Dansk Karate Forbund har indgået et samarbejde med sportsXstream, der betyder, at vi under hele DM vil transmittere live billeder/lyd via internettet.

Der er flere mål med dette:

  • Vi vil gøre det muligt at følge vores DM i bredere kredse indenfor karate – det betyder bl.a. at brugere af Sportdata.org vil blive gjort opmærksom på vores live transmission i løbet af stævnedagene
    Vi ønsker at gøre opmærksom på vores sport også i den bredere offentlighed, da der sjældent er tv-dækning af karatestævner. 
    Her kan I hjælpe til – ved at slå links op på jeres Facebook/ Twitter m.v. – om at der mulighed for at følge kampene live.

Det bliver muligt for tilskuere på internettet at vælge mellem 4 forskellige arealer, så man kan se den pulje der interesserer en mest. Senior finalerne er planlagt til at blive dækket af 4 kameraer, fra 4 vinkler.

Da samarbejdet er et gensidigt pilotprojekt kan der opstå uregelmæssigheder i transmissionen, ligesom vi er afhængige af internet-udbyderens stabile og rettidige levering af bredbåndsforbindelse.

Adressen til livestreamingen er : www.sportsxstream.com/dmkarate2012

 

 

Desuden kan den følges fra smartsphones – desværre ikke fra Iphones/Ipads!

Som supplement til transmissionen på dagene, kan vi åbne mulighed for at downloade filmene via sportsXstreams hjemmeside. Såfremt der ikke modtages indsigelse mod dette fra kæmpere eller disses værger inden den 6. maj 2012 kl. 12.00, vil download blive mulig fra 7. maj 2012.

 

Med venlig hilsen
Stævneudvalget, 
Thomas, Steen og Merete