Foto og tekst: Lars F. Andersen

 

Nøjagtig 23 timer efter at jeg tog hjemmefra landede jeg I Naha lufthavn. Det var som at stige ind i sauna, da en tyfon var ved at ramme landet og selvom det var midt på dagen, var der nærmest tusmørke.

Da jeg kom ud i ankomsthallen kom Tokumura Sensei 9. dan løbende hen til mig mens han grinende råbte: “Anderson San you are back – Peddy goood! (pretty good). Jeg er nogenlunde dobbelt så stor som Tokumura Sensei, men han insisterede på at bære min bagage gennem lufthavnen. Jeg følte mig som en rigtig doven knægt, da jeg kom vadende tomhændet efter en 70 årig mand der slæbte af sted med en kæmpe Samsonic kuffert.

I lufthavnen mødte jeg også Jeff Perkins og Carol Womack. Jeff er Tokumuras topelev udenfor Japan/Okinawa og en af mine Kobudo Senseis. Vi kørte herefter til hotellet også til kampai party i Tokumuras dojo. Rigtigt hyggeligt med god mad og drikke.

Den første træning var under Uechi Sensei 8. dan i Isshinryu. Han er faktisk gradueret 9. dan af Okinawa Karatedo Rengokai, men har valgt ikke at bære graden, da han ikke mener at han er gammel nok til at bære graden. Det var faktisk meningen at en 7. dan fra Australien og to 7. dan fra USA skulle have deltaget, men de kom ikke til træningen, så jeg fik den helt alene med Uechi Sensei – så ingen klager der :-) Vi arbejdede med Seisan kata, Seiunchin kata, Naihanchi kata og Wansu kata. Uechis nære ven Uehara Sensei var også til stede og han sad og råbte fra en stol.

 Sparkene i Okinawansk karate er generelt lave

Jeg er kommet jævnligt på Okinawa siden 1996, og jeg vil her beskrive, hvad min opfattelse er af okinawansk karate. Jeg er helt med på at andre kan have en anden oplevelse.

1. hærdning af alt fra knoer, underarme, tæer til skinneben og masser af basis træning.

2. at man viser en klar forståelse for hvad man laver. Det skal kunne ses i udførslen af kataen. Igen kommer hærdningen ind. Man skal bruge sine teknikker som våben og ens lemmer skal være hærdede. Når man ser okinawanernes hænder og underarme, er man ikke i tvivl.

3. at når bunkai udføres skal man kunne se hvilken kata bunkaien kommer fra.

4. hele foden skal være i gulvet, når teknikken angiver det. Der er naturligvis mange steder man går op fodballen fx. kosa dachi osv. men det er et andet princip.

5. teknikken skal være “armeret” tidligt! hvilket vil sige at fx. fodballen skal pege frem mod angrebet i mae geri. Hånden skal være klar til at træffe før fokus i tilfælde af at modstanderen flytter sig eller blokerer.

6. der tales hele tiden om “chinkuchi” hvliket er at man sætter alt energi frem i hver teknik. Man kan ikke bare svinge hoften, hele kroppen skal derimod presses frem i teknikken og der skal udføres en hurtig kernespænding ved kontakt.

7. Kumite er der meget forskellige holdninger til. I Isshinryu kæmpes der både efter knock down regler og hvad der ellers er. Men det virker som om, at mange af de okinawanske senseis mere ser kumite som en vigtig del af træningen indtil man er ca. 40. Men igen jeg vil ikke generalisere.

Her følger lidt billeder fra dagens træning.

 

 

Empi uchi fra Wansu kata

 

En demonstration af balancebrydning i Seisan kata af Uechi Sensei.

 Uehara Sensei fra Shobayashi Shorin-ryu kommer altid forbi med sjove og til tider meget specielle råd. Læg mærke til spanden på gulvet, som var sat op fordi at tyfonen rev i taget så det regnede ind.

 

En lille gecko kravlede ind i dojoen og kiggede på karatebilleder:-)