Så blev årets JKS efterårslejr afholdt med alt hvad der hører sig til af træning og socialt samvær. Årets instruktører var Kagawa Shihan (8. Dan), Sensei Jan Spatzek (7. Dan) og Sensei Saori Okamoto (3. Dan). En karateweekend der ikke måtte misses og som jeg havde set frem til siden den blev annonceret – og den levede fuldt ud op til forventningerne, masser af karate og et kærkomment gensyn med gode venner fra både ind- og udland.
For mit vedkommende begyndte efterårslejren allerede torsdag aften, da vi i Hørsholm Karate Klub var heldige at blive undervist af Okamoto-Sensei til den sene træning. Okamoto-Sensei, som vandt guld i kata og bronze i kumite ved sommerens JKS-VM, er en meget kompetent karate-ka og instruktør, og i både kihon og kata fik vi set eksempler på Okamoto-Senseis fantastiske teknik – meget lave og kraftfulde stillinger og teknikker. Der blev knoklet for, at efterleve senseis anvisninger, dog med noget tilbage at ønske, for mit vedkommende. ”More low!”, ”strong!” genlød træningen igennem, og vi alle kom lige lidt længere ud og ned i stillingerne. Træningen blev afsluttet med en gennemgang af ’Jion’, nu med lave stillinger og kraft. En god start på weekenden.
Fredag aften blev deltagerne delt i en gruppe for kvinder og en gruppe for mænd.
2 timers træning lå forude. Mænd blev undervist af Kagawa Shihan og kvinder tog Okamoto Sensei sig kærligt af.
I den lille dojo stillede kvinderne op til først kihon-træning med fokus på hofte, dernæst med fokus på vendinger og hæl-placering.
Der blev også tid til (høje) spark – mawashigeri, ura-mawashigeri – med partner.
Okamoto Sensei fascinerede os gang på gang med sin ekstreme smidighed og højden på sparkene.
Det var inspirerende at blive undervist i en stor gruppe af kvinder – af en kvindelig underviser. En god idé til efterfølgelse. Og der var sved på panden og højt humør fra starten. Selvom Okamoto Senseis engelsk er begrænset, havde vi aldrig svært ved at forstå, hvad vi skulle. Fem stjerner herfra :-)
Kagawa-Shihan forestod træningen for herrerne– en træning for alle voksne. Vi kom igennem en grundig omgang kihon med en del kokutsu-dachi og fokus på hoften samt keri-waza med fokus på hiki-ashi (tilbagetrækning af ben i teknikkerne) og vi fik set eksempler på Kagawa-Shihans sublime sparketeknik, kontrol og balance. Efter Kihon parrede vi op, og den stod på Kihon ippon kumite. Her blev der fokuseret på egen placering inden kontrastød, fødderne fri af modstanderen og så glide ind med kontra. Sidste del af træningen stod på kata, Gojushiho-sho. Mit (og sikkert mange andres) første møde med denne kata. Selvom jeg var heldig at stå i den ’mørke’ bælteende af rækkerne, med sortbælter omkring mig så jeg kunne følge deres teknikker i kataen, var der flere der som jeg kæmpede med teknikkerne og rækkefølgen. Jeg har efterhånden erfaret, at måden jeg selv bedst kan lære en ny kata er at prøve igen og igen, så det var bare med at følge trop. Kagawa-Shihan viste os bunkai på mange af kataens teknikker, og brugte Sensei Jesper Markvardsen (6. Dan) som assistent. Stor var fristelsen til, at spørge om jeg kunne få vist teknikkerne igen, (men lige så stor var risikoen for, at kommende tirsdags træning så ville blive meget lang).
