VM i WKF karate 2012 tilbageblik

Foto/tekst: JFA

 

 

 

 

 

 

Her følger et lille tilbageblik og nogle betragtninger 

 

Paris som vært for VM

Dette VM bliver meget svært at overgå. Selve stævneafviklingen og organiseringen af stævnet var yderst professionelt udført. Det har kostet mange penge, at afholde så gennemført en turnering over 5 dage. Et live band, der spillede fransk elektronisk pop, som hus orkesteret i David Letterman show, er vist aldrig set før, som en fast indlæg til et  stævne. Gode stævnespeakere, der konstant var på mærkerne, gjorde hvad de kunne for at få løftet stemningen i hallen yderligere. Der var rigtig gode forhold for pressen, som WKF i dag ser som en vigtig medspiller. Pressen var mødt op i et hidtil uset antal fra hele verden for at dække turneringen. 

Der var tænkt over alt til stævnet. Kæmperene havde en hjælper med til at bære deres vand og andre småting ind til arealet i en blå eller rød kasse. 2 store opvarmningssale med måtter, mellemgange med måtter der var skåret til som var det fliser på et badeværelse, var et bevis på at alt skulle være perfekt. 

Ved lørdagens finaler var der 16.000 tilskuere. Det var en oplevelse værd og det er tvivlsomt om der nogensinde igen bliver afholdt et VM med så mange tilskuere. VM i Tokyo i 2008 og VM i Serbien i 2010 kunne på ingen måde måle sig med dette VM, hvad angår stemning i hallen og professionelt set up. 

Frankrig høstede også stor ros for deres afvikling af VM. 

 

Dommerpræstationer og regler

Der var intet at udsætte på dommerpræstationerne. De virker meget professionelle og det er tydligt, at der er en stor opmærksomhed på at der kun er erfarne dommere med til at dømme ved VM. Reglerne blev overholdt. 

Hvis det skal kunne fange ikke kyndige yderligere kunne det være godt kun at have èn straf kategori, da det kan virke lidt forvirrende med to kategorier af straf. 

 

Kumite

I de indledende runder, kvartfinaler og semifinaler blev der vist rigtig meget godt kumite. Langt de fleste kæmpere havde et højt niveau, men enkelte skilte sig også ud med et tydeligt lavere niveau. Derfor er chancen for at vinde nogle runder ved et VM større end til et EM, da der i Europa sjældent er mindre gode udøvere. 

Der bliver markeret tæt og kæmperne skal være hårdføre for at gå mange runder til VM, da de bliver ramt mange gange i ansigtet under en kamp. Det gav ofte point når man ramte modstanderen i hovedet, også selv om han røg i gulvet. 

Kæmpere der virkede rystede fik advarsel for at filme, hvilket helt sikkert har trukket WKF karate i en helt anden retning. Jeg oplevede ingen der vandt på at blive ramt hårdt, hvilket også burde være tilfældet ved et VM.

Anvendelse af kampveste bevirkede, at der blev sparket med stor kraft på kroppen så man må gå ud fra, at der er lavet undersøgelser som viser, at vesten tager noget af den energi der følger med et hårdt cirkelspark til kroppen. 

 

Kata

Niveauet i kata syntes jeg ikke var stigende. Indenfor kata damer savnede man flere fra Asien og det virkede lidt mærkelig at den franske dame, Scordo, var i finalen. Jeg så andre, der virkede bedre end hende ryge ud i de indledende runder. Japan er klart dominerende i kvinde kata og når man kigger på fødekæden så er den i orden, da der ved de sidste u/21 var japanske piger, som var på et helt andet plan end deres nærmeste konkurrenter. 

I herre kata kunne man savne nogle flere japanere og spørgsmålet er om de 4 finalister ved VM er de 4 bedste kata udøvere i verden. Et All Japan viser f.eks. et meget højt niveau fra kvartfinaler og frem til finaler. Diaz er god, ingen tvivl om det, og ved dette VM var han en fortjent verdensmester. 

Ind- og udgange på kata arealet virker efterhånden som en disciplin i sig selv. En efter min mening ligegyldig del af konkurrencen når udøverene bevæger sig som en “robot” ind på arealet. Derfor var det befriende, at se de japanske hold udøvere gå fra arealet uden at gå i takt og alligevel komme i finalen. 

 

Danske præstationer

Udvalget af senior udøvere i Danmark er begrænset. Særligt i øjeblikket har Danmark et meget lille senior landshold så vi er internationalt set en meget lille nation indenfor WKF karate. I kumite er der lang vej til et top resultat ved VM. Lidegaard må siges at være bedste bud i øjeblikket og har han en god dag, er en bronzemedalje en mulighed. 

Problemet i Danmark er blot, at vi med så lille en trup er utrolig sårbare når udøvere vælger at indstille deres karriere eller vælger at kæmpe andre steder end WKF. En anden dygtig kæmper, Jonas Pallesen, var ikke med til VM, men havde i stedet valgt at stille op til et stilartsmesterskab i Australien, hvor i øvrigt også Mike Bjerregaard stillede op. Samme Mike Bjerregaard, som blev fulgt af et tv hold og udråbt til et stort talent i 2010. Er det overhoved attraktivt at være på det danske kumite landshold som senior?

I kata klarede Danmark sig bedre end nogensinde før med Cecilie Bjerring`s bronzekamp. Cecilie er kun 18 år og har masser af år til at udvikle sig yderligere i. Men der er stadig meget lang vej til at stå med en medalje om halsen til et VM, så det kan meget vel være, at Cecilie`s bronzekamp her til VM, bliver hendes største resultat. 

Christopher Rohde sluttede i top 8, hvilket er flot. Der bliver arbejdet professionelt omkring ham og det er et godt udgangspunkt for at nå videre op i placeringerne. 

 

 Nordiske præstationer

Ingen udøvere fra Norden tog nogle medaljer. Cecilie Bjerring opnåede bedste placering i Norden. Det er med til at give et realistisk billede af, hvor Norden befinder sig henne på WKF landkortet. Et Nordisk mesterskab er således ingen garanti for at høre til blandt kandidater til en EM eller VM medalje. Tidligere store karate nationer som f.eks. England var meget usynlige til VM – antallet af karate udøvere i England er mange gange større end det samlede antal af udøvere i Norden. 

 

Fremtiden 

Det virker som om, at interessen for WKF karate er stigende i mellemøsten. Det hænger formentlig sammen med, at der er mulighed for at opnå sportslige placeringer, som kan promovere landene. En medalje til  mellemøsten er også ensbetydende med status og velstand, da medaljetagere bliver økonomisk belønnet. 

Europa, særligt Frankrig og Italien, skaber mange resultater ved EM og VM. En masse udøvere bruger tid på at træne sportskarate og det bevirker, at der hele tiden er nogle til at tage over, når kæmpere trækker sig tilbage. 

Men det virker som om, at fremtiden ligger i lande fra Mellemøsten og Japan. De seneste junior verdensmesterskaber gav et tydeligt tegn på at f.eks. et land som Egypten satser voldsomt på WKF karate. De Nordiske lande skal nok være tilfredse, hvis der falder en bronzemedalje af engang imellem indenfor senior rækken. Danmark råder vel over knap 50 voksne udøvere, som træner WKF karate og af dem træner måske 20 på noget der minder om eliteplan. Elitebegrebet har bare en anden betydning i f.eks. mellemøsten. 

Under samtaler med kæmpere og trænere fra Iran og Ægypten kom det frem, at det ikke var unormalt at en landsholdskæmper træner mellem 3-5 timer om dagen. Altså professionelle tilstande. De oplyste også, at der var stor konkurrence om at komme på landsholdet og at fødekæden var enorm. 

En masse unge mennesker fra Danmark deltager i Europæiske turneringer og klarer sig godt der. Der er bare en væsentlig forskel på at klare sig godt til en turnering og så stå til en slutrunde, hvor der er så meget mere på spil. 

Top 8 og top 16 placeringer til et EM og VM er i den kontekst en god placering for Danmark set i lyset af vores mængde af udøvere. Derfor skal vi være tilfredse når en kæmper går nogle runder til et senior EM og VM. 

Skal der medaljer til Danmark er chancen langt bedre under andre forbund og ved stilartsmesterskaber, hvor Danmark klarer sig godt. Det kræver stor tålmodighed, talent, daglig træning, opbakning og vilje at træne seriøst frem mod en EM eller VM medalje i WKF. Den træningsmængde der skal til, for at gå mod en WKF medalje kan i Danmark være et problem når en udøver skal arbejde og uddanne sig. 

Den tid vi lever i er meget resultatorienteret. Særligt unge mennesker har behov for anerkendelse, og der er en konstant konkurrence for at kunne opnå de kompetencer, som er nødvendige for at kunne begå sig i samfundet. 

I karate er der i dag mulighed for at opnå topplaceringer indenfor forskellige forbund og stilarter. At komme hjem med en VM medalje lyder bedre, end at sige at man sluttede i top 16 i WKF. 

Så måske er “globaliseringen” indenfor karate medvirkende til, at der tænkes resultater på en ny måde, som besværliggør rekrutteringen til WKF. Det at rejse i en rød/hvid landsholdsdragt, som ligner en Dansk Karate Forbunds træningsdragt, er i dag opnåeligt for de fleste og hvem uden for karate kredse tænker på om en VM eller EM medalje er opnået i WKF regi?

 

Særlige indtryk under VM 2012.

 

Enes Erkan – verdensmester fra Tyrkiet. En meget stor kæmper, som alene pga. sin størrelse og styrke gav modstanderne store problemer

 

En af 5 VM titler til Frankrig – her Nadega Ait Ibrahim, som slog Greta Vittelli fra Italien i finalen

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Slut for VM denne gang. Næste senior VM er i Bremen i 2014.