Foto/tekst: Mikael Skotte Christensen
Fra Australien har KarateNews modtaget denne nyhed fra Sydney International Open 2012, som havde deltagelse af Christopher Rohde Skotte.
Det var et godt og veltilrettelagt stævne med et højt niveau og hvor der blev taget flot imod de mange både nationale og internationale deltagere.
Christopher stillede op i både U21 og Senior og han var i skarp form her lige efter EM i Baku.
Der var 5 runder incl. finalerne i begge klasser, så Christopher fik alle kataerne på gulvet. Først de 2 shitei kataer, derefter Annan, Chatanyara Kusanku og Suparinpei i begge finaler. I U21 klassen fik an endvidere mulighed for også at få vist Paiku.
Det blev til Guld i U21 klassen og Sølv i Senior klassen. KarateNews ønsker stort tillykke med det flotte resultat.
Seneste kommentarer