I weekenden d.16-17 januar afholdt Hørsholm karate klub deres 5. kata weekend. Træningen var inddelt i 7-4 kyu, 3-1 kyu og sortbælter. Der var deltagere fra CSKK, Gilleleje, Taifu, Skanderborg, Struer, Sverige og Hørsholm.
Der er skrevet en beretning fra én deltager i hver gruppe.
7-4. kyu:
Dagen er kommet, hvor at Hørsholm karate klub afholder sin 5. Kata weekend det er lørdag d. 16/1 kl. 1200.
Vi møder straks kendte ansigter fra andre klubber og stemningen er på plads allerede i omklædningsrummet,
De velkendte drillerier er allerede startet så småt, afsted til ind bukning i dojoen .
Det er Jesper Sensei 6 dan. JKS, der står for vores første træning i dag, vi bliver på minuttet efter ind bukningen sat i gang med opvarmning af alle de stive vinterkolde lemmer for en gangs skyld var der varmt i hallen hvor vi trænede siger Sensei og smiler bredt.
Vores opvarmning består af let løb med div. hop og afsæt så man ikke er i tvivl at nu skal kroppen i gang med at knokle for føden inden længe er vi i gang med at strække godt ud i bredstående og spagat, ud strækning af lår på forsiden og bagside, balder og overkroppen samt armene bliver ikke glemt det er som om at intet er tilfældigt her.
Vi bliver linet op i 3 rækker og sat i gang men en zenkutsu dachi med dertil følgende chudan gyaku-zuki diagonalt skiftevis højre og venstre fremad og bagud med dertilhørende kontinuerligt justeringer af Jesper sensei’s kyndige hånd, ind med hånden i siden, op med ansigtet, ikke bevæge dit underben/knæet alt imens bliver tempoet bliver skruet i vejret og hoften bliver en god medhjælper sammen med hikite hånden som blev nævnt en del gange.
Så kommer der en spørgerunde med tilhørende 15 sek. hvil imellem svarene der var en del på dette tidspunkt der var begyndt at svede godt på pandejernet.
Dikkepause i 2 minutter skønt at indhalere ½ l vand og puste opvarmningen af.
Line op til kata det var sensei’s ord- vi skal i gang med kata Bassai-Dai som er til 2 kyu’s Pensum. Kata’en gik i gang med hvor hvert lille afsnit i denne kata blev gennemgået, finjusteret og intet blev overset – intet! alt hvad der var af uheldige tiltag og egen forståelse blev rettet ind og det skortede ikke på råd og vejledning fra Sensei’s side – din zenkutsu-dachi er for høj, længere ned og når den var rimelig så fik kokutsu dachi en over nakken, placeringen af fødder hofter, forberedelse af hikite hånden, hånden først og derefter kommer benene af sig selv, jaa tænker man stille det er nemmere sagt end gjort så bliver vi bare ved! At give op – de ord kender vi ikke har jeg hørt en klog mand sige men så har han aldrig trænet karate der er altid noget der kan forfines eller blot rykkes og justeres ved, den dag nåede vi ca. halvdelen af kataen, der var brug for en del mere træning men vi har jo også i morgen så gå hjem og øve jer var Sensei’s sidste ord den dag.
15 minutters pause, jeg fik lige skiftet gien der, hvor jeg som altid blev mødt af spørgsmålet ”var det virkeligt så hårdt?”
Mit svar er: ”det finder du selv ud af når det er din tur” – oss.
Klokken går og Okamoto-Sensei står for den næste 1,5 times træning.
På ny opvarmning dog lidt mildere end Jesper Sensei’s, og tænker med mig selv ”det bliver ok det her”, men nej benhård dame som startede sin karatetræning som 4 årig i Japan, Okamoto sensei er regerende JKS verdensmester i kata og det kommer man ikke sovende til; vi starter med zenkutsu dachi jodan oi-zuki og det er lidt anderledes med hende, det er som om hun har røntgen syn- igen bliver alle rettet med de mindste fejl og enkelte større end andre. Afsæt fra foden op i hoften, hikite hånd, rette skulder igen og igen, videre til jodan age-uke, gyaku-zuki og der blev ”no no no” igen, igen rette og justere på ny.
