Sidste opdatering på FB er lavet, og jeg venter på at blive hentet, af en af mine elever og hendes far, der skal køre os til Kastrup lufthavn. Turen til Kastrup er uden problemer, og 10.55 er vi i lufthavnen.
Turen går til Skotland på et kombineret trænings ophold samt stævne. Efter vi er blevet samlet, og have hilst på de andre fra JKS delegationen, checker vi alle fælles ind og går igennem security, og venter på at komme ombord.
Flyet lander i Edinburg kl 14.20 lokal tid, og alt går efter planen. Udenfor lufthavnen holder en bus, der køre os til hotellet. Her efter er der god tid til at få checket ind, få lidt mad, og slappet af, da vi først skal træne kl.19.00, så tiden bliver brugt på at handle lidt ind i det lokale supermarked.
Vi tager taxaér fra hotellet til dojoen vi skal træne i JKS Headquater Scotland.
Den første træning er “kun” på en time, og bliver undervist af sensei Poul Giannandrea, chefinstruktøren for JKS Scotland.
Træningen står på Kihon, på den gammeldags måde. Paul sensei trækker 6 sortbælter op til ham, og stiller dem mod os der træner. Herefter er det fuld ild. Gyaku zuki. Gyaku zuki/Kizami zuki, i alle mulige afskygninger, og for hver gang der bliver ændret i konceptet, tæller alle 7 mand i front 10 stk af hver. For de der er lidt ældre, er en time mere end rigelig træning, men for de unge, er der dog kun et kvarter inden de skal i gang med fitness sammen med alle instruktører fra Skotland, og efter en time med det, er alle meget brugte. Der er noget mere ro på de unge mennesker, da vi lander på hotellet, end der normalt er på vores turer den første dag, så selv for os der ikke deltager i fitness træningen, har den en positiv effekt for os.
Lørdag morgen er det tidligt op, der er en lang dag forude. Vi skal være i dojoen kl. 8.00 til dagens træning, og igen tager vi taxaer derud(heldigvis ikke så langt).
Dagen træning starter ud med Kihon, som sensei Saori Okamoto står for, og denne træning er brugen af hofter, først på stød og parader, og herefter på spark. Efter ca. en time, bliver der delt op i alder så alle over 30 træner videre med Okamoto sensei, og alle under 30 bliver overtaget af sensei Shinji Nagaki. Den næste time er det kumite teknikker der bliver trænet afsluttende med jiuy kumite, og shiai kumite som forberedelse til næste dags stævne. Den, for sortbælters vedkommende, sidste time af træningen er der kata træning. Og da Okamoto sensei er JKS verdens mester i denne disciplin, er det hende der står for den, og der bliver trænet Gojushiho-sho, og Gojushiho-dai.
Efter endt træning går det hurtigt tilbage til hotellet og et bad, da vi bliver samlet op af en bus kl. 13.00, da vi på denne tur har en sightseeing med på programmet. Historie og landskab flyder ud i et her. Først “the 3 bridges sight”, herefter “Stirling Castle” (Braveheart), og videre til “The Wallace monument”. Turen afsluttes af en 3 timers køretur i det Skotske højland, hvilket er en stor oplevelse. Dagen afsluttes med et restaurant besøg, inden vi alle går tidligt til ro, da søndag er stævnedag.
JKS Scotland National Champignonship!!!!!
Vi er 34 i den danske delegation. Ca. 20 kæmpere, 4 dommere, og resten er supportere eller familie der er med. Danmark er godt repræsenteret. Med til stævnet er også JKS England, JKS Irland, og en enkelt fra JKS Sverige, der dog er med os derovre. Der er 32 kategorier, tre arealer, og rigtig mange entrys. Og selvom vi ikke er afsted som landshold, hjælper alle hinanden, som coaches og med så meget hjælp, som det er muligt. Det er nu dejligt at tilhøre JKS familien. Det er en hård dag som dommer, da vi ikke helt er nok, men da Danmark ender med at tage 6 medaljer, 3 af guld, 2 af sølv, og 1 af bronze, gør det dagen lidt nemmere. Stævne start kl. 9.00, og planlagt til at skulle slutte 17.00 og alle kampe er færdige inden da. Alle er glade og tilfredse da vi sidder i bussen tilbage til hotellet.
Denne aften er der farvel party for sensei Shinji Nagaki, der har undervist i Skotland de sidste to år, og samtidig en fundraising til JKS Scotland. Det er en lidt anderledes slags fest end vi plejer, men enormt hyggeligt, med en masse smålege for alle, der er tilstede.
Mandag morgen mødes dem der er kommet op kl. 9.00 og vi tager fælles ned og spiser den gode morgenmad, der er kendetegnende for briterne, og efter endt morgenmad er det i lufthavnen og hoppe på flyet tilbage til Danmark.
Tusind tak til JKS Scotland, for en god oplevelse på alle måder. Tusind tak til jer der var med, og som gjorde denne tur god, men en speciel tak til sensei Jesper Markvardsen for endnu en gang at have stået på hovedet for at det kunne lade sig gøre.
Tekst: Anders Jensen, Honto Karate-Do
Foto: Helene Svensson, Stig Munkholm og Jesper F. Andersen,
Seneste kommentarer