Uventet Kung Fu oplevelse i Kina

Foto og tekst af Mads Nørby

Opsummering fra sidste artikel:

Træning i Tokushinryu Kobudo So-Honbu dojo – Okinawa, Juni 2013

Uventet Kung Fu oplevelse i Kina……..
Som tidligere skrevet i artiklen omkring træning i Tokushinryu Kobudo So-Honbu Dojo på Okinawa i Juni 2013, så fik jeg en positiv og uventet overraskelse på den sidste del af min forretningsrejse til Kina. Jeg fik muligheden for at dele bunkais, kata og principper med en erfaren udøver af Baji Kung Fu (Ikke Bagua som først antaget, God intro til Baji Kung Fu her:
Det viste sig, at den chauffør der har sørget for mig igennem de sidste mange besøg til Kina er en solid udøver af Baji Kung fu og at hans mester faktisk også har kørt mig indtil flere gange.
Jeg har indtil flere gange snakket med ham på Engelsk/Kinesisk om Kung Fu/Karate på vores ture i bilen. Efterhånden har jeg åbenbart fået opbygget en tillid hos ham, så han følte sig sikker på at vi kunne dele viden osv. Hvilket er meget typisk for Asiatiske folkefærd, det tager tid at se folk an…..
Ovenstående resulterede i, at jeg den sidste aften inden jeg tog retur til DK – at ved ankomst til hotellet, stod taxichaufføren ud af bilen og viste mig nogle bevægelser – jeg var hurtig til at kvittere med en kata. Den ene teknik tog den anden og pludselig stod vi og arbejdede med Kakie/pushing hands, Chin na/låse samt forskellige applikationer fra Kung Fu former. Alt sammen meget tæt på karate bunkais.
Alt i alt en fed oplevelse, lidt specielt i skjorte/pæne bukser og med en lille kødrand af nysgerrige Kinesere der så på ude foran et pænt hotel. Afslutningsvis lovede han mig, at tage mig med ud at træne med ham og hans mester under mit næste besøg. Her ville vi både arbejde med Kung Fu, miao dao (langt sværd), gun (stav), osv. En rigtig positiv, om end meget uventet afslutning på en længere tur i Asien…………
Siden Juni 2013 har jeg været tilbage i Kina et par gange, og sidst blev jeg afhentet af en ”hoppende” taxichauffør på togstationen. Da, jeg forinden havde opholdt mig længere syd på i Kina. Wang Nin, Taxi chaufføren, modtog mig med smil på læben og med en velkomstsalve af blandet Kinesisk og Engelsk – jeg forstod ham, så det var det vigtigste. På vejen ind til mit hotel stoppede han op i centrum af Tianjin for at vise mig nogle statuer af Shi Shi/Løver, og han prøvede og forklare mig den kulturelle sammenhæng i Kina og til Kung Fu – tror jeg forstod ham
Han havde arrangeret, at en af hans gode venner der taler flydende Engelsk/Kinesisk kom med på turen mod mit hotel. Det viste sig, at han ville tale dybere med mig omkring kampkunst og om vi skulle lave en aftale om træning under mit ophold – det siger man jo ikke nej tak til.
Inden jeg blev afleveret på mit hotel, inviterede de mig ud at spise på et lokalt Kinesisk spisested – som man som almindelig vesterlands ”dødelig” nok aldrig havde fundet frem til alene. Han brugte lang tid på, at forstå hvad jeg trænede og hvor lang tid jeg havde været aktiv. Så med mine egne ringe evner på Kinesisk/Japansk – Engelsk fik jeg nogenlunde forklaret ham min erfaring og rejse indenfor kampkunst – de er ikke så selvhøjtidlige, så han kaldte sig selv for bao bao Kung Fu (baby kung fu). Han var meget interesseret i formen det foregik på i Danmark, så jeg viste ham lidt billeder og forklarede. Det blev til en aftale om træning i en af de lokale parker, en meget tidlig morgen kl. 0500.
Jeg stod klar lettere søvnig ved hotellet hvor jeg blev afhentet. Da jeg ikke vidste hvad jeg skulle forvente, så jeg havde ikke specielt trænings tøj el. lign på. Som et ekstra plus, havde jeg en af mine kinesiske kolleger med denne morgen. (Han havde selv tidligere trænet og vil gerne hjælpe som oversætter).
Vi ankommer til parken og går ind igennem en række stier, ind imellem træerne og på åbne pladser var der fyldt af folk der lavede alt fra jogging, Taichi, styrketræning, råbte, våbentræning, badminton og gik tur med deres hunde.
Vi kommer op på toppen af parken, hvor der er en udsigt udover byen og et industriområde. Det første vi kan se i horisonten er, at der står en alene på pladsen og laver en række meget kraftfulde bevægelser med hårde stamp i jorden. Personen fortrækker dog stille i det vi kommer. Det virkede ikke som om han var interesseret i kontakt.
Vi går hen på pladsen og starter med, at snakke om de forskellige elementer i kampkunst; våben, former, ånddræt, sensitivitetsøvelser, låse, kast, osv.
Wang Nin starter med, at vise en øvelsesrække fra Baji Kung Fu –han starter med en undskyldning om at han ikke er så erfaren. Han hilser som ham gør i det fleste Kinesiske stilarter med en hånd knyttet og den anden åbne hånd hen over. Efterfølgende stepper han tilbage i en kattestilling og laver et par flydende blokader/undvigelser, hvorefter han eksploderer frem i en lang dyb stilling med et dobbelt fremadrettet håndrodsslag – efterfulgt af et hurtigt stillingsskift – til et lavt baglæns drejende cirkelspark – meget hurtigt, afslappet og kraftfuldt.…….
Han trækker tilbage i en kattestilling og afslutter i en posture med hænderne som, mest af alt, ligner en kombination af Suparinpei og Annan kata. Han drejer hovedet og smiler imod mig, this is one of the series – now you try
Det bruger vi noget tid på at få lavet bevægelserne sammen. Som en opfølgning på dette, viser jeg Sanchin kata, hvor vi taler om gama kui/tanden/qiqong – han kvitterer med en række ligende bevægelser fra Baji Kung Fu. Vi var igennem flere former og sammenlignede bevægelser fra Chinto, Seiunchin, Kusanku og Seisan kata. Ind imellem, at vi deler former og bevægelser fremviser vi hver især forklaring/bunkai til bevægelserne. Altid en fornøjelse med ny inspiration.
Et af de punkter som jeg virkeligt fik en masse ud af var, hvordan de er gode til at bruge hele kroppen i deres teknikker. I Baji Kung Fu (det han viste mig), går de meget efter at komme tæt på og lukke afstanden – sådan de kan tage modstanderen ned og afslutte. De er meget hurtige til at steppe ind med begge ben bag ved angriberens ben og kommer med stor kraft ind i modstanderens krop, sådan balancen bliver brudt. (Typisk indgang fra Baji Kung fu:
Det var overraskende hvor teknisk det faktisk var, og hvor mange principper der var lignende med Jiujitsu/aikido/Shou jiao. Efter at have lukket afstanden og ”bumpet” hårdt ind i modstanderen, var det afhængig af modstanderends reaktion på hvad næste skridt var, slag/fejning/kast/knæ/osv.
Foruden dette, brugte vi også en del tid på pushing hands/kakie, sensitivitets øvelser/tegumi/hubud drills og låse teknikker/kansetsu waza. En rigtig fed morgen og forhåbentligt ikke sidste gang denne mulighed opstår. (har allerede aftalt næste træning)
Efter vi var færdige med morgenens træning, gik vi tilbage af små stier igennem træerne og igen blev man her mødt af en lang række folk der lavede Tai chi, osv.
Indtryk fra træningen/turen:

