Kobudo på Amager

 

 

 

 

 

 

 

Foto og tekst: Martin Frederiksen, Haslev Karate Klub

 

Træning i Kobudo med Lars Andersen sensei
Søndag d. 19 februar havde Lars Andersen sensei inviteret til 2 timers Kobudo træning. Vi var en lille flok på 6 deltagere fra JKS, Isshinryu, Itosukai og Haslev Karate Klub.
Lars sensei havde medbragt en hel del forskellige traditionelle kobudo våben, og han gav indledningsvist en gennemgang og historisk forklaring af alle våbnene.

 

Herefter blev den næste ca. 1 time brugt til øvelse af forskellige basis bevægelser i bo, sai og tonfa. De enkelte øvelser danner alle basis i den første kihon til hvert af våbnene.
Herefter  fortsatte man med Bo Kihon Ichi, som blev grundigt gennemgået. For dem der var lidt længere i deres træning med våben, var der samtidig mulighed for, at arbejde med det man selv ønskede eller havde behov for.
En hyggelig eftermiddag, hvor alle fik noget nyt med hjem.

 

Der vil jævnligt blive inviteret til lignende arrangementer i Kobudokan, som for øvrigt tilbydes til en meget beskeden pris.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *