Billeder: Johan Samsom
Tekst: Lars F. Andersen
Lørdag den 5. november blev der afholdt DM for Masters i Dansk Karate Forbund. Det var igen Glostrup Karate Klub som stod for afholdelsen af stævnet. Jeg talte kort med stævneleder Walter Kjøng ved stævnets start. Walter var meget positiv over den ånd, der var ved stævnet. Man kunne virkelig fornemme at mange af deltagerne var erfarne karatekaer og hallen blev behandlet som en dojo fra alles side.
Stævnets start foregik nøjagtigt som ved andre Danmarksmesterskaber under Dansk Karate Forbund.
Tejs Damkjær vinderen af plus 35 år.
Ved katakonkonrrencen blev der vist rigtigt mange gode kata fra en del forskellige stilarter. I plus 35 klassen kunne man med det samme se at Tejs Damkjær fra Itosu Kai Dragør med sine advancerede Shito-ryu kata ville nå langt. Shotokan gruppen var også godt repræsenteret med flere dygtige kata folk fra Allerrød Karate Dojo med Magnus Holde-Bygaraa i spidsen. Men også Thomas Jersbil fra Musashi demonstrerede sine færdigheder bla. med en elegant Gankaku. Ian Wisler-Poulsen fra Okinawa Goju-ryu viste stor styrke med både Shisochin, Kururunfa og Sepai kata.
Ian Wisler-Poulsen – Shisochin kata
Finalen endte med at stå mellem Tejs Damkjær og Magnus Holde-Bygaraa. Tejs udførte den kraftfulde Shito-ryu/Ryuei-ryu Annan kata og Magnus Holde-bygaraa valgte den mere bevægelige Shotokan kata Kanku Sho. En meget jævnbyrdig finale hvor sejren gik til Tejs.
Magnus Holde-Bygaraa
Thomas Jersbil
I kvindernes kata klasse var det spændende at se hvordan den kraftfulde Shotokan stilen igen kæmpede mod den elegante Shito-ryu stil. Den senere vinder Ann Prevost lavede bla. en flot Shito-ryu Unsu. Mette Beck fra Allerrød udførte en flot Nijushiho med nogle flotte yoko geri kekomi.
Ann Prevost vinderen af kvindeklassen med Seipai kata
Anita Mayntzhusen Empi kata
I mændenes plus 45 blev der også vist mange gode kata. Igen stod kampen mellem Shito-ryu og Shotokan. Jeg vil her specielt nævne vinderen af klassen Kurt Christensen fra Allerrød som i finalen viste Koryu Gankaku/Tomari Chinto. En elegant kata med mange svære balance punkter.
Lasse Wiberg med Bassai dai
I kumite klasserne blev der kæmpet godt i gennem. Da kæmperne ikke er så bevægelige går kampene i gang fra hajime til yame. Der blev kæmpet med god kontrol og skulle der slippe en teknik i gennem så blev der ikke pivet over det. Her følger nogle af dagens situationer:
God stemning i + 45 klassen efter præmieoverrækkelsen.
DM for Masters var et rigtigt godt stævne. Helt klart et område som vil vokse i de kommende år. KarateNews vil i hvert fald være på pletten næste år.
Der blev afholdt certificering for nye dommere og alle bestod. Her ses alle stævnets dommere.
Glostrup Karate Klubs hårdtarbejdende stævne crew!
Seneste kommentarer