Umiddelbart før vi skulle drejede af mod udgangen af parken, spottede mit ”falkeblik” en ældre herre iklædt traditionel Kinesisk dragt inde imellem træerne – han udførte en sværdform, der ikke virkede så flashy som man normalt ser i Wushu. Jeg stoppede op, og spurgte min Kinesiske venner om vi kunne tillade mig at gå tættere på – de indvilligede og vi gen hen imod ham. Heldigvis var han meget imødekommende og interesseret i hvad jeg var for en karl
Det første jeg så var, at det sværd han brugte til forveksling lignede de sværd de bruger i de meget fancy Kinesiske stilarter – men, det var ikke tyndt og fleksibelt. Et traditionelt Kinesisk Kung Fu dao.
Efter den formelle introduktion, fandt vi faktisk ud af at min Kinesiske kung fu ven, Wang Nin, og Sifu Ma på 73 år kommer fra den samme Cang Zhou provins og har trænet Baji Kung fu ud af samme linie. Det åbnede jo lidt ekstra op for det hele.
Sifu Ma, viste en sværdform og han ville have mig til at vise hvad jeg lavede. Så jeg viste Tokushin no Tinbei, med skeden fra sværdet som skjold. Det gav Sifu Ma, en god gang motivation og energi og han tog et par bevægelser ud fra hans form og demonstrerede på mig – jeg blev ”skåret op/afvæbnet på indtil flere måder – fedt. Det rigtige interessante ved dette var, at alle hans bevægelser var meget korte og direkte. Han udførte dem alle med en utrolig lethed og hurtighed, i betragtning af hans 73 år.

I størstedelen af startpositionerne fik han sig selv positioneret således, at jeg ikke kunne se hans våben eller bedømme hvor langt hans våben var. Dette er meget kendetegnende for de mere traditionelle våbenstilarter, at forholde sig meget combativt til teknikkerne. Elementer som jeg selv har oplevet både hos Oshiro Sensei fra Yamanniryu og Tokumura sensei fra Tokushinryu.

Jeg nævnte for Sifu Ma, at jeg kunne se at hans teknikker var af den oprindelige og gamle skole – det var han noget tilfreds med og jeg fornemmede at dette var med til at opbygge tillid til en oprigtig interesse i hvad han lavede.
Afslutningsvis tog han en ni-leddet jern pisk frem og demonstrerede de grundlæggende bevægelser. En ting var de grundlæggende svingbevægelser, men han viste også hvordan den kunne anvendes på tættere hold, med et greb om hver ende med en skarp spids stikkende ud af bunden på hver hånd og kæden her imellem. Rigtigt spændende og sammenlignelig med den Okinawanske Suruchin som Tokumura Sensei tidligere på året havde introduceret mig til på Okinawa.

Vi fik afsluttet med Sifu Ma og jeg fik en åben invitation til, at komme og træne under ham ved næste besøg. I mellemtiden har jeg sørget for, at Sifu Ma har fået de fotos som vi tog sammen. Jeg håber jeg får tiden til at komme og få yderligere inspiration og undervisning af ham.
Alt i alt en god oplevelse på den seneste tur, og vigtigst af alt – relations opbyggende for fremtiden. Det tager noget tid inden de stoler på én og giver en lov til at træne med. Dette talte jeg med mine Kinesiske venner om på vej retur fra parken. De henviste til, at det kun var fordi at der var en relation mellem deres stilarts linjer og at jeg havde lokale med som kender mig godt efterhånden.

Fra mit perspektiv som en traditionalist, er det meget interessant at opleve de forskellige stilarter og forstå hvordan det hele hænger sammen – der er trods alt flere ting til fælles i kampkunst, end der er forskelle!
Thats all folks……………