Foto: Tonni Norslev
Tekst: Lars F. Andersen

Den 1. juni blev der afholdt et seminar med Per Sørensen 6. dan Jushinryu Ju Jutsu i Amager Karate Skole dojoen på Hornevej i Kastrup.

Per har trænet Ju Jutsu eller Ju Jitsu som er stilartens stavemåde i snart 35 år og er en international anerkendt sensei, der hvert år rejser Europa tyndt for at give seminarer. Ofte ses Per sammen med sin faste uke/tori Torben Simonsen 6. dan, men denne gang var det karatefolket, der måtte være smertedukker for Per.

Der var mødt deltagere frem fra Goju-ryu, Isshinryu, Itosu-kai, JKS Shotokan, Kyokushin og Shingo-ryu. Mange af deltagerne fungerer til dagligt som dojoledere i de respektive klubber.

IMG_7648_resize-imp

Træningen blev delt op i fire sektioner:

1. låse (kansetsu waza): her gik Per i dybden med at forklare eleverne, hvordan anatomien i fx. håndled og albueled hang sammen med låsen. Der blev også arbejdet med at skifte fra en lås, der ved at “gå op” til en ny lås.

IMG_7700_resize-imp

IMG_7348_resize-imp

IMG_7635_resize-imp

IMG_7680_resize-imp

2. kast(nage waza): her blev der arbejdet med balancebrydning og korrekt brug af hofter. En del af deltagerne havde det problem, at de stod for bredt og ikke kunne aktivere de store lår og balle muskler i kastet.

IMG_7631_resize-imp

3. stranguleringer(shime waza): her blev der delt op i luftstranguleringer og blodstranguleringer. Alle eleverne prøvede at få den specielle snorende fornemmelse ved en blodstrangulering. Som Per sagde på nordjysk : “en strangulering skal nærmest føles dejlig!”. Det virkede ikke som om, at alle seminardeltagerne var enige i at der var tale om en slags wellness, når de røg i “skruen”.

IMG_7657_resize-imp

IMG_7531_resize-imp

IMG_7585_resize-imp

IMG_7588_resize-imp

4. den sidste del af seminaret blev brugt på at eleverne kunne vise elementer fra deres respektive kataer, hvor de havde problemer med at få deres bunkai til at virke. Per kom så med de løsninger som han fandt brugbare. Ofte var der tale om at gøre det hele mere simpelt og logisk og knap så indviklet som man ofte ser. Det var spændende at se de forskellige kata, der blev spurgt indtil. Der var blandt andet tale om: Pinan/Heian – Naihanchi/Tekki – Nieseishi/Nijushiho, Seisan/Hangetsu, Seipai, Saifa og Seiunchin/Seienchin.

Efter sommerferien vil der igen blive arrangeret seminarer med Per.         IMG_7652_resize-imp