Redaktionen har modtaget flere henvendelser vedrørende klubberne Shotokan Karate Akademi og Copenhagen Budo Academy  som til generalforsamling i Dansk Karate Forbund den 24. maj 2014 er indstillet til eksklusion.
 
Årsagen til at ledelsen i Dansk Karate Forbund indstiller klubberne til eksklusion er, at en eller flere af klubbernes udøvere skulle have deltaget i Solrød Karate Open 2013. Dansk Karate Forbund har den 5. juni 2013 opslået følgende på deres hjemmeside:
 

“Vedr. Solrød Karate Open 2013

5. juni 2013

Det opslåede stævne ”Solrød Karate Open 2013” den 22. juni er et stævne afholdt af en dissident organisation. Klubber og medlemmer af klubber under Dansk Karate Forbund kan derfor ikke deltage i dette stævne, da det vil være i strid med Dansk Karate Forbunds vedtægter og WKF’s vedtægter (World Karate Federation).”

 
 
Redaktionen på Karatenews vil forsøge at belyse denne sag. Har du et spørgsmål som du kunne tænke dig at stille til Dansk Karate Forbund, DIF, eller til en repræsentant for klubberne, vil vi udvælge en række spørgsmål og forsøge at få et svar fra parterne. 
 
Du kan skrive dit spørsmål i kommentarfeltet. Husk at skrive dit navn, da anonyme spørgsmål ikke vil blive vist. 
 
Redaktionen