Tekst: Tonni Christian Petersen
Billeder: Tonni Norslev
Endnu engang fik vi afviklet Shingoryu cup , den årligt tilbagevendende begivenhed , der som vanen tro, blev afviklet med en god stemning og ånd, fra såvel kæmpere og som coaches.
Dagen startede med indvejning af de frem mødte 77 kæmpere, samt uddeling af rygnumre.
Derefter var der en kort briefing til coaches, samt indmarch af fremmødte klubber.
Dagens tilladte tekniker blev demonstreret , og derefter tog vi hul på alle dagens kampe.
Kim Hansen , 3 Dan og kasserer i Shingoryu Næstved ,havde med militærisk præcision , lavet samtlige kamplister , som sikrede et godt flow igennem hele stævnet. Det er også nødvendigt når man skal igennem 70 kampe, uden for meget ventetid. Kun 3 kampe blev aflyst pga. kæmperen ikke var mødt op, og 3 kampe blev afgjort på ”Kiken” .
På dommer siden , er det fantastisk at se , hvordan de forskellige klubber hjælper hinanden , med at stille dommere til rådighed. Der var dommere fra Bushinkan, BS Karate, Ashihara og Shingoryu.
Der var mødt kæmpere op fra 18 forskellige klubber ,fra hele landet.
Det viser bare, at dette stævne er bredt besøgt, og noget som de gerne vil rundt omkring i klubber. Mange af dem , er gamle kendinge , som altid roser vores stævne , og den fairness der eksisterer i dette stævne.
I klasserne var der delt op imellem juniorer, Voksne, A og B klasser, åbne klasser, forskellige vægtklasser, og Dan klasser.
Først kom vi igennem alle de indledende runder, som ret simpelt er efter regelen ”vind eller forsvind”. Der kæmpes om 1 point (Ippon) eller 2 halve (Waza-ari).
Er der ”urent trav” i kampen, gives der første henstilling og derefter op til 3 advarsler.
Den sidste advarsel er ” Hansoku” , som straks medfører diskvalifikation.
Heldigvis blev den sjældent brugt, da der virkelig blev udvist en god kampånd ved stævnet.
Der var rigtig mange flotte kampe, og utroligt flotte teknikker. Ved uafgjort blev kampene forlænget med 2 minutter, og blev da også brugt ved flere af kampene.
Som sponsor ved stævnet, havde vi fået KAITEN , som både kom med salgsbod , med et bredt udvalg , og gode tilbud. Boden blev flittigt besøgt, og undertegnede havde da også en posefuld lækkerier med hjem.
KAITEN havde også sponseret trøjer til officials, og andre lækre sager.
Allerede nu , kan man sætte kryds i kalenderen , hvis man ønsker at stille op til næste år.
Stævnet vil blive afholdt D. 09-05-2015.
Det vil blive 27 gang , vi afholder Shingoryu cup.
Resultat liste : http://www.shingoryu.dk/2014-05-10shingoryucup/Shingoryucup2014.HTM
Flot afviklet stævne og en fin artikel. Vi ses igen til næste år.