Tekst Preben Nielsen, Foto Kim Rasmussen
Dansk Traditionel Karate Forbund stillede med 11 kæmpere, 1 dommer samt flere coache og supportere.
Stævnet blev afholdt i ECHO Arena i Liverpool. Den nybyggede Hal som ligger i et utroligt hyggeligt renoveret havneområde (Albert Dock) havde plads til 12000 siddende tilskuere. KUGB havde lavet god PR for stævnet, hvilket resulterede i der var rigtigt mange tilskuere til stævnet.
Stævnet havde rigtigt mange deltagere og niveauet var meget højt. I den største pulje, herre senior kumite var der 96 deltagere. Lørdag var der konkurrence for kadetter og juniorer. Og søndag var det senior klasserne som skulle afvikles.
De danske kæmpere viste gode takter både i kata og kumite. Specielt skal Iben Nielsen nævnes. Hun stillede op i kadet kvinde kumite. Hun vandt suverænt de 2 første kampe (Wales og Spanien), men tabte puljefinalen mod en tjekke.
I herre senior kumite kæmpede Jacob Nissen med sit sædvanlige overblik. Vandt de 3 første kampe (Canada, Tjekkiet, Spanien) i sikker stil. Puljefinalen var imod en russer som desværre vandt efter en tæt kamp.
I hold kumite havde vi trukket de regerende og kommende verdensmestre i den første kamp. Goja Pilipovic, Troels Faastrup og Kim Asmussen kæmpede uafgjort. Thor Arsinevici kæmpede rigtigt godt men blev ramt af en meget flot benteknik til Ippon. Jacob blev derfor nød til at gå efter en Ippon teknik, bare for at få muligheden for at få en omkamp. Jacob prøvede igennem hele kampen at få indsat en Ippon teknik, og var tæt på flere gange. Men det lykkedes ikke. Hvorved Tyskerne gik videre og vandt også resten af deres holdkampe og blev verdensmestre igen.
Festklædte danskere sammen med Frank Brennan Sensei
Tak til alle deltagere på turen for en super fed oplevelse.
Seneste kommentarer