Tekst/foto: Jesper F. Andersen
Onsdag den 26. juni 2013 var en historisk dag i dansk karate. Frank Starck-Sabroe sensei havde taget imod en invitation til at gæsteundervise i Taifu dojo, efter han i en lang periode har været ude af rampelyset. Frank sensei, som har et personligt medlemsskab af JKA Honbu Dojo i Tokyo, har i mange år fokuseret på sin karatetræning og deltagelse i træningslejre ledet af Tanaka sensei forskellige steder i Europa. Derudover har han en lille dojo, hvor han underviser en mindre gruppe dedikerede karateudøvere.
Frank sensei, var i en lang årrerække en toneangivende karateudøver og instruktør indenfor JKA Danmark med dertilhørende ansvar. Han har vundet utallige nationale og internationale titler indenfor både kumite og kata og deltaget i flere træninger på JKA honbu dojo i Tokyo, hvor Tanaka sensei tog ham under sine vinger. Dette resulterede bl.a. i en historisk opvisning i Budokan ved JKA All Japan i 1988, som via fotos stadig bliver dokumenteret blandt karateinteresserede verden over.
Frank sensei blev af mange dengang anset som den naturlige arvtager af JKA Danmark, hvilket imidlertid ikke skete, da han en dag, til manges store overraskelse, ikke længere var en del af JKA Danmark.
Ved aftenens gæsteundervisning i Taifu dojo havde Frank sensei medbragt nogle af hans elever. Jeg var utrolig spændt på at gense Frank sensei og opleve hans fortolkning af Shotokan karate efter så mange år. Frank sensei startede med opvarmning, der bestod af 5 yoga øvelser, som gav varmen i hele kroppen og særligt i anklerne. En perfekt optakt til aftenens tema, som var træning af dachi waza. Det stod hurtig klart, at der blev lagt op til en fordybelse i korrekt brug af ankler, hofter, opspænding af mave- og rygregion. Undervejs blev holdet præsenteret for Frank senseis egne erfaringer om fordybelse i karateteknikker, som er nødvendigt for at skabe udvikling.
Undervejs i lektionen var det som om tiden havde stået stille i mange år. Her stod Frank sensei, karateteknisk begavet, i fantastisk god fysisk form og udstrålede den karisma og tilstedeværelse, som var hans varemærke under hans mange år i JKA Danmark. Frank sensei formåede dengang som nu, via stærke analystiske evner, at få det bedste frem i dem han underviser. Han nærer en stor respekt for den enkelte karateudøver og alle, uanset alder og grad, opnår hans fulde opmærksomhed.
Der skal lyde et varmt tak til Frank sensei, og hans elever, for et inspirerende besøg i Taifu dojo.
Redaktionen har efterfølgende modtaget mange positive reaktioner vedrørende Frank senseis offentlige optræden og vi håber snart at få et interview med Frank sensei.
Utrolig flotte billeder
Osu altid spændene når der kommer gæste instruktør , man finder hurtigt ud af at man lære hele livet og altid kan forbedre sig . Super god træning med en god fordybelse i basis stillinger , håber Frank sensei en anden gang får tid og lyst til at komme og undervise os igen osu christina
Man får jo,efter mange års fravær fra karaten,lyst til igen at starte op,når man ser sin gamle træner undervise. Større kapacitet findes ikke i DK.
Hvor ville jeg gerne have haft mulighed for at træne med Frank Sensei. Jeg håber muligheden opstår igen senere. Oss Sensei, godt du er på banen igen og ude og dele ud af din store karateviden. Vi er mange som glæder os til at se mere til dig og træne med dig!
Oss,
Henrik Mortensen
Formand / JKS-Danmark
godt at se Frank igang …han må være en at de absolut allebedste nogen sinde i dk.