Foto: Mads Nørby/Lars F. Andersen
Tekst: Lars F. Andersen
Vi har lige afsluttet en 4 timers kata/bunkai træning med Tsuyoshi Uechi Sensei 8. dan Isshinryu fra Misato, Okinawa. Træningen foregik i Uechi Senseis hjemme dojo, hvor han selv træner. Dojoen kan nok nærmest beskrives som et kæmpe skur bygget op af gasbeton. Ikke noget fancy her bare masser af karate. Uechi Sensei underviser flere andre steder, men man skal inviteres til at træne i hans hjemmedojo, så normalt er det kun landsrepræsentanter samt Uechi Senseis egne senior elever der kommer i dojoen.
Uechi Sensei er en mand af få ord, så velkomsten er lidt ala:” hallo demarku-jin – you okay? ha ha – now go changy and we train!”
Uechi Sensei – bemærk hvordan hænderne ser ud efter mange års makiwara træning.
Opvarmningen på Okinawa er fuldstændig ens hver gang. Herefter køres øvre basis (te no bu kihon) i gennem efterfulgt af nedre basis(ashi no bu kihon). Så starter hærdning af underarme og ben samt lidt styrketræning og makiwara. Denne aften var der dog tale om kata og bunkai.
Forfatteren – Uechi Sensei – Mads Nørby
Vi arbejdede følgende kata i gennem: Seisan kata, Seiunchin kata, Naihanchi kata, Wansu kata, Chinto kata, Kusanku kata og Isshinryus egen Sunsu kata.
Set up til bunkai
Kataerne blev arbejdet grundig i gennem. Bunkai skal i følge Uechi Sensei være meget individuelle. Er man lille og modstanderne stor, så er det en bunkai. Er der andre forskelligheder så fokuseres der på det. Det er meget vigtigt for Uechi Sensei at man forstår dette, da en komplet standardisering af bunkai ville slå kataerne ihjel. Dette kræver meget af instruktørene, men er nødvendigt hvis kata skal have en værdi. Jeg blev selv opereret i hoften for 6 måneder siden og har derfor stadig problemer med at lave sidespark til venstre. Dette var for Uechi Sensei ikke noget problem, da skader og andre begrænsninger fx. stramt tøj skal kun tilpasses til ens karateteknikker. Her refererer man til Kenpo Gokui :5. The body should be able to change directions at any time!
Chinto kata
Mads Nørby med Fukuhara Sensei i baggrunden
Sunsu kata
Efter træningen blev vi kørt på restaurant, hvor der blev hygget med god mad og et par øl. I morgen skal vi træne med Yogi Sensei i Okinawa Budokan, tirsdag Shinzato Sensei, onsdag Tokumura Sensei og naturligvis med Uechi Sensei. Der skal lyde en stor tak til Joshinkan Isshinryu Karate Copenhagen og Joshinkan Isshinryu Karate Renmei for støtten til turen.
Trackbacks / Pingbacks