Træning for 10- kyu
For de farvede bælter var lørdagens første træning med Jan-Sensei. Som der næsten er tradition for, blev de første par minutter brugt på, at rette ind på 4 rækker – en Ganske udfordrende opgave for de ca. 60 karate-kaer med bælter fra hvid til lilla. Vi fik dog stillet op fra ‘højre hjørne’ så folk kunne falde ind og vi kunne komme igang.Jan-Sensei lagde ud med at gennemgå en stødserie, som nogle af os hurtigt fangede, og andre fandt svært udfordrende. En blanding af oi-zuki og gyaku-zuki – på papiret ganske enkelt, i praksis mere udfordrende. Dog formår Jan-Sensei at gøre disse serier både udfordrende og sjove (også for tilskuerne). Derefter parrede vi op, stillede os overfor vores partner og skulle så lære at ‘dreje’ om hinanden. Først skulle vi bare dreje om hinanden og ende i jiyu-kamae, så tilføjede vi jodan-stød og age-uke, derefter skulle begge støde gyaku-zuki og så mae-geri og til sidst skulle den ene støde gyaku-zuki og den anden sparke mae-geri. Efterhånden som vi blev fortrolige med teknikkerne, forklarede og viste Jan-sensei små ‘taktiske fordele’ ved teknikkerne – den der sparker mae-geri kunne med fordel glide på afstand og stadig nå den anden med sit spark, mens den der støder gyaku-zuki med fordel kunne tage korte skridt og så ramme først med sit stød. For mig er det et af kendetegnene ved Jan-Senseis træninger – sammensætningen og forklaringerne af ‘basis’ teknikker og noget jeg ser frem til ved hver gang.
Lørdagens andet træningspas var med Kagawa-Shihan.En rigtig god træning, hvor vi fik set eksempler på hans kunnen og hvor vi andre blev udfordrede på vores. Vi lagde ud med en stød-serie, først lige frem, så 45 grader til siderne, derefter 45 grader bagud til sidst hop 360 grader. Nogle havde mere held med denne øvelse end andre, og selv de mest adrætte af os kom til kort efter, at have set Kagawa-Shihan udføre teknikkerne med knivskarp præcision og lethed. Derefter gennemgik vi Heian Shodan og Heian Nidan trin for trin. vi fik vist og øvet stillinger og overgange mellem teknikkerne. Kagawa-Shihan viste os kataerne gennemført med en fantastisk kraft, præcision, og lethed som om noget var svær, nærmest umulig at efterligne. Fokus var på selve teknikkerne og på, at få gjort overgange mellem teknikkerne så flydende som muligt så ’staccato’ fortolkningerne kunne skrinlægges. De første 10 teknikker i Heian Nidan blev grundigt øvet med det formål, at gøre kataen så flydende som muligt. Også her fik vi set eksempler på Kagawa-Shihans sublime sparketeknik, kontrol og balance – jeg gik fra træningen en stor oplevelse rigere og med en fornemmelse af at skulle starte forfra med at lære kataerne igen.
Lørdag aften var der middag for de som havde meldt sig til. Mange var godt møre og trætte efter dagen træninger, men alle hyggede sig i hinandens selskab, ikke mindst de børn som var med. Nye venskaber blev knyttet og gamle blev udbygget – også for mig, var det en kærkommen mulighed for, at få slappet af og talt med venner jeg ikke ser til hverdag.
Søndag havde vi fornøjelsen af Okamoto sensei i både det tidlige og sene træningspas. Selvom vi forholdsvis hurtigt kom på plads, mente Sensei, der var en del uro der skulle ud af kroppen, så vi lagde ud med at få pulsen op med en omgang reaktionsøvelser. . ”Go, go, go – stop!”, ”stand strong” syntes umuligt efterhånden som pulsen kom op. Her Viste Sensei prøver på sin styrke og teknik med lave og meget ’faste’ stillinger, mens mange af os andre stod og svajede og hev efter vejret, stod sensei urokkeligt fast (og smilede bredt). Efter den omgang var der lidt mere ro i rækkerne, og vi kunne koncentrere os om ”More low”, ”Strong” som genlød flere gange i løbet af træningen. Lave, stærke stillinger blev øvet igen og igen, mens Okamoto-Sensei gik mellem rækkerne og rettede på stillingerne. Derefter gik vi ”samm to-otto” og skulle lave kumite øvelser. Fra jiyu-kamae, Kizami-zuki x 50 med hver hånd, Gyaku-zuki x 30 med hver hånd altimens vi hoppede frem og tilbage. Så mawashi geri x 20 både højre og venstre ben, først med forreste ben derefter med bagerste ben. Igen fik vi set hvordan det kan gøres – Okamoto-Sensei viste med en imponerende hurtighed og præcision og med kroppen i total balance ved hvert spark hvordan det skulle gøres – og ikke mange kunne leve op til den demonstration.
