Af Jesper F. Andersen

 

Følgende artikel tager udgangspunkt i  artikel på DR fra den 10. december 2019 “Fordelingen af lotto milliarder skal gentænkes” af Peter Kobbersmed.

Link til artikel

Politisk opbakning

Fungerende kulturminister Rasmus Prehn åbner i artiklen op for en bredere fordeling af udlodningsmidler og udtaler: “Jeg kan jo se på den kritik, der rejses nu, at der er plads til forbedringer. Og det vil vi kigge på fra regeringens side. Vi har mulighed for at revidere de her regler i 2021, og der vil vi se, om vi kan åbne bredere op”.

Monopollignende hovedorganisationer

I dag modtager DIF og DGI knap en halv milliard kroner om året i offentlig støtte fra Kulturministeriet. Både DIF og DGI har med årene udviklet sig til magtfulde organisationer med direktioner og masser af ansatte. Den statslige støtte udbetales uanset om DIF/DGI oplever medlemstilbagegang eller medlemsfremgang.

Stagnation  

Udviklingen indenfor idrætssektoren ændrer sig konstant. Det er derfor ikke usandsynligt, at tidligere tiders populære sportsdiscipliner, som i dag har et begrænset publikum, holdes kunstigt i live gennem økonomisk støtte fra DIF og DGI. Nye idrætsgrene med eksplosiv vækst modtager til sammenligning ofte ikke en krone i statslig støtte, og det gør det svært at skabe en dynamisk og tidsvarende idrætssektor som er rustet til fremtidens behov. 

Karatesporten i Danmark 

I forhold til karate i Danmark er der ca. 100 karateklubber, som modtager statslig støtte gennem DIF.

Det er således kun en del af karatemiljøet i Danmark, som gennem deres medlemskab af DIF har adgang til statslige midler. Det virker besynderligt, at de mange klubber som repræsenterer størstedelen af karateudøvere i Danmark, og dermed i højere grad bidrager til danskernes sundhed, ikke er er berettiget til at modtage statslige midler. 

Konkurrenceforvridende ineffektiv model 

Man kan med rette kalde den nuværende model for konkurrenceforvridende og ineffektiv. I forhold til karate tilgodeser den således ikke størstedelen af de aktive karateudøvere i Danmark. Modellen virker tilsyneladende også ineffektiv, da væksten og aktivitetsniveauet blandt karateklubber udenfor DIF synes større. 

Hvad er formålet med statslig støtte? 

Hvis man vil karatesporten og folkesundheden det bedste i Danmark bør man efter min mening tage udgangspunkt i at støtte alle klubber og forbund, som formår at samle unge og voksne til aktiviteter. På Kulturministeriets hjemmeside fremgår det, at Kulturministeriet udarbejder 4 årige rammeaftaler med  bl.a. DIF og DGI for at sikre, at  de offentlige midler, som institutionerne modtager anvendes som tiltænkt. På hjemmesiden fremgår det endvidere at:

“DIF har til opgave at virke for fremme af dansk idræt samt for idrættens udbredelse i det danske samfund” 

“DGI’s formål er at styrke de frivillige foreninger ved at vægte fællesskab, udfordring og sundhed og derigennem fremme foreningslivets folkeoplysende kvaliteter. DGI vil med foreningen som udgangspunkt engagere flest mulige i idrætten”.

Formålet synes således at være, at få flest mulige danskere til at leve et aktivt sundt liv – fx ved at træne karate. Derfor bør alle karateklubber naturligvis have lige adgang til statslige midler.