Til Karate News
Artikel af Nellie Bradsted, Haslev Karate Skole – BUSHINKAN
Tur til Okinawa sammen med Martin Frederiksen Sensei
Jeg er netop vendt hjem efter en fantastisk tur til Okinawa. Turen var oprindeligt planlagt ud fra, at elever under Lars Andersen Sensei, 6. dan Isshinryu og 5. dan Tokushinryu, skulle deltage i Tokushinryu Enbukai. Jeg havde sammen med Martin været så heldig, at Lars Sensei havde sørget for, at vi ved samme lejlighed kunne besøge og træne med Uechi Sensei 8. dan Isshinryu. Jeg havde derfor de sidste måneder forud for vores tur brugt meget tid på at træne Isshinryu kata, så jeg var så godt rustet som muligt.
Joshinkan Isshinryu Karate på Okinawa
Så snart man sætter sine fødder på Okinawa, får man en følelse af at være i en tidslomme. Alting forgår i sit eget tempo, stille og roligt, man lader sig ikke stresse af hverdagens ligegyldigheder, tingene forgår med omhyggelighed og præcision. Jeg oplevede et folkefærd i balance med en tilpas ydmyghed og respekt over for andre mennesker og ikke mindst et meget smittende humør – det var utrolig fascinerende.
Min tur til Okinawa var en kæmpemæssig oplevelse rent karatemæssigt, men bestemt også en stor oplevelse på det mentale plan og med tid til refleksion.
Kata
Seisan kata
Min første træning var på Camp Foster med Uechi Sensei. Camp Foster er en af de mange amerikanske baser på Okinawa, hvor bl.a. Uechi Sensei underviser amerikanske soldater. Vi startede med at gennemgå Seisan og Naihanchi kata. Sensei tog sig god tid og gennemgik begge kataer trin for trin. Uechi Sensei var smadder god til at understøtte teknikkerne med relevante bunkai, så det gav en større forståelse for teknikken. Aftenen blev sluttet af med, at vi gennemgik Seiunchin kata.
Naihanchi kata
Wansu kata
Anden træningsgang hos Uechi Sensei var i hans egen Dojo, hvor jeg startede med at arbejde på Wansu kata. Man bliver hurtigt betaget af, hvor let Uechi Sensei kan udføre en kata. Han er vanvittig hurtig i sine teknikker og bevæger sig meget let og afslappet. Det er fantastisk at se. Wansu er en super kata, med mange gode detaljer, men den gav da mig lidt besvær. Der var et par af Uechi’ elever fra børneholdet, og jeg tror, de syntes, det var lidt sjovt, at jeg kæmpede lidt med den. De var nemlig selv ret gode til den.
Kodomo på Okinawa
Wansu kata
Tirsdag skulle vi igen træne med Uechi Sensei på Camp Foster, og jeg havde efter Sensei’ anvisninger øvet mig på Wansu (det var godt vi havde et stort hotelværelse), så den arbejdede vi videre med. Vi gik den langsomt igennem trin for trin. Sensei lagde vægt på temposkift, så jeg også fik god forståelse for dette. Det er faktisk lidt sjovt at have ny kata med hjem, som man første gang er blevet undervist i på Okinawa. Jeg er sikker på, at det vil jeg altid have som et godt minde, når jeg laver Wansu.
Seisan kata
Seisan kata bunkai
Jeg fik heldigvis endnu en mulighed for at træne hos Uechi Sensei, denne gang alene, da Martin Frederiksen Sensei skulle til træning hos Tokumura Sensei. Vi arbejdede videre med upper/lower basis. Det var ret sjovt at gå basisøvelserne igennem, de afviger en del fra det, jeg er vant til fra vores egen stilart.
En flok danskere og en rumæner i Uechi Senseis dojo
En anden oplevelse, jeg havde glædet mig rigtig meget til, var at møde Tokumura Sensei, som jeg var så heldig at møde og træne med ved hans besøg i Danmark i 2014.
Kosa uke med sai bliver rettet til under en træning i den udvendige del af honbu dojo
Tokumura Sensei ville rigtig gerne fejre, at Tokushinryu Kobudo Organisationen havde tre års jubilæum med en stor Enbukai. 22 elever fra Danmark, USA, Tyskland og Rumænien havde i den forbindelse valgt at tage til Okinawa for, at støtte op omkring Tokushinryu Enbukai, Det passede desuden med, at Tokumura Sensei ved samme lejlighed også fyldte 74 år.
