Studietur til Japan
Michael Andersen og Anders Uhrenfeldt, som er de 2 øverste sensei’er i Valbyklubben Bosatsu var på en karate studie tur til Tokyo, Japan.
Den stilart, der trænes i Bosatsu er Itosu-Ryu, hvor HQ ligger i Tsurumi, Yokohama i Tokyo.
Begge har været på besøg i Japan flere gange og nu var det tid til endnu et besøg.
Foråret var ved at komme til Tokyo– måske et par uger før end Danmark, så temp. svingede mellem 2-20°C, hvilket kunne mærkes i de forskellige dojo’er, der kunne være mellem 5-20°C.
Træningsplan var forberedt
Denne gang var der på forhånd lavet forskellige træningsaftaler så undervisningen ikke var tilfældig som det nogle gange kan være, når udenlandske medlemmer kommer til Japan.
Der var således lavet aftaler om
4 træninger i HQ, herunder en kobudo træning af Sakagami senseis kobudo stil: Kongo-Ryu.
4 træninger i en shibu klub af Itosu-Kai (organisationen)
1 træning i en shibu klub af Tokushin-Ryu (kobudo)
Træningerne i Itosu-Kai var danskerne så heldige at have Ayumu sempai med. Han er en dygtig karate-ka, instruktør og kongo-Ryu udøver, som har boet i USA i 18 år og taler perfekt engelsk. Dette gjorde, at samtaler kunne komme i dybden og de detaljerede sager kunne udbydes. Denne hjælp var uvurderlig.
Træningerne i HQ startede med at de to instruktører fra Bosatsu blev kontrolleret i nogle af de kata, de underviser i hjemme i DK.
På 3 timer blev 12 kata kontrolleret i en køleskabskold dojo. Sakagami sensei så til fra en stol med en gasradiator på tæt hold.
Sakagami sensei er en venlig, imødekommende, seriøs, kvalitetsbevidst og humørfyldt person.
Efter meget få korrektioner blev disse kata godkendt og beskeden var, at han gerne ville undervise os i Annan ved næste træning, trods den ikke er indenfor Itosu-Kai.
Han har kendt denne kata i mange år og synes at når den er så aktuel indenfor turneringer var den sjov for os at få med hjem.
Et par dage efter blev denne kata kørt igennem mere end 3 timer – Den er lidt modificeret efter Itosu-Kai stilen, så lidt anderledes end de Annan versioner, som typisk ses i Europa.
Den næste træning var en 3 timer session hvor flere shibuer var kommet til honbu dojo for at deltage i den fællestræning de havde arrangeret for os.
Her stod den på
1 time med kihon – rent stilartskihon
1 time med kumite – øvelser og få frie sparringer – ledet af en japaner, der havde boet i Canada i 12 år, Ken Kitaoka. Han havde ifølge japanerne en meget vestlig orienteret måde at kæmpe på.
1 time med undervisning af suparenpei Itosu-versionen.
Denne træning var super inspirerende, da 2 sensei’er fra hver deres shibu deltog gennem hele træningen uden at spare sig mere end de unge deltagere – de var
Kusuhara sensei 67 år, 7.dan
Kitaoka sensei, 71 år, 7.dan
Dette kan ikke andet end at imponere – Kusuhara sensei undskyldte at han ikke længere kunne lave ’hardo karate’ men mere ’softo karate’ – han var ret hård og kæmpede med en 16 årig som var deres kumite-håb, som var på et regionshold.
Efter denne træning bad de Michael Andersen om at undervise de unge nogle gange i kumite og han fyrrede dem igennem en masse kumite-sjov hvor ungerne på en af træningerne i den 5°C kolde dojo svedte helt vildt som de ikke havde gjort siden i sommer.
De varmede i øvrigt dojoen op til 20°C så det var effektivt – og sjovt – de er tydeligvis ikke vant til den slags undervisning.
Kitaoka familen
Det blev til 4 træninger med Kitaoka familen, som består af faderen Kitaoka sensei, 7.dan, der har trænet karate i 55 år, hans søn og datter Ken og Ai Kitaoka, der begge har trænet karate siden de var 5 år.
Træningerne her var hårdere og mere udenfor stilen og her var det tydeligt, at der blev eksperimenteret med karaten.
Der var forberedt 2 gaver:
Shisochin og suparenpei som blev udført mere stort og rundt end Itosu-Ryu stilen laves.
De forskellige steder hvor Kitaoka sensei havde justeret kataen blev udførlig forklaret.
Det var tydelig at hans version var tættere på Naha-te.
Disse kata blev kørt igennem mange gange og rettet på kryds og tværs.
Kitaoka Sensei må siges at være en karate-rebel – han gør præcis som han vil dog på en charmerende måde så derfor er han på meget god fod med Sakagami sensei, der godt ved at der eksperimenteres.
Kitaoka sensei fyldte 71 år under opholdet og dagen ville han fejre med en lang karate dag i en flot dojo.
Det blev til 8 timers hyggelig karatedag med træning af kata, historie, teori, nunchaku træning og indføring i den nunchaku kata Itosu-kai folkene træner, nemlig nunchaku no Sakagami.
Kobudo Tokushin-Ryu og Kongo-Ryu
Anders Uhrenfeldt træner kobudo og det system han er gradueret i er Tokushin-Ryu og det var oplagt at prøve Kongo-Ryu – det blev til 2 session med hhv bo og nunchaku.
Bo har mange elementer af kendo og iaido og derfor noget anderledes end Tokushin-ryu.
Sakagami Sensei var interesseret i at se nogle af disse forskelle og det en spændende session hvor der blev sammenlignet tilgange til at benytte bo.
Sidst på opholdet blev det så tid til en oplevelse som heller ikke vil glemmes:
En Tokushin Ryu træning med Nagira Sensei, 6.dan Tokushin-ryu, hvor en intens 2 timer session blev brugt på 3 kobudo kata:
Chatan Yara no Sai – sai-kata til 2.dan
Moha gama – kama kata til 2.dan
Tokumine no Kun – bo kata til 1.dan
Disse kata blev udført på fuld smæk – rettet – fuld smæk – intenst om og om igen i præcis 2 timer og derefter slut. Dette på ingen måde uhøfligt, men meget seriøst og tydeligt at sprog barriere var begrænsende.
Meget til hjernen
På turen kom der følgende nye kata med hjem:
Annan
Shisochin
Suparenpei
Shushi no kun sho (kongo-ryu bo kata)
Sakagami no nunchaku
Fakta box 1:
Itosu-Ryu Karatedo styres af Sakagami sensei, der er Soke af stilarten (arvtager). Denne arv var overgivet fra hans far, der var elev af Kenwa Mabuni Sensei.
Itosu-Ryu er i ’familie’ med Shito-Ryu stilen.
Sakagami Sensei går meget op at bevare de mange kata (52), der findes i Itosu-ryu, så tæt på oprindelsen.
Det vil sige, at kata præserveres så godt de kan i den form, de blev overleveret tilbage fra Itosu via Mabuni sensei.
Fakta box 2
Michael Andersen,
5.dan Itosu-Kai
5.dan WKF
Tæt omkring DKarF kumitelandshold
Anders Uhrenfeldt,
5.dan Itosu-Kai
5.dan WKF
1.dan Tokusin-Ryu Kobudo
Dommer gennem mange år i DKarF, NKF
Seneste kommentarer