For at få indblik i hvordan de forskellige ’grader’ træner, er denne artikel opdelt, så man får indblik i alle 3 grupper, som modtog undervisning. 7-4 kyu, 3-1 kyu og danbærere.
7-4 kyu:
Den tilmeldte flok blev inddelt i tre grupper (farvede, brun og sort-bælter, hver for sig). Da der “kun” var 20 pladser, i hver gruppe, var der masser af opmærksomhed på den enkelte karateka (elev).
Som altid, ved disse arrangementer, var det dejligt at møde så mange kendte ansigter fra nær og fjern. Efter masser af knus og godmodige drillerier summede luften af god energi både før, under og efter træning. Der var da også rig mulighed for at fortsætte hyggen til fællesspisningen lørdag aften.
Lørdagens træning blev i bogstaveligt forstand sparket effektivt i gang, med Jesper sensei som instruktør. Efter lidt basistekniktræning med spark, stød og parader var vi forholdsvis hurtigt i gang med Bassai Dai: En kata som var helt “ny” for de fleste farvede bælter. Jesper sensei guidede os kyndigt igennem kataen 4-6 tællinger ad gangen, med fokus på at vise og forklare os om korrekt teknik. Efter endt undervisning kunne alle i hallen selv køre første halvdel af kataen.
Efter 15 minutters pause overtog Nagaki sensei scenen. Han lagde ud med nogle “hårde” lårknusere med skiftevis kiba dachi og neko ashi dachi. Nagaki sensei var afsindig hurtig og effektiv i sine flotte teknikker. Han viste sig da også at være yderst kompetent til at vise og illustrere, hvordan vi skulle bruge hoften til at skifte mellem stillingerne. Neko ashi dachi blev hamret ind med 7 tommers søm inden Nagaki sensei kastede sig ud i kataen Junro Shodan. Endnu en ny kata for de fleste af os. Vi fik i den grad hofterne på gled, med fokus på benstillinger, træk/slip og Gyaku Zuki. Inden undervisningen var omme sad formen på kataen forholdsvis godt fast.
Søndagens træning blev indledt af Jesper sensei med nogle onde hofte/lår og lårstrækker-øvelser, hvorefter vi var klar til 2. halvdel af Bassai Dai. Flere helt nye og svære, men vidunderlige teknikker fulgte efter. Jesper sensei talte og trak os effektivt og kyndigt igennem kataen: Efter endt undervisning havde vi alle fat i formen på kataen. Kønt var det måske ikke: “De er godt nok store dem, du slås mod” citat Jesper sensei… men vi var alle med på rejsen og kom helt igennem den lange og teknisk svære kata, hvilket jo er en sejr i sig selv.
Efter en kort træningspause på 15 minutter lagde Nagaki sensei ud med en kort repetition af Junro Shodan. Herefter brugte vi en lille time på at pudse kataen Heian Godan af. Efter alt det nye stof var det faktisk helt forløsende for en stund at være tilbage i kendt pensum og kunne sætte lidt mere power på. Det gav god mulighed for at arbejde helt specifikt med de gode fif og tekniske inputs, der kom undervejs.
Afslutningsvis introducerede Nagaki sensei os for kataen Tekki Shodan. Endnu en ny kata, med nogle uvante teknikker, men sensei var god til at bryde kataen ned i delelementer og illustrere teknikkerne for os, i et langsomt tempo. Vi nåede desværre ikke at få rigtig tempo på kataen, i dagens undervisning, men alle på holdet fik en god basisforståelse for kataens indhold og form.
Vel hjemme igen, sidder jeg tilbage med indtrykket af, at udbyttet af weekenden har været særdeles godt. Faktisk bedre end forventet, hvilket ikke siger så lidt. Jeg har lige været ude på kontorgulvet og efter en omgang telefonbox-kata, kan jeg sige “jo, sandelig om ikke formen på de 3 nye kataer sidder i hukommelsen og kroppen endnu”. Det er da fantastisk at møde ind på en kata-weekend med 5-6 kataer i rygsækken, og nu efterfølgende kende 3 nye!
I en stor broget flok af karatefolk bliver man hurtigt mindet om, at rejsen er vedvarende og individuel for os alle. Det er imponerende, at alle får så meget med fra undervisningen, når det individuelle udgangspunkt er vidt forskelligt. Fælles for os alle er dog, at vi alle har noget at arbejde med og netop denne “udfordring” er måske det allervigtigste ved karatetræningen, såvel som livet?