Nu var det Chudan Mae-geri der skulle på prøve; hiki-ashi, let fremdrift, landing skal ske på let fodbalde og ikke som en trampende elefant, imens hun demonstrerer og der blev helt stille i dojoen. Hun havde totalt kontrol over sin krop, jeg har personligt aldrig set noget så kontrolleret…. hold da op mand.
Dagens kata var Heian Godan som er til 4 kyu i JKS. Vi startede med kokutsu dachi bare ikke efter senseis smag så det skulle lige gennemgås og alle fik detaljer rettet. En enkelt blev skubbet på gulvet pga. for høj stilling og på den måde overbevist om at sensei havde ret i more low, vi blev guidet igennem denne kata af en person der har trænet denne relative korte kata til ukendelighed. Hun bemærkede ALT og Okamoto sensei er ikke særlig høj ca. 150cm vi jeg tro og jeg selv er 183 cm høj, så når hun instruerede stod hun så tæt på en så man var nødt til at yde sit ypperste hele tiden også for ikke at ramme hende ikke mindst.
Drikke pause igen en ½ væske og pusten og stønnende 2 min overstået.
Bang Junro Shodan til 3 kyu’s pensum, aktivering af hoften fik en helt ny betydning den eftermiddag i Hørsholm karate klub. Kiba dachi, zenkutsu dachi, Kokutsu dachi blev på millimeter gennemgået i et højt tempo med en særdeles aktiv hofte og ømme knæ til følge meget grund træning blev rette på denne lørdag efter middag, der var meget at tænke på til det hele startede igen dagen efter.
Lørdag aften var der en del der havde taget tilbuddet op med at spise sammen på en kinesisk restaurant i Vedbæk super hyggeligt samvær med kendte og nye ansigter i min karate verden.
Søndag:
Træningen startede igen med Jesper sensei i den varme hal, opvarmningen er altid frisk for underben og lår i Jesper sensei’s timer. Vi startede hvor vi slap med Bassai Dai, der var mange der måtte justere deres kropsholdning og soto uke, hanmei, shomen, hvordan skal hænderne placeres i hvilken højde – alle disse små finesser blev igen og igen repeteret; ligeså blev vi sat til at bedømme hinanden med kun 15 sek. Rettelses frist derefter byttede vi roller alt imens sensei kom med rettelser. Den sidste del af Bassai-dai skulle nu på plads inden vi blev hamret igennem denne kraftfulde kata igen og igen, vanen tro kom der flere super gode råd. Specielt et med graderne og fodens placering i de sidste kokutsu dachi chudan shuto-uke stillinger og jeg kunne blive ved og dette er kun en brøkdel af hvad Jesper sensei fik banket ind i os på 3 timer denne weekend.
Pause i 15min. Ud og skifte gi igen.
Okamoto sensei stod for den næste 1,5 times træning hvor vi blev sat endnu engang i gang med opvarmning, så vi kunne mærke systemet i god drift tilstand, da dette var over startede en seriøs sparke teknisk træning med hjælp fra ribberne. I starten blev vi guidet igennem mae-geri – mawashi-geri – yoko-geri Keage – yoko-geri kekomi og til sidst ushiro-geri. Fantastisk træning – stillinger, kropsholdninger, tæerne og føddernes placeringer blev rettet til inden vi blev linet op ude på gulvet og blev høvlet igennem så nu kunne vi blive klar til at gennemgå en ny kata – Tekki Shodan som ligeså er til 3 kyu’s pensum og jeg lyver ikke, hvis jeg siger, at Okamoto sensei har den dybeste kiba dachi jeg har set til dato, og hun smiler bare ligesom nå hun sparker en perfekt Mawashi-geri. Op med knæet har fået en helt ny betydning for mig efter mødet med Okamoto sensei. Nå tilbage til Tekki Shodan som starter i kiba dachi og der bliver vi imens vi fokusere på hoveddrejninger som er en tælling i denne kata og ikke mindst højden på kataen, som skal være ens i hele kataen, aktivering af hofterne så man kommer helt over i paraderne og timingen på alle elementerne i denne kata blev gennem gået med et lille break i kiba dachi med en makker der lå på gulvet og låste dine knæ for de må jo ikke rykke sig så det blev bestemt ikke glemt.
