image10

Dansk Traditionel Karate Forbund havde i år 7 deltagere med til EM.  Jesper Grann som dommer og undertegnede som coach. Derudover havde vi 3 supportere med som agerede fotografer, hjælpere med mere.  Stævnet bliver afholdt så cadetterne kæmpede om fredagen, juniorer om lørdagen og seniorer om søndagen.

image6

På første dagen ved ESKA EM i Zürich kæmpede Sofia Kanamat sig frem til en flot 3. plads i cadet kumite. Stort tillykke til Sofia og hendes trænere Jesper Grann og Jacob Nissen. Også stort tillykke til Sofie Palm fra Sverige med 2. pladsen. Iben Nielsen tabte sin anden kamp mod en Portugiser selv om hun hurtigt kom foran i kampen. Lasse Persson tabte sin første runde kata mod en hjemmebane deltager fra Schweiz. Lasse tabte sin første kumite kamp mod en tjekke.

image11 image5 image3

På andendagen fik de danske unge damer en 2. plads i junior kumite for hold. Selv om Sofia sluttede af med et flot Ippon lykkedes det ikke at slå Ungarn i finalen. Men en superflot præstation af Iben Nielsen, Emilie Hansen og Sofia Kanamat. Især med tanke på, at Emilie som den ældste på holdet kun er 18 år (junior 18-21 år). I de indledende kampe var det Iben der lagde stilen som første kæmper med 2 scoringer i alle sine kampe. Emilie Hansen tabte sin første individuelle kamp til en kæmper fra Østrig. Jost Rasmussen vandt sin første kamp på et flot ippon over en skotte. Men tabte i anden runde til en tysker i en tæt kamp. 

image8 image9 image4

På tredjedagen blev senior klasserne afviklet. Goja Pilipovic tabte i anden runde til den senere puljevinder. Puljevinderen fra England havde hørt godt efter, hvad hans coach Frank Brennan havde sagt. Han vandt sine første 5 kampe på Ippon.

Jacob Nissen vandt sin første kamp i en tæt match mod det store svenske talent Victor Bull. I anden kamp mødte Jacob den regerende WSKA verdensmester fra England. Jacob pressede godt igennem kampen, men det lykkedes for englænderen at få sat en scoring ind i slutningen af kampen

Goja trækker sig tilbage fra den internationale scene som individuel kæmper. Jeg takker for det store arbejde Goja har gjort for sammenholdet og træningen på landsholdet. Men ved dog, at selv om han ikke stiller op individuelt i fremtiden, så kan vi stadig trække på hans ekspertise. Spekulerer på, om han har aftalt med Tom Kristensen om at de skulle trække sig tilbage samtidigt….

Tekst og foto: Preben Nielsen