Som Karateka’er bør vi aldrig forfalde til sløv rutine i træningen, men i stedet søge at skærpe sanserne i en konstant stræben efter at blive bedre. Jeg tror næppe, der findes bedre muligheder for at blive bedre, hurtigere, dygtigere, og mere udholdende end på disse intensive træningsweekender og lejre. Det er en fantastisk måde at opnå den fysiske og mentale karatemæssige indsigt, som blot ligger derude og venter på, at vi griber ud efter den.
Afslutningsvis kan jeg derfor kun anbefale alle at deltage i de weekender og lejre, der måtte komme i fremtiden. Der er altid hyggeligt samvær, fornyet energi, motivation og et kæmpestort karatemæssigt udbytte at hente.
Oss, Anna M Andersen, 4. kyu, Struer Karate Klub (JKS)
3-1kyu:
Det er tidlig lørdag eftermiddag, da jeg ankommer til Hørsholm Karate Klubs dojo, beliggende på Usserød Skole i Hørsholm. Jeg kender stedet godt, har efterhånden været på besøg her mange gange. Hørsholm ligger blot en halv times kørsel fra mit hjem, så når der er seminarer eller anden særundervisning her, er det ofte nemt for mig at deltage. Anderledes er det for en god del af de mange andre karate-ka’er jeg møder, da jeg træder ind i omklædningsrummet. De kommer langvejs fra. Her bliver jeg nemlig mødt med det glædelige gensyn af mennesker fra hele landet – Skanderborg Karate Klub, Honto fra Kolding og Struer Karate Klub, for blot at nævne nogle få. Men naturligvis også mange Karate-ka’er fra dojoerne i nærheden – bl.a. Herlev Karate Klub, Gilleleje Karateklub, Taifu og naturligvis Hørsholms egne folk.
Efter behørig udveksling af overmåde mange Oss’er, smil, buk, krammere og high-fives skal træningen til at starte. Vi træder derfor ind i den ene af Hørsholms træningssale, hvor vi bliver delt op to grupper: Sortbælter og brunbælter. Jeg hører til den sidstnævnte kategori, og får således æren af at blive undervist af Sensei Shinji Nagaki 5.dan JKS i dagens første træningspas. Efter en god opvarmning og en række basisøvelser tager Nagaki Sensei fat på den egentlige undervisning i træningspassets kata: Kanku-Dai. Kata’en bliver minituøs gennemgået, og Nagaki Sensei – som viser sig at være en smilende, venlig og meget imødekommende underviser, der tålmodigt demonstrerer kataens bevægelser og forklarer bunkai til en lang række af kata’ens elementer.
Jeg har tidligere stiftet bekendskab med Kanku-Dai. Men for mig er dette første gang, jeg oplever at få et rigtigt godt flow i bevægelserne i kata’en. Og efter halvanden times undervisning er jeg gennemvarm, sveddryppende og har den følelse i kroppen af at være tæt på lykkelig, som man ind imellem kan opleve efter et godt træningspas. Så er der pause. Tid til hyggelig udveksling af træningsoplevelser, anekdoter, røverhistorier og fifs til brug ved næste graduering. Og til frokost. For mig bliver det således også til en køretur til en nærliggende McDonalds. Ikke det sundeste alternativ – I know. Men godt nok til at mætte i et par timer, når nu jeg ikke fik mad med hjemmefra.
Andet træningspas for os brunbælter er med Jesper-Sensei. Og efter en hurtig opvarmning bliver der taget hul på træningspassets kata: Jitte. Det er ikke en kata, jeg kender særlig godt – har kun stiftet bekendskab med den ganske sporadisk. Men Jesper Sensei tager os kyndigt igennem kata’en med hans vanlige sans for selv de mindste tekniske detaljer, og vi får demonstreret teknikker og øvet masser af gohon kumite bunkai til kata’en, samtidigt med at vi lærer den. Og jeg oplever, at Jitte bliver en særligt god oplevelse for mig. Får en fornemmelse af at kata’en passer godt til netop min kropstype. Efter endt træningspas når jeg lige at udveksle lidt oss’er og krammere med de andre, før jeg sætter næsen hjemad. Træt og glad. En perfekt lørdag er ved at være forbi og en forhåbentlig lige så perfekt søndag ligger forude.
