Tekst og foto: Preben Nielsen

Fredag 19. april tog den danske JKA landshold til Konstanz, der smukt ligger placeret i Tysklands sydvestlige hjørne. Patrick Skydsgaard fra Helsingør og Claus Tue Pedersen fra Bornholm stille op i Kata. Dina Yehoshua fra Karate Akademiet/Amager var vores kvindelige repræsentant, hun stillede op i junior klassen. Oliver Als og Kim Asmussen, begge fra Karate Akademiet/Amager stille op i junior klassen. Jacob Nissen og Kåre Sønder fra Copenhagen Budo Academy og Goja Pilipovic og Thomas Klysner fra Helsingør stille op på herre siden i kumite. Jesper Grann og Zvonko Maric var dommere, de blev flittigt brugt igennem stævnet og dømte også i finalerne.

SAM_0890-imp

  SAM_0946-imp

Stævnet startede kl. 0900 lørdag. Claus var den første der kom i ilden. Han tabte dog første kamp mod Sharafeev fra Rusland. Patrick vandt første runde mod Hamilton fra Scotland efter omkamp. Men tabte anden kamp mod Széll fra Ungarn.

Kim mødte i sin første kamp Mkhitaryan fra Rusland. En meget bevægelig kæmper som Kim først fik styr på lidt inde i kampen. Men på det tidspunkt havde russeren allerede fået en scoring, som han holdte tiden ud. Oliver mødte ligeledes en russer. Nagoev var meget hurtig og scorede 2 gange.

Dina mødte Parshukova fra Rusland i sin første kamp, som Dina vandt over i 3 omkamp. I anden kamp mødte hun Petrovic fra Serbien som Dina vandt over med en enkelt scoring i løbet af kampen. I tredje kamp mødte Dina Stuchlik fra Tyskland. Dina var foran indtil der ca. var 30 sekunder tilbage. Så fik tyskeren foræret 2 scoringer som ikke var synlige for andre end dommeren. Det kunne måske hænge sammen med at dommeren var fra Tyskland. Ærgerligt at han ikke havde anstændighed til at trække sig, når det var en landsmand han skulle dømme…..

Thomas mødte Kosmalski fra Polen i sin første kamp. Thomas havde i starten af kampen godt styr på sin modstander og kom foran. Polakken fik dog kæmpet sig ind i kampen og fik scorede 2 gange. Goja vandt sin første kamp over Siliga fra Ungarn. Goja lavede hurtigt 2 scoringer på kontra. I sin anden kamp mødte Goja; Sundvor fra Norge. Goja kæmpede taktisk og havde godt styr på sin modstander. Efter 3. omkamp blev nordmanden lidt uforståeligt udråbt som vinder. Det var Goja som havde lagt størst pres gennem kampen. Kåre mødte Stronka fra Polen i sin første kamp. Kåre kom foran, men polakken fik fintet Kåre og fik Ippon for et jodan mawashigeri.

Jacob mødte Przewozny fra Polen i sin første kamp. Første kamp startede forsigtigt, så den endte uden scoringer. I omkampen kom polakken foran, men Jacob lagde et godt pres på ham og fik udlignet. Kampen gik tiden ud. I 3. kamp sparkede Jacob en fin jodan mawashigeri. Polakken vendte dog siden af hovedet til lige idet han blev ramt, så sparket sad lige på næsen. Næsen gik ikke i stykker så det var et perfekt ippon. Stor tak til Thor Arsinevici og Anton V Andersen for at have transformeret noget af deres eminente sparketeknik til Jacob under træningen.

I sin anden kamp var det Novotny fra Tjekkiet som stod for tur. Jacob scorede hurtigt 2 gange så den kamp var ikke så spændende. I sin 3. kamp mødte Jacob; Marco Bacchilega fra Italien. En stor kraftfuld kæmper. På billedet fra sejers skamlen står Jacob ved siden af Marcos bror, som har samme statur. Lige så I har en fornemmelse af størrelsesforholdet. I første kamp scorede Jacob på en lang teknik. Italieneren kom dog flyvende og scorede med et hårdt og kraftfuldt slag til kroppen. Kampen endte lige. i omkampen fik Italieneren den første scoring. Jacob lagde flot pres på ham og fik udlignet, før Jacob igen fyrede en jodan mawashigeri af…. kampen afgjort.

I sin 4. kamp mødte Jacob; Soares fra Portugal. Han var også en stor og kraftfuld kæmper. Jacobs taktik var at holde afstand og kæmpe afventende. Så kampen måtte ud i 3. forlængelse før Jacob scorede på en meget træt portugiser. Jacob klar til semifinalen som først skulle løbe af stablen om aftenen.

I første holdkamp skulle vi møde Ungarn. Goja kæmpede uafgjort i første kamp. Thomas vandt sin anden kamp med en enkelt scoring og Jacob vandt sin kamp med 2 scoringer. Danmark var videre til anden runde, hvor Sverige var modstanderen. Her kæmpede både Goja og Thomas uafgjort, hvorfor det var op til Jacob at afgøre kampen. Det skal lige nævnes, at vinderen af hold kampen ville gå i semifinalen og mindst var sikret en bronze medalje. Jacob kom hurtigt foran mod Andreas Schliker og havde fuld kontrol over kampen. Jacob fintede Andreas og sparkede igen jodan mawashigeri. Den sad perfekt på siden af hovedet, men svenskeren havde ikke set sparket og blev totalt overrasket. Uheldigvis bankede han nakken i gulvet og var helt væk. Så i stedet for et ippon blev dommerne nød til at diskvalificere Jacob. Meget ærgerligt, det kunne ikke være tættere på at gå i semifinalen.

Klokken nåede at blive 2030 før Jacob skulle kæmpe semifinale. Jacob mødte Marat Gafiyatov fra Rusland, også en bevægelig og hurtig kæmper. Russeren kom foran men Jacob lagde igen et godt pres på modstanderen og fik udlignet. I et sammenstød, hvor de stødte så godt som samtidigt fik russeren tildelt en scoring på trods af at han ikke havde nogen balance efter angrebet. Jacobs stød var mere kraftfuldt, hvilket jo resulterede i at russeren var ved at falde, men dommeren havde truffet sin afgørelse. Ærgerligt for Jacob, fordi Arnaud Vicaire fra Belgien, den senere europamester, ville stå rigtigt godt til ham.

SAM_0936-imp

Men igen en super flot præstation at ligge i toppen af alle deltagerne. Der var 62 deltagere i år i denne kategori. Jacob blev junior europamester i 2011 og efter han er rykket op i senior klassen har han fået bronze både i 2012 og 2013. Det er meget sjældent at man ser at nyoprykkede til seniorklassen kan gøre sig gældende så hurtigt….

SAM_0938-imp