Den 9. september fylder Danmarksmester, Europamester, Verdensmester, 7.Dan, Chefinstruktør i Solrød Karate Klub og Landstræner Søren Helsted 60 år. I sandhed en mand med mange titler og roller – en mand der altid går forrest.
Søren har siden 2004 været cheftræner i Solrød Karate Klub, som han professionelt og struktureret har udviklet til en klub for både børn, bredden, eliten samt deres forældre. En klub, som han har en kæmpe stor andel i, ikke bare er en klub, hvor man træner karate, men en klub som også prioriterer det sociale.
Man skal stå tidligt op for at følge med Søren, der underviser på alle niveauer fra minikarate/begynderhold til konkurrencehold og motionshold for klubbens forældre og søskende, der ikke dyrker karate.
Udover at passe sit direktørjob i dagtimerne, og træne hold alle ugens dage (på nær fredag), så er Søren også Landstræner og aktivt medlem af ledelsen i WUKF. Et job, der forhåbentligt når nye højder, når Danmark for første gang afvikler EM i Odense til oktober. Søren står her i spidsen for i alt 116 A- og B- kæmpere, hvoriblandt vi helt sikkert finder et par medaljetagere fra Solrød Karate Klub.
Søren – vi er mange, der håber på at være lige så aktive, engagerede og inspirerende som 60 årig!
Hjertelig tillykke med de 60 år.
Oss
Solrød Karate Klub
Seneste kommentarer