Flot start

Bushikan Karate-dô, som åbnede på Vestegnen i marts i år (omtalt i KarateNews den 19/2 i artiklen ”Garvede kræfter bag ny Shotokan-klub i Greve”) er kommet flyvende fra start. Senest med 2 x guld og 2 x bronze ved WUKF-verdensmesterskaberne, der blev afholdt i Skotland i juni. Men der er selvfølgelig også tale om ”gammel vin på nye flasker”, idet stifterne Kenneth Holtz, Michael Hansen og Malene Kirkeby trådte deres barnesko inden for karateverdenen i 1970’erne og 1980’erne og er garvede inden for både traditionel karate og konkurrencedeltagelse med et utal af nationale og internationale placeringer.

Bushikan (http://bushikan.dk/) mønstrer nu ca. 50 medlemmer, heraf næsten 40 sortbælter. Der trænes både traditionelt og stævnerettet, og klubbens lille elitehold har allerede hjembragt adskillige medaljer siden starten i marts.

Først og fremmest kan Bushikan glæde sig over flotte resultater ved WUKF-verdensmesterskaberne i Skotland i juni. Bushikan deltog med otte kæmpere, Kenneth Holtz sensei og Michael Hansen sensei som coaches samt Christian Strarup sensei som dommer. Dette års VM var rekordstort med deltagelse af næsten 2.300 deltagere fra 40 lande samt flere end 100 dommere og 230 registrerede coaches. Ud af de 38 kæmpere fra det danske UKDK-landshold deltog følgende fra Bushikan: Cecilie Rønne, Cecillia Jensen, Gitte Schmidt Carlson, Josefine Rønne, Kresstine Jensen, Malene Kirkeby, Michael Hansen og Sofia Jensen. Alle mødte kvalificeret modstand i store puljer, og det blev til følgende topresultater:

  • Cecilie Rønne, Cecillia Jensen og Sofia Jensen: GULD i holdkata (alle stilarter), minikadet 13-14 år
  • Malene Kirkeby: GULD i individuel kata (alle stilarter), master 46-50 år
  • Michael Hansen: BRONZE i individuel kata (alle stilarter), master 46-50 år
  • Michael Hansen: BRONZE i rotationskumite, master 36+ (sammen med Claes Christensen og Jakob Christoffersen)

Herudover har Bushikan siden marts opnået følgende resultater (http://bushikan.dk/resultater/):

Polish Open (WUKF-stævne i Stettin)

  • Josefine Rønne – GULD i kata for piger 13-14 år
  • Sara Poulsen – GULD i kata for piger 15-17 år
  • Kenny Rasmussen – BRONZE i kata for herrer senior (21-35 år)

Danmarksmesterskaberne (UKDK)

  • Kenny Bruun Hansen – GULD i kata for herrer senior (18+)
  • Malene Kirkeby – GULD i kata for kvinder master (36+)
  • Michael Hansen – GULD i kata for herrer master (36+)
  • Gitte S. Carlson – SØLV i kata for kvinder master (36+)
  • Michael Hansen – SØLV i kumite for herrer master (36+)

 

Shingoryu Cup (åbent stævne i Næstved)

  • Kenny Bruun Rasmussen – SØLV i kata for herrer senior (18+)
  • Kresstine Jensen – SØLV i kata for piger 15-17 år
  • Sara Poulsen – SØLV i kata for piger 13-15 år
  • Gitte Schmidt Carlsson – BRONZE i kata for kvinder senior (18+)
  • Josefine Rønne Jacobsen – BRONZE i kata for piger 13-15 år

 

Næste konkurrencemål er Tjekkiet Open i Prag til september og WUKF-europamesterskaberne på Malta til oktober. Bushikan nyder nu en velfortjent sommerferie, men glæder sig til sæsonstart til august, hvor klubben starter begynderhold (se nærmere på http://bushikan.dk/traening/begynderhold/).

Foto/tekst: Malene Kirkeby