Tekst: Claus Grønskov
Foto: Niels Rydahl
Hvordan man på en gang løftede niveauet for et stort antal passionerede karate kæmpere i en stilart?
Historien går nogle måneder tilbage, hvor bestyrelse og instruktører i Mujin-kai Shotokan Karate-do drøftede, hvorledes vi kunne gøre noget til gengæld til de succesfulde træningsseminarer vi har været inviteret til fra nærliggende klubber og JKA Danmark. Den do-jo vi træner i opfylder vores nuværende behov, men kan ikke rumme et stort ryk ind fra andre klubber. Det satte i gang med alternative undersøgelser af mulighederne i det idrætskompleks, som vi træner i. Umiddelbart var alt booket op i de ønskede timer, men efter længere tids drøftelse fik vi i udsigt, at vi kunne booke den store hal i Kedel-hallen på Frederiksberg.
Bura Sensei
Kedel-hallen er en nedlagt varmeforsyningscentral på Frederiksberg, som er omdannet til idrætsfaciliteter. Der er de optimale forudsætninger for at arrangere en særlig og intim ramme for udøvelse af eksempelvis kampsport, da hallen er noget mindre end normale haller, lys og fremstå forsat i sit rustikke præg fra tidligere tider. Servicen fra personalet er optimal for at kunne holde et succesfuldt arrangement.
Marino Sensei
I stedet for at holde det til den begrænsede kreds, som vi allerede havde et samarbejde med, så havde vi en idé om et arrangement for alle klubber i JKA Danmark (og for alle andre, der ønskede at træne med os).
Vi kontaktede JKA Danmark omkring et tema med udførelsen af kata. Det blev vel modtaget og vi arbejdede videre med muligheden for et decideret breddearrangement, som ikke var et stævne og heller ikke i konkurrence med øvrige aktiviteter i JKA Danmark.
Shotokan Karate Kata på højeste plan
Resultatet blev, at vi har afholdt et Kata-seminar for alle i JKA Danmark familien med Bura Sensei, Pall sensei og Marino Sensei lørdag den 28. januar 2012 med knap 110 deltagere fra JKA klubber i hele landet samt nogle få, der træner andre varianter af shotokan kata’er. Alle deltagere blev delt op i 3 hold, der svarende til de kata’er og bunkai’er de arbejdede med.
Der blev i løbet af en sådan dag trænet helt igennem. Alle uanset grad og forudsætninger blev løftet til et endnu højere niveau af instruktørerne.
Det er en kendsgerning, at alle klubber træner forskelligt. Selvom de ser ”ens” ud, så lægges der uundgåeligt vægt på forskellige detaljer, elementer og betydninger. I den standardisering vi arbejder med i JKA Danmark, har vi behov for at arbejde med ”hvorfor?” Der er en grundlæggende idé og mening med, hvordan de enkelte elementer udføres og ikke mindst effektiviteten i en kampsituation.
Så seminaret var ikke et spørgsmål om udførelse af kata’erne, men et spørgsmål om den grundlæggende idé og mening med de enkelte bevægelser i kata’erne ud fra en funktionsmæssig effektiv udførelse.
Hygge i en af pauserne
Der blev den dag valgt, at træne intensivt i kata som Heian shodan, Tekki shodan, Jion, Gankaku, Nijutshiho, Bassai Sho og Chintei.
Den dybde og entusiasme, der blev lagt i træningen illustrerer at vi sammen kan løfte os til et nyt niveau. Vi nåede et stykke af vejen, men ikke igennem alle Kata’erne. Det er derfor vores forhåbning, at der er andre klubber, der har fået inspiration til lignende fælles arrangementer og at interessen er så stor, at Mujin-kai kan holde sådanne seminarer som en årlig tilbagevendende begivenhed.
For Mujin-kai Shotokan Karate-do, der primært lægger vægt på den traditionelle karate, så blev dette arrangement holdt helt i klubbens ånd. Vi har været utrolig glade for det store fremmøde (som lover godt for fremtidige arrangementer), den særdeles kvalificerede instruktion fra Bura Sensei, Marino Sensei og Pall Sensei og den ånd og entusiasme, som alle deltagerne har lagt i træningen.
Forfatteren af artiklen ses i midten af gruppen.
TAK.
Osu– vi ses.
Seneste kommentarer