Drikke pausen ½ liter væske og 3 min. hvil.
Vi bliver kaldt op til kata Junro Shodan – Okamoto-sensei siger dette er det sidste kvarter af timen så tingene skal gå stærkt og det gør det også…. hold da op jeg mistede tællingen efter 3. gang, detaljerne hamrede hun ind i os igen, aktivering af hoften, hikite, ingen hikite aktivering af skulderen, listen er lang et lyn hurtigt Mae-geri osv.
Hvis jeg skal sige noget om denne kata weekend 2016 i Hørsholm karate klub så kom og oplev den næste år det er bare fedt tusind tak til Jesper Markvardsen sensei og Saori Okamoto sensei.
Skrevet af Ronny Olsen 4 kyu. Gilleleje Karate Klub.
3-1 kyu:
Indbydelsen til kata weekend foreligger allerede i november. Ud fra indbydelsen fremgik det, at instruktørerne ville være Okamoto sensei og Jesper Sensei, samt at deltagerantallet ville være begrænset. Nu er vi jo mange fra Skanderborg Shotokan Karate-do, der har trænet med begge sensei’s ved flere lejligheder, så det tog os ikke længe at få samlet en mindre flok, der gerne ville med.
Vi mødtes alle fire tidlig lørdag morgen hos Per sensei – vores Nidan, hvor vi, efter et solidt morgenmåltid, i bidende kulde drog afsted fra Skanderborg i god tid – man aner jo aldrig, hvad vejret kunne bringe.
Stemningen var høj, og samtalen i bilen gik naturligvis på, hvilke kata vi ville møde og blive klogere på hen over weekenden. Tankerne flakkede dog også omkring emner som – holder knæet (har gennem længere tid døjet med dårligt knæ), hvad med foden og hvordan var det nu lige gulvet i Hørsholm dojo’en var.
Velankommen mødte vi naturligvis mange af vennerne fra JKS familien, fortrinsvis fra Sjælland, men både fynboer og jyder var stærkt repræsenteret.
Mine lektioner foregik alle på brunbælteholdet (jeg er 1. kyu). Første lektion var med Okamoto sensei. Efter en grundig opvarmning tog Okamoto sensei over og gennemgik diverse kihon teknikker. Vi fik gennemgået alverdens grundteknikker, og den opmærksomme karate-ka øjnede i løbet af kortere eller længere tid, hvilken kata vi skulle ende med at gennemgå. Okamoto sensei imponerer de fleste med hendes perfekte teknikker, der altid er korrekte, selv efter en lang træningsdag (det noget af det der kan halte lidt hos nogle af os andre, men ikke meget) – men også med hendes venlige væsen. Det endte ud med en grundig gennemgang af kanku-dai, en kata jeg kendte udemærket hjemme fra dojoen i Skanderborg. Dog er det altid interessant at få finpudset teknikkerne, hvor dele af kataen bliver gennemgået i detaljer, igen og igen‚ indtil alle efter første lektion var i stand til at udføre kata’en.
Anden lektion blev undervist af Jesper Sensei, og var på ingen måde mindre interessant end Okamoto sensei’s lektion. Den opmærksomme elev identificerede også her ret hurtigt, hvilken kata der var tale om. Det var Jion, der var på agendaen. En kata jeg har haft fornøjelsen af at træne før med sensei på en af vores sommerlejre.
Det er altid en fornøjelse at træne med Jesper sensei, da man altid har på fornemmelsen, at han stort set kun holder øje med en selv. Det giver en helt unik oplevelse af, at hver eneste fejl bliver set og rettet.
Efter endt træning gik turen til vores hotel. Det var bidende koldt, og vi havde kun få minutter til at blive klar til aftenens fællesspisning, der foregik hos “Kina-Kaj” i Vedbæk. Heldigvis havde vi klogeligt besluttet os for at overnatte på Hotel Marina i nærheden, så man kunne lige netop nå et hurtigt tiltrængt bad.