Andet træningspas søndag tog fat, hvor det første slap – med kumite øvelser. ”To-otto” overfor hinanden fik vi lavet undvigeøvelser, først skulle den ene støde kizami-zuki/gyaku-zuki og den anden bare undvige. Derefter gik vi over til jiyu kumite øvelser. Først skulle den ene angribe jodan og den anden glide fri og parere, hvorefter vi skiftede. Dernæst skiftedes vi til at angribe mae-geri og den anden skulle glide fri og parere. Så angreb først den ene mawashi geri derefter den anden. Til sidst brugte vi tid på jiyu kumite, hvor begge måtte angribe. Jeg måtte hurtigt erfare, at én finger alene ikke kan parere mae-geri, så med fugt i øjenkrogen og tape på ’den finger’ fik jeg kæmpet mig igennem sparringen. Med Okamoto-Senseis formanende ”Fiffy plosen” (50%) blev mange grebet af stemningen og gik meget entusiastisk til sparringen.
Efter en kort vandpause gennemgik vi alle Heian kataerne. Okamoto-Sensei viste os kataerne, og som med Kagawa-Shihan fik vi set nogle meget kraftfulde og kontrollerede teknikker – en fryd at se på. Så havde vi noget at stile når vi selv skulle lave kataerne. I vores gennemgang af kataerne, var der enkelte som stod over – nogle med småskavanker fra kumite øvelserne andre havde ikke stiftet bekendtskab med de sidste Heian-kataer, og stod pænt og ventede til vi andre var færdige. Jeg tænkte på fredagens Gojushiho-sho og min egen ’kamp’ og hviskede til nogle der stod og ventede, at de bare skulle hoppe ind og prøve at følge trop, for om ikke andet, så at have prøvet kataerne. Selv forsøgte jeg, at implementere de overgange og flydende bevægelser vi havde trænet om lørdagen. Til slut fik vi i grupper lov til at vise vores ’bæltekata’ – for mig ganske svært med en finger i tape, der ikke helt lod sig skjule i første teknik i Heian Godan…
Herefter bukkede vi af for en storsmilende Okamoto-Sensei efter to rigtigt gode træninger.
Træning for 3-1 kyu
Solen skinner fra en skyfri himmel over Gilleleje, da jeg ankommer til hallen. Glædelige gensyn igen igen. Smil og krammere, flere oss’er. Vi bukker ind og bliver delt op. Jeg og de andre brun-bælter skal undervises af Saori Okamoto-sensei.
Okamoto-sensei viser sig at være en lille, køn japansk kvinde, med et særdeles bredt smil og et kæmpestort humør. Samt en helt fantastisk kime, som jeg aldrig før har set fra nogen anden. Efter en særdeles hård opvarmning under Okamoto-sensei’s ledelse, bliver vi minutiøst taget igennem kata’en Empi med særligt fokus på balance, teknik og – kime. Jeg oplever det mildt sagt som imponerende, at se den glade, søde og smilende lille japanske kvinde gang på gang skifte fra imødekommende smil til super-koncentretet, fokuseret kime, der får mig til at tænke “stakkels den der nogensinde møder hende kamp”. Og hun udviser en balance og kontrol som i den grad er inspirerende og maner til respekt. Endnu et super træningspas.
Lørdag eftermiddag
Byder på brunbæltetræning af Jan Spatzek-sensei, med særligt fokus på træning af afstandsbedømmelse, afstandsteknikker og afslutningsvist deai-teknikker. Som altid med Jan Spatzek-sensei er det super-god, hård og lærerig træning – og som sensei fortæller os, nytter det ikke noget kun at træne kroppen. Øjet skal også trænes, for at timing, teknik, kraft og hastighed skal fungere.
Søndag formiddag
Solen stråler atter fra en skyfri, klar efterårshimmel, og temperaturen er 15-16 grader. Langt over normalen for sådan en efterårsdag. De fleste i hallen ser overraskende friske ud på trods af gårsdagens festivitas. Der bliver smilet, krammet og oss’et. Man kan virkelig mærke, at sådan en lejr ryster folk sammen og giver fornyet sammen hold og nye venskaber.
