Af Tejs Damkjær, Itosu-Kai Karate Dragør
En delegation bestående af 12 danske udøvere samt supporters fra Itosu-Ryu Danmark var taget til Japan for at deltage i det 4. stilartsmesterskab, en event som bliver afholdt hver 4.år. Udøverne kom fra klubberne Bosatsu og Itosu-Kai Karate Dragør. Nogle af os har været i Japan en del gange, for andres vedkommende var det første møde med den specielle kultur som har en mange integrerede elementer i karaten.
Da vores stilart måske ikke er så velkendt historisk vil jeg fortælle lidt om den. Itosu-Ryu er en stilart som har Anko Itosu – Kenwa Mabuni – Ryusho Sakagami – Sadaaki Sakagami som lineage. Den blev indført i Danmark i 1975 hvor nu afddøde sensei Leif Lynggaard Nielsen startede klubben Bosatsu. Organisationen i Japan hedder Japan Karate-Do Itosu-Kai men stilarten hedder officielt Itosu-Ryu. I dag ledes vi af sensei Rene Thyge fra Bosatsu med satellitklubber i Dragør og Kolding.
Sådan som det bliver fortalt i vores stilart overrakte Kenwa Mabuni et certifikat til Ryusho Sakagami nogle måneder før hans død i 1952 hvori han udnævnte ham til 3.Soke af Itosu-Kai. Samtidig blev hans søn, Kenei Mabuni, udnævnt til 2.Soke af Shito-Ryu. Mabuni havde trænet med en lang række prominente karatemestre men besluttede sig i 1939 endeligt for navnet Shito-Ryu da han skulle registrere sin stilart i Butokukai. Navnet kom af at kombinere kanji fra 2 af sine læremestre: Itosu og Higaonna. Hans beslutning var derfor at hans søn skulle videreføre den stilart han selv havde skabt mens Ryusho Sakagami skulle videreføre den arv han havde fra Itosu. En lidt pudsig konstellation men de japanske traditioner og måder at gøre tingene på giver ikke altid mening for os vesterlændinge.
Ryusho Sakagami: 3.Soke af Itosu-Ryu
De fleste kender Itosu og Mabuni så jeg vil i stedet fortælle lidt om Ryusho Sakagami og hans søn, Sadaaki. Ryusho Sakagami (1915-1993) åbnede sin første dojo under Mabuni i 1940 hvor han året efter fik sin shihan licens. I 1944 blev han tildelt titlen renshi af Butokukai. Sadaaki Sakagami blev født i 1942 og efterfulgte sin far i 1993. Begge har været meget aktive i JKF: Ryusho Sakagami blev efter sin død tildelt hanshi 9.dan og Sadaaki Sakagami er i øjeblikket hanshi 8.dan og fungerer som chairperson i JKF’s centrale tekniske komitée. De lavede begge opvisning ved det første WUKO VM i 1970 i Tokyo. De har også begge været aktive i Rengokai hvor Ryusho Sakagami var en af grundlæggerne. Sadaaki Sakagami er i dag præsident for organisationen og 9.dan hanshi. Udover karate har stilarten en lang tradition for kobudo. Ryusho Sakagami trænede sammen med Mabuni under Taira Shinken. Sadaaki Sakagami dannede Ryukyu Kobudo Kongoryu i 1995 og fungerer som cheftræner for denne stilart. Begge har dyrket en række andre japanske budoformer og har dangrader i kendo, iaido og jodo.
Sadaaki Sakagami: nuværende Soke af Itosu-Ryu
Tilbage til turen: da vores hovedsæde ligger i Yokohama var der mange af os som før har rejst til Japan der ikke har haft chancen for at se Osaka. Personligt synes jeg ikke byen har ret mange seværdigheder at byde på udover Osaka Castle men der er rig mulighed for at shoppe og opleve den japanske mentalitet. Osaka ligger dog tæt på andre seværdigheder som Nara og Kyoto så flere benyttede muligheden for at tage på lidt længere udflugter lige som mange også forlængede opholdet for at tage til Tokyo efterfølgende.
