I weekenden d. 18-19 juli 2015 blev det 16. JKS japanske mesterskab afholdt i Yoyogi national stadium i Tokyo, Japan.
Der var i alt ca. 1400 deltagere og næsten 2400 entries hvilket betyder at rigtig mange deltager i både kata og kumite, og ikke kun en af delene.
Om lørdagen var det børn/unge i alderen 5-17 år og søndagen var overladt til 18+. Den ældste deltager var 74 år gammel.
Selve stævnet var med 8 tatami’er for at kunne få det hele afviklet tidsmæssigt. Begge dage startede kl. 08.30 og første dag sluttede kl. 18.30 og dag 2 sluttede kl. 16.00.
I Kata vandt Koji Arimoto med Unsu og for damerne vandt Saori Okamoto med en fabelagtig sochin som scorede rekordhøje karakter hos alle dommerne. I kumite var det Ayumi Ueksa som vandt over Kayo Someya hos damerne, og hos herrerne vandt Daisuke Watanabe endelig over Hideyoshi Kagawa. Alle 4 kumite kæmpere er en fast del af det japanske WKF landshold.
Tekst/foto: Jesper Markvardsen
Seneste kommentarer