Jeg træner ikke selv kobudo, så var jo meget spændt på, hvordan Sensei ville tage imod, at jeg var med på besøg i hans Dojo. Heldigvis kunne Tokumura Sensei genkende mig, så det var rigtig godt. Jeg havde en lille gave med, og Sensei fik mig til at føle mig meget velkommen og fik lov til at overvære træningen og tage en masse billeder. Det er lidt svært at forklare, men for dem, som har mødt Tokumura Sensei, vil de sikkert give mig ret i, at han er livstykke med en fantastisk personlighed. Så selvom jeg ikke deltog i undervisningen var det en meget stor oplevelse at se, hvordan Sensei agerede i sin undervisning, og hvordan han med meget få ord får sine elever derhen, hvor han gerne vil.
Tokushinryu Honbu Dojo
I forbindelse med Tokushinryu Enbukai skulle der være en opvisning med efterfølgende fest for Tokumuras venner og familie. Så de følgende dage var dedikeret træningen til opvisningen. Der blev dog også lige plads til, at Per Sørensen blev gradueret 3. dan. Det foregik ind imellem, at alle øvrige elever øvede sig på deres kata. Så selv om testen blev holdt i en ’afslappet’ tone, så tror jeg at Per følte det som meget stressende. Flot klaret Per!
Søndag, dagen for den store opvisning, var også Karate Day på Okinawa. Jeg fik mulighed for at deltage i et specielt arrangement – 100 Kata for Karate Day, arrangeret af James Pankiewicz fra Dojo Bar. James havde opfordret karatefolk rundt om, i hele verden, til at lave 100 gentagelser af en kata. På Okinawa foregik det på Zakimi Castle kl. 06.00 om morgenen. Dette på grund af varmen, som i disse dage var omkring 28-30 grader, og for at så mange verden rundt kunne passe det ind i deres tidszone. Jeg blev hentet af Andy Sloane, som sørgede for, at vi kom frem i tide. Da vi kom frem, mødte jeg til min store glæde Byron, som jeg kendte fra træningerne med Uechi Sensei. Vi slog os sammen, og lavede Naihanchi kata 100 gange! Det blev en helt speciel oplevelse, at lave kata sammen med så mange dygtige karate kaer, mens solen langsomt sneg sig op over kanten af resterne af Zakimi Castle. Derefter var det hjem og få lidt søvn, så vi kunne være friske til opvisningen.
Dojo Bar :-)
100 Kata for Karate Day
På Katsuren borgen
Før vi skulle på, var der i anledning af Karate Day opvisning af Uechi ryu, og Tokumura Sensei viste Tensho kata.
Selve opvisningen foregik ved, at man kom ind i teams og lavede sin kata. Så elever fra Japan, USA og Europa skiftedes lidt til at være på scenen. Dette betød, at nogle kata blev vist flere gange, og man derfor fik mulighed for at sammenligne lidt. Aldersmæssigt var der stor forskel, specielt USA har en del ældre elever, som har trænet kobudo i mange år.
De japanske elever var meget stærke og virkelig dygtige. Imponerende at se, hvor meget kraft de kan generere, selv i meget lange kataer.
Europæerne var inde i grupper af 2-4 personer. Det betød, at der var behov for, at alt blev taktet igennem. Det havde vi brugt rigtigt meget energi på at få ensrettet i dagene op til opvisningen.
Den europæiske gruppe fik vist Bo, Sai, Tichu, Tekko, Eku, Nunti Sai og Nunti Bo kata.
Mads Nørby Sensei
Det hele gik rigtigt godt. Alle lavede nogle flotte kata, og alle fik stor ros og tak af Tokumura Sensei. Bagefter festede vi til live musik, masser af mad og Orion. Sensei ville meget gerne have, at vi hilste på hans gæster. Jeg fik selv muligheden for at hilse på Senseis kone og søster og et par at hans tidligere kollegaer. Det var en stor fornøjelse, og igen oplevede jeg hvor hjertelige og imødekommende de er på Okinawa. Selvom det sprogligt var en udfordring, så kommer man meget langt med et høfligt buk og et smil.
Tokumura Sensei med børnebørn og fødselsdagskage
Er man som karate-ka på Okinawa, er et besøg på Dojo bar vist obligatorisk. Den aften vi kom forbi, var der en del gæster. Ved et af bordene sad Aragaki Sensei 10. Dan Matsubayashi-ryu. Vi havde placeret os i baren, men Sensei inviterede os ned til deres bord. På et tidspunkt ’inviterede’ Sensei os til at deltage i hans faste tradition, når han besøger Dojo-bar; nemlig at man en efter en skulle vise en kata akkompagneret til Senseis banjospil. Hmm… ved ikke, hvor godt banjospil og Orion understøtter udførelsen af en kata… men det var en rigtig sjov oplevelse.
Mit første møde med Okinawa har været helt fantastisk, og forhåbentlig vil jeg få mulighed for et gensyn. Til sidst vil jeg også benytte lejligheden til at takke Lars Andersen Sensei og Mads Nørby Sensei, som har gjort et møde med Uechi Sensei og Tokumura Sersei muligt. Det er jeg meget taknemlig for.
Seneste kommentarer