Osaka Castle
Vores stilart er som én stor familie så det klart vigtigste for mig på sådan en tur er at møde alle de andre repræsentanter for stilarten. Itosu-Ryu er ikke nogen stor stilart: i Japan har vi 230 dojoer så jeg gætter på et medlemstal på omkring 15.000. Det samme antal findes nok i de internationale afdelinger. De ældste medlemslande omfatter: Canada, USA, Australien, Danmark og Irland – samlet set trænes stilarten i 25 medlemslande. VM bliver afholdt på en enkelt dag og fylder ikke så meget for os som samværet med vores venner fra stilarten. Niveauet er nok cirka som et DM med tendens til at være lidt under. Udover stævnet var programmet fyldt op med møder og sociale arrangementer.
Der blev spist sushi i store mængder – altid flot anrettet
Stævnet blev afviklet efter modificerede WKF-regler med tydeligt præg af hvordan de normalt afvikler stævner i Japan. I kata er man fx 2 på gulvet ad gangen og i kumite har de japanske børn ansigtsmasker på. Der er ikke vægtklasser i kumite. De køres cupsystem uden opsamling så held i lodtrækning er meget afgørende. Fx mødte Rikke Linck fra katalandsholdet gulvvinderen i første runde og tabte til en udmærket japaner som måske ikke ville komme så langt med WKF-dommere på arealet. Det samme skete for Mia Carlsen i kumite så hun fik ikke lov til at genvinde titlen fra 2009. Nogle af klasserne var selvfølgelig små men de prestigefyldte klasser havde typisk omkring 40 deltagere. Af de 800 deltagere til stævnet var halvdelen japanere.
Fra kata konkurrencen – bemærk at man er 2 på gulvet samtidigt
Danmark har en høj status i stilarten, det mærker man tydeligt når man snakker med de andre medlemmer. Repræsentanter fra Danmark er tit i Japan og træne og der er tilfredshed med vores niveau. Ved sidste VM i 2009 lykkedes det Danmark at erobre den ultraprestigefyldte titel i holdkumite fra Japan. Det gjorde vist ondt dybt ind i sjælen på dem, de var så selvsikre at de ikke engang havde taget vandretrofæet med til stævnet! Da Japan er meget dominerende på medaljeskamlerne udvikler holdkumite sig hurtigt til at resten af medlemslandene hepper på Danmark og at alle de japanske senseis smutter hen for at videofilme Danmarks kampe. Mange af de japanske kæmpere i holdkumite får ikke lov at deltage i individuel, de bliver sparet for at sætte alt ind på at genvinde titlen.
Da holdkumite er den afsluttende event får den som regel hele hallen til at koge. I år var ingen undtagelse. Det danske hold bestod af Michael Andersen (Bosatsu), Peter Heneberg (Dragør) og Jonas Andersen (Bosatsu) som alle 2 havde gjort det fantastisk i individuel kumite. Holdet slog Sydafrika i første runde. Så ventede Japan. Danskerne kæmpede bravt men havde svært ved at få tildelt scoringer. Japanerne var dygtige så det lykkedes for dem at trække det længste strå efter en kæmpe mandfolkepræstation af de danske kæmpere. Japan vandt senere guld. Efterfølgende slog vi Skotland sikkert og sikrede os bronze.
3 tilfredse udøvere: Peter Heneberg, Michael Andersen og Tejs Damkjær
Den danske delegation til Afterparty
Resultater fra Itosu-Ryu VM 2013
Michael Andersen: guld individuel kumite (36 år+)
Tejs Damkjær: guld individuel kata (36 år+)
Jonas Andersen: sølv individuel kumite (16-17 år)
Danmark: bronze hold kumite
Peter Heneberg: top 8 individuel kumite (21-35 år)
På et møde afholdt i forbindelse blev det via afstemning besluttet at næste VM i 2017 skulle afholdes i Hong Kong. Både Venezuela, USA og Tunesien havde ellers budt ind men nu blev det Hong Kong som valget faldt på. Og det på trods af den amerikanske repræsentants salgstale som sluttede med ordene: ”and we’ve got Disneyland”….
Seneste kommentarer