Tekst og foto: Lars Andersen

Søndag den 16. juni var en god del af Joshinkan Isshinryu Karate Kobudo Renmeis danske instruktører samlet i Haslev Karate Klubs lokaler, da der blev afholdt instruktørkursus med Tejs Damkjær. Der var deltagere fra i alt 8 klubber.

Undervisningen var planlagt ud fra Dansk Karate Forbunds licensinstruktør kursus. Der var dog nogle ændringer i konceptet. Blandt andet blev der i katadelen  fokuseret på Isshinryu Seisan kata.  WKF kumite delen var også skiftet ud med slagkraft på sparkepuder, da alle klubberne fokuserer på kontakt karate i stedet for WKF regelsættet.

Teoriundervisningen var en god blanding af teori: anatomi, stræk, opvarming, nedvarming og træningsplanlægning.

I den første praktiske del blev Isshinryu Seisan kata(Hangetsu) talt i gennem nogle gange. Herefter blev eleverne delt op i grupper, hvor de skulle bedømme kataen udfra idrættens bedømmelseskriterier. Det var meget lærerigt for alle. Mange måtte erkende, at de i den daglige træning i klubberne retter alt for meget på en gang. Det er noget mere overskueligt for både instruktør og elev, når rettelserne deles op i: fysik, teknik, taktik og psyke.

IMG_5425-imp-imp

Tejs forklarer den optimale rytme i kata.

IMG_5421-imp-imp

Koncentration under Seisan kata

I den anden praktiske del var der fokus på kombinationer på slagpuder. Her skulle man undervise partneren i ens egen favorit kombination med fokus på de ovennævnte bedømmelseskriterier.

IMG_5428-imp-imp

Hiza geri var en sikker favorit!

IMG_5427-imp-imp

 

IMG_5434-imp

Dagen blev afsluttet med at forskellige strække metoder blev prøvet. Her arbejder deltagerne med “reciprok antagonisthæmnings stræk”.

En spændende dag, som helt klart skal gentages for de instruktører, som ikke kunne komme med. Flere af klubberne lavede også aftaler om andre kurser med Tejs i blandt andet var der stor interesse for børneinstruktør kurset.

IMG_5437-imp

Næsten alle deltagere på kurset.