Jesper sensei havde sørget for en fin menu – og vi var omkring tyve deltagere, der sad og nød utallige retter på Kina-kaj – inden vi trætte og mætte (både af mad og oplevelser) gik til køjs.
Næste dag nød vi udsigten over Øresund, hvor vi på Marina hotel sad og spiste morgenmad, alt imens vi måbende så på vinterbaderne, der i 7-8 graderes frost hoppede i havet.
Herefter drog vi tilbage til dojo’en. Der var gået sport i at gætte på hvilke kata, vi skulle gennemgå. Jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg havde håbet på at skulle få gennemgået Junro Youndan (min gradueringskata). Jeg blev ikke skuffet. Vi startede ud med undervisning af Okamoto sensei, og allerede de første kihon øvelser røbede hurtigt, hvilken kata der var tale om. For dem der ikke kender Junro Youdan, så er den en kata, jeg ynder at kalde “snurre kata’en”. Det er en af Asai Sensei’s kata’er, hvor der netop er fokus på snurren rundt og på balance. Udfør den mange gange i træk, gerne hurtigt så er du sikker på at blive svimmel.
Efter denne omgang måtte jeg dog sande, at mit allerede ømme knæ ikke ville kunne klare endnu en lektion. Derfor valgte jeg at overvære sidste lektion fra sidelinien. Heldigvis for mig gennemgik Jesper Sensei en kata, jeg kender ganske udemærket. Holdet fik efter en grundig opvarmning lov til at træne Jitte. Jeg lærte ved denne lejlighed, at tiden på sidelinien bestemt ikke er spildt, man fanger så mange flere detaljer ved at tage sig tiden til at se på en gang imellem. Alle de små detaljer der blev rettet rundt omkring, får man med på denne måde. Endnu engang bliver man imponeret over at se, hvorledes sensei kommer rundt til alle, og hvorledes hver eneste får en kommentar med på farten.
Det kan helt klart anbefales alle karateka’er rundt omkring at komme ud og prøve at træne med andre, under andre forhold. Det giver for det første mange nye venner, men for det andet giver alene det faktum, at det er en anden end ens egen sensei, der står og underviser en anderledes indsigt i de enkelte teknikker.
Der skal fra et samlet Skanderborg hold lyde en stor tak til Jesper Sensei og Okamoto Sensei for en underholdende og lærerig weekend.
Torben Wallner
Skanderborg Shotokan Karate-Do
1. kyu – Sortbælter:
Lørdag d. 16. januar 2016 stod den på årets første JKS Seminar og kata weekend. Et event jeg havde glædet mig til meget længe – ikke mindst fordi undervisningen skulle forestås af Sensei Jesper Markvardsen 6. dan JKS og Sensei Saori Okamoto 3. dan JKS. Jeg har heldigvis haft fornøjelsen af at blive undervist af Sensei Jesper Markvardsen mange gange og har også flere gange modtaget undervisning af Sensei Saori Okamoto. Så jeg var fuld af spændte og høje forventninger, da jeg mødte op i dojoen i Hørsholm Karate Klub.
Seminaret var opdelt i tre hold: Farvede bælter, Brunbælter og Sortbælter. Alle med max 20 personer på holdet. Hvilket er med til at sikre, at hver enkelt deltager får maximalt ud af undervisningen.
Mit hold – sortbælterne – startede med undervisning af Sensei Jesper Markvardsen, der selv varetog en god, hård opvarmning for holdet. Der blev varmet op med bl.a. øvelser i nidan-geri og keage, der – skulle det vise sig – er centrale elementer i den kata, vi skulle træne.
Efter en kort vandpause blev der stillet op til kata: GangaKu. Kata’en om hvilken Gichin Funakoshi efter sigende sagde, at hvis man kun skulle træne een eneste kata, så skulle det være den. Om han har ret, skal jeg ikke kunne vurdere, men een ting er sikkert: Den er en stor udfordring for mig. Især balancen på ét ben og keage’rne volder mig altid en del synlige vanskeligheder. Hvilket jo er en ekstra god årsag for mig til at træne den.
