17th SCS 2011 List of Results

Foto: Mads Nørby

Tekst: Lars F. Andersen

Ved Sabaki Challenge/VM i Ashihara karate i Viborg vandt henholdsvis Ricard Grove (-70)  og Daniel Neumann(-80) guld i deres respektive klasser.

Der var tale om et rigtigt godt og velplanlagt stævne. Det var 17. gang at stævnet blev afholdt. Viborg Karate Skole har gennem den meget stærke ledelse i klubben en stærk stævne organisation, der ledes med stort overblik af Jens Bjerrekær.

Kæmperne kæmpede i puljer så alle i hver vægtklasse mødte hinanden.

Der var i alt 12 nationer til start. Herunder bla. et meget stærkt landshold fra Afghanistan. Desværre var der problemer med at få indrejse visum til flere lande. Der var ikke tale om at de ikke havde fået visum til at komme ind i Danmark. Det var administrationen i flere lande, der havde arbejdet for langsomt med at oplyse deltagerne om at de havde fået visum.

Dette gjorde desværre, at kvindeklasserne ikke blev fyldt op, og i stedet blev afholdt som opvisnings kampe.

Kampsituation:

 

Ricard står fast mod Panah Gurbanovs pres

Ricard dækker sig for det hårde drop kick!


Ricard fokuserer…..

…og afslutter med et tungt stød, der får modstanderen til at blive liggende. En flot måde at afslutte en hård finale på.

 


Guld: Ricard Grove, Danmark – Sølv: Panah Gurbanov , Azerbaijan- Bronce: Mubarez Hakimzada, Afghanistan og en kæmper fra Azerbaijan.

 

 

Her ses Daniel Neumann i sin finale kamp mod Petru Bulgaru fra Rumænien. En hård og opslidende kamp, hvor Daniel udviste en stor kampkontrol.

Guld: Daniel Neumann, Danmark, Sølv: Petru Bulgaru, Rumænien, Bronce: Vsevolod Lebedev, Letland

 

Den eksplosive Musa Musazada fra Aserbaijan presser Ahamadi fra Afganistan med et flyvende baglæns spark og fortsætter med et langt pres, der afsluttes af et high kick, der knockouter Ahamadi:

 


Den karismatiske og sympatiske Yuya Saito fra Japan(til højre) som ikke tog et skridt tilbage i en eneste af hans mange kampe. En sand kriger på  kamparealet og en sand gentleman udenfor!

 

Den senere sølvvinder i + 85  fra Letland Ilja Aripov afstraffer sin rumænske modstander med et front spark mod ansigt