IMG_3377-imp

Søndag den 23. november blev det første Shotosha Cup afholdt i Virumhallerne i Virum. Stævnet var i forlængelse af Shotosha International seminar med Shihan Masahiko Tanaka. Kæmperne var derfor ekstra spændte, da selveste Shihan Tanaka overværede stævnet.

IMG_3226-imp

Det blev kæmpet efter Shotokan Shobu Ippon regler. Reglerne skiller sig ud i forhold til f.eks. wkf regler ved, at der forlanges mere kraft og renere karateteknik i de enkelte scoringer.

Det betyder bl.a., at et spark til hovedet skal være udført med en kraft der ville have medført ukampdygtighed hos modstanderen, hvis det var ført igennem, for at kunne udløse point.

Spark der normalt ville give 3 point i wkf gav sjældent point i Virumhallerne, da sparket ikke var udført med den nødvendige teknik og kraft.

I Shobu Ippon kan håndteknikker til hovedet give Ippon, hvis der er god teknik og kraft i teknikken, da netop en slag der rammer på f.eks. kæben ofte vil medføre ukampdygtighed hos modstanderen, hvis det var ført igennem.

Der kæmpes til 2 wazari eller 1 Ippon, hvilket ofte betyder at kampene afgøres før tid. En stor fordel for de ældre kæmpere, som ikke har samme kondition og udholdenhed som unge kæmpere.

Stævnet var forbeholdt deltagerne på seminaret og havde mere karakter af et opvisningsstævne for Shihan Tanaka.

Alligevel trak stævnet mere end 200 tilskuere til sig, som alle fik oplevet nogle gode kampe i kumite og kata. Rigtig mange karatekæmpere og instruktører fra “gamle dage”, på tværs af forbund, havde fundet vej til Virumhallerne. De fik sig nogle gode snakke, og det var tydeligt at gensynet var glædeligt blandt de gamle kæmpere. Flere var mødt op for at hilse på Shihan Tanaka og Frank Starck-Sabro sensei, og der var stor interesse for at få et foto sammen med de to mestre.

Det var glædeligt at Dansk Karate Forbund ved Thomas Bjuring var tilstede under finalekampene. Han viste stor interesse for den traditionelle måde at kæmpe på, som i dag også er en del af DM i Dansk Karate Forbund.

Det var en fornøjelse at se Kjeld Eidnes fra Horsens Shotokan Karate Klub kæmpe. Trods nye hofter viste han utrolig stærk fightervilje på arealet. Kjeld Eidnes har tidligere trænet flere gange med Shihan Tanaka og gensynsglæden mellem Shihan Tanaka og Kjeld Eidnes var stor.

Trods et par administrative fejl, som bl.a. bevirkede at der blev glemt at kæmpe om bronzemedalje i flere puljer forløb stævnet godt. Stævnelægen var kun på arealet et par gange og alle kæmperene viste korrekt opførsel og god karate-do.

IMG_3291-imp IMG_3292-imp IMG_3377-imp

Før finalerne var der en flot opvisning af en gruppe unge udøvere fra Taifu Dojo, som havde forberedt opvisningen til ære for Tanaka Shihan.

Hoveddommere var Frank Starck-Sabroe sensei 7. dan chefinstruktør Shotosha Danmark og Janos Krepsz sensei 7. dan chefinstruktør JKA Ungarn.

IMG_3408-imp IMG_3401-imp IMG_3375-imp IMG_3372-imp IMG_3367-imp IMG_3355-imp IMG_3294-imp IMG_3298-imp IMG_3311-imp IMG_3351-imp IMG_3258-imp IMG_3245-imp

Resultater fra stævnet.

Kata drenge, under 16 år:
Guld – Luka Vojinovic
Sølv – Jonas Gaarn

Kata piger, under 16 år:
Guld – Silje Teisen
Sølv – Malou Lind

Kata kvinder, + 16 år:
Guld – Camilla Amniouel
Sølv – Naidia Amniouel

Kata mænd, + 16 år:
Guld – Ole Schrøder
Sølv – Oliver Sommer (Tyskland)

Kumite drenge, under 16 år:
Guld – Luka Vojinovic
Sølv – Tobias Andersen
Bronze – Mark Christensen

Kumite piger, under 14 år
Guld – Nicoline Evers-Midjord
Sølv – Nikoline Gaarn
Bronze – Vanessa Radakovic

Kumite piger og kvinder, + 14 år
Guld – Caroline Petra Jensen
Sølv – Nadia Amniouel
Bronze – Christina Slotved

Kumite mænd, + 16 år:
Guld – Dan Kristensen – SSB karate
Sølv – Ole Schrøder
Bronze – Kjeld Eides – Holsterbro

Foto: Lyngby Karateklub

Tekst: Jesper F. Andersen