vejledninger når der bliver kæmpet på 10 arealer og larmet fra 2-3000 tilskuere. Emil holdt taktikken i den første runde, og gik videre. I anden runde blev han for ivrig og så tabte han, men godt og lærerigt for alle 3 drenge. 

Nicklas var vores sidste kumitedeltager og det var med bange anelser, da vi så hvor højt niveauet var og at Nicklas skulle møde en meget stærk russer. Det er bare sådan at Nicklas er ligeglad og går til den med fighterhjerte og kunne sagtens matche russeren. Det var faktisk sådan, at den stod 2-2 til de allersidste sekunder, men med en tvivlsom kendelse tabte Nicklas 2-3. 

Brian og Hanna havde sørget for at bestille bord til 30 mennesker på en af byens gode restauranter. Der fik vi maden til tiden og den var god og meget billig. På nabobordet var vores venner fra Irland og det gik ikke stille for sig. Vi fik også besøg af både arrangøren – Sensei Leslie Safar, 9. dan AJKA (den højeste graduerede i WUKF) og chefdommer Sever Cucu fra Rumænien – som til trods for mange andre tilbud valgte at feste sammen med den danske delegation 

Søndag var der finaler, som startede med indmarch med alle finalister i ældre klasser, samt alle dommere.

 

Josephines klasse var heldigvis en af de første og hun var den første på gulvet. Da alle 6 var færdige stod Josephine og en af de andre lige på point, så der måtte en nervepirrende omkamp i gang om 3. pladsen. Denne endte også lige, så det måtte afgøres på flag, hvor Josephine desværre tabte 2-3.

Christian fik en masse kampe som dommer de 2 første dage og flere kampe til finalestævnet og blev efterfølgende opgraderet til Continental Referee som en af meget få, der har opgraderet licens ved to stævner i træk.

Alt i alt et tilfredsstillende resultat, selv om en lille medalje ville have pyntet på en af børnene. 

Hjemturen gik igen over Wien, og da vi skiltes i Kastrup, så alle meget trætte ud. Alle gav udtryk for at det havde været en stor oplevelse og der allerede talt meget om, hvornår den næste tur er.

Coachteamet siger tak til forældre for den store opbakning.