Der bliver bukket ind, og vi brunbælter fortrækker til den mindre sal, hvor vi skal have dagens første undervisning af Jan Spatzek-sensei. Efter en god, tung opvarmning bliver vi ført igennem halvanden times træning med fokus på albue-teknikker, hoftebevægelser (naturligvis) og slutteligt deai-teknikker. Nu kan jeg kan efterhånden mærke trætheden i kroppen. Og i hovedet. En rar fornemmelse. Og da lektionen er færdig – er jeg også ved at være det. Sveddryppende vandrer vi over i den store hal og bukker af. Godt der er halvanden time til næste træningspas.
Søndag tidlig eftermiddag
Bukker vi ind til lejrens sidste træningspas. Vi brunbælter skal undervises som det sidste af Kagawa-sensei. Det bliver til halvanden time supertræning, hvor jeg vrider de sidste rester af energi ud af kroppen, og samtidigt får fyldt ny energi og ny inspiration på batterierne. Lektionen er præget at kihon teknikker – igen med fokus på hofte men også lår og det Kagawa benævner ”body-power”: Brugen af overkroppens rotation og tyngde til at skabe maksimalt impact. Vi ender med at stå to og to over for hinanden, og jeg må nok tilstå, at både min styrke koncentration efterhånden er lidt tyndslidt. Hvilket min makker ender med at få ”glæde” af (undskyld Ole-san :).
Træning for sortbælter
Lørdag formiddag i hallen blev vi energisk undervist af Okamoto Sensei. Med sin smilende og lettilgængelige tilgang til materialet, var det en fornøjelse at træne både kihon, Heian Godan og kumite. 90 minutter har aldrig gået hurtigere og frokosten var tiltrængt. I kantinen blev der i frokostpausen indtaget rigelige mængder væske og lækre boller med pålæg. Når man er på træningslejr, skal man sørge for at få depoterne fyldt op, når man kan. Efter frokost fik vi selskab af Kagawa Shihan igen – denne gang med Gojushiho-dai. For en elev, der ikke ofte træner hverken Gojushiho-sho eller Gojushiho-dai, var det let at blande de to sammen. Shihans fokus på de to kata, satte fokus på at man nok bør træne alle kata. Ikke bare de sjoveste eller de kata, man har i sit pensum. Gojushiho-dai blev efterfulgt af grundtræning – især med fokus på shuto-uke. Aha-oplevelser kunne her opleves af flere. Som altid inspirerende undervisning.
Søndag formiddag bød på undervisning af Kagawa Shihan, hvor vi hurtigt fik varmen. Kumite-teknikker, høje spark og fokus på hurtige, fleksible ben-bevægelser. I sidste del af lektionen blev vi introduceret til at ny måde at gå tur på. Side om side. Og så lige et mawashigeri i nakken på den anden. Super hyggeligt og ekstremt krævende. Shihan brillerede som vanligt med sin elegante smidighed, som ikke mange kan leve op til.
Efter en solid frokost fik vi søndag eftermiddag selskab af Jan Sensei, der tog os på en tur gennem Shinken – en kata, der lægger vægt på bevægelser og smidighed i skulderen. Efter en fyldig gennemgang og forklaring af de enkelte bevægelser gik vi sammen i par og lavede hurtige nærkampteknikker med både slag, albuer og effektive parader. Jan Sensei viste ivrigt teknikkerne ved flere demonstrationer.
Efter en weekend som denne er man træt, mæt og glad. Træt på grund af de mange timers træning og nye indtryk. Mæt, efter at have indtaget svimlende mængder lækker mad. Men mest af alt glad, på grund af alle de smilende, positive og gode venners selskab. Søndag er jo desværre også farvel-dag. For de fleste af os blev det dog mere en på-gensyn-dag. Vi glæder os allerede til næste gang vi skal ses.
Artiklen er skrevet af:
Peter Leschly, Hørsholm Karate Klub
Heidi Wede, Gilleleje Karate Klub
Kenneth Hamann , Charlottenlund shotokan karate klub
Jørgen Wede , Gilleleje Karate Klub
Redigeret af:
Jesper Markvardsen, Hørsholm Karate Klub
Videoer
Seneste kommentarer