Sensei Jesper Markvardsen guidede os pædagogisk gennem kata’en skridt for skridt – indimellem brudt ned i lærerige bunkai øvelser. Og jeg opdagede (som altid i forbindelse med Jesper Senseis undervisninger) nye detaljer i kata’en og fik en hel del små, gode aha-oplevelser med hjem bagagen.
Efter GangaKu og en kort pause til at indtage en god portion meget tiltrængte kulhydrater med tilhørende væske, bukkede vi ind over for Sensei Saori Okamoto. Og efter en ganske kort opvarmning (vi var jo ret varme i forvejen) blev der stillet op til kihon. Det blev til ca. 45 minutter med hård og meget varieret kihon, hvor Okamoto-Sensei fokuserede på bl.a. timing og samtidighed i bevægelse og teknik.
Herefter blev der stillet op til kata: Sochin. Det er en kata, som jeg meget sjældent er blevet undervist i og derfor aldrig rigtigt har haft mulighed for at træne selv. Og der var derfor rigtigt meget for mig at tage med hjem fra netop denne undervisning. Okamoto Sensei – der altid er meget smilende og inspirerende – tog os kompetent og tålmodigt skridt for skridt gennem kata’en, der især foregår i Fudo Dachi (som jeg heller ikke er meget hjemmevant i). Super inspirerende og en kata der – føler jeg – passer godt til netop mig.
Ovenpå dagens to super-gode træningspas (og en hurtig tur under bruseren), mødtes vi alle på en nærliggende kinesisk restaurant, hvor der blev konsumeret mad, øl ogvin i rigelige mængder. Her blev der selvfølgelig også udvekslet erfaringer og opdagelser fra dagens træninger. Jeg sætter altid særligt stor pris på det samvær, der opstår efter den her slag træningssamlinger. Ikke kun fordi der bliver nørdet karate, men også fordi det er her, nye såvel som gamle bekendskaber i min JKS-familie udvikler sig og beriger mig.
Den følgende dag bukkede vi sortbælter atter ind over for Sensei Jesper Markvardsen. Og efter endnu en god, hård opvamning blev der stillet op til kata. Selvfølgelig skulle vi først lige repetere gårsdagens kata’er. Hvilket jeg oplevede som godt, fordi jeg så fik mulighed for at få læringen ind endnu engang. Men også oplevede som lidt skræmmende, fordi det blev så tydeligt, hvor meget arbejde der ligger i at få alt det, der ikke fungerer, til at fungere.
Herefter stod den på Chinte – endnu en kata, som jeg kun sjældent har prøvet kræfter med. Her gik gårsdagens dachi fra Sochin igen i meget af kataen, og det gav mig en god følelse af en vis beslægtelse mellem de to kata’er. Igen brød Sensei Jesper Markvardsen kataen op i illustrative bunkai-øvelser flere steder, og det gav mig en række nye perspektiver på kata’en.
Efter Chinte – og en kort vandpause – var det tid til dagens (og weekendens) sidste træningspas. Under god, karismatisk og inspirerende ledelse af Sensei Saori Okamoto blev vi først undervist i kihon-elementer med særligt fokus på kiba dachi og herefter i de tre Tekki-kata’er: Tekki Shodan, – Nidan og -Sandan. Og på trods af at Tekki Shodan er en kata, jeg har trænet ganske mange gange, fik jeg endnuengang en god håndfuld små-korrektioner og aha-oplevelser med hjem i bagagen. Foruden grudige instruktioner i Tekki Nidan og Tekki Sandan.
Alt i alt var weekendens kata-seminar endnu en af de stærke karate-oplevelser, der berigede mig på alle måder: Mentalt, fysisk og socialt. Med masser af nye erfaringer og erkendelser lige til at tage med hjem og træne i dojoen. Og med bestyrket lyst til mere af samme skuffe.
Kenneth Hamann, 1 dan, CSKK
Seneste kommentarer