Dagen efter byder mit første træningspas endnu engang på undervisning med Nagaki Sensei. Og efter en god opvarmning tager han fat præcis der, hvor han slap i går. Vi gennemgår således Kanku-Dai i sin fulde længde et par gange. Og det føles rart at mærke, at mange af gårsdagens instruktioner har fået lagret sig godt i kroppen. Men Kanku-Dai bliver hurtigt lagt til side igen, og Nagaki Sensei instruerer os nu i kumite med særlig fokus hastighed i såvel angreb som forsvar. Vi gennemgår således en række øvelser, som lægger op til træningspassets egentlige kata: Junro Godan. Junro Godan er en helt ny kata for mig. Og jeg føler, at mit hoved efterhånden er blevet fyldt med mere end rigeligt for een weekend. Men kata’en flyder faktisk alligevel ganske ok for mig under Nagaki Sensei’s kyndige instruktioner og således bliver også Junro Godan en super fed oplevelse for mig.
Efter frokosten – og i dag fik jeg heldigvis nået at smøre sandwiches og proppe træningstasken med æbler, bananer og mandariner – skal vi brunbælter naturligvis undervises af Jesper Sensei igen. Og lige som Nagaki Sensei tager han fat, der hvor han slap i går. Vi gennemgår således Jitte endnu et par gange. Og om det skyldes, at Jesper Sensei på forhånd har planlagt at gå endnu mere i detaljer med Jitte, eller om han bare syntes at holdets performance ikke er overbevisende nok, ja det ved jeg ikke. Men størstedelen af passet bliver faktisk dedikeret til endnu mere minutiøs teknisk gennemgang, og endnu mere bunkai til Jitte. Hvilket passer de fleste af os rigtigt godt – for nu er vores hoveder ved at føles lige så brugt som vores kroppe. Men til sidst i træningspasset blev de sidste dråber af energi og koncentration alligevel sat på prøve, da vi også får Jion på programmet.
Således sluttede weekendens kata-seminar med, at vi alle med gennemtrætte, mørbankede kroppe og hoveder fyldt til randen med ny teknisk viden og nye kata’er i bagagen satte næserne mod vores egne dojo’er igen. Med nyvundne, personlige karate-færdigheder. Og med solid viden om kata’erne, der både kan og bør blive til gavn for alle dem vi træner sammen med i vores egne dojo’er til daglig.
Oss, Kenneth Hamann, 1.kyu CSKK
Danbærere:
Lørdag mødte vi op til første lektion med Jesper Sensei, der lagde ud med de indledende teknikker i Kakuyoko Sandan. Efterfølgende blev vi guidet igennem kataen med mellemliggende kihon øvelser og en smule bunkai. Sensei har som altid en krævende og præcis tilgang til undervisningen og Senseis perfektionisme smitter kraftigt.
Lørdag eftermiddag tilbragte vi i selskab med Nagaki Sensei og Unsu. En berømt og berygtet kata. For en mand på 90+ kilo er det end dog meget svært at få Unsu til at se godt ud. Sensei fik dog nogle af de væsentlige passager gennemarbejdet med os, så det kom lidt tættere på. Det er som altid inspirerende at se Nagaki Senseis demonstrationer af sin smidighed og hurtighed. Flere gange måtte Sensei gentage hoppet i kataen til stor begejstring for de fremmødte. Klapsalverne var også fortjente.
Lørdag aften tog flere af deltagerne på restaurant med Nagaki Sensei og Jesper Sensei. Der blev grinet meget på tværs af bordet. Desværre fik vores venner fra Skanderborg indbrud i deres bil imens vi spiste og måtte efterfølgende afbryde besøget på Sjælland. Ærgerligt, når folk ikke kan kende forskel på dit og mit. Det havde måske været mest ærgerligt for tyvene, hvis 10-12 af deltagerne havde afbrudt dem?
Søndag formiddag hyggede vi os med Jesper Sensei og Gankaku. En kata man træner alt for lidt. De afvekslende højder og hastigheds-skift i kataen gør Gankaku svær og udfordrende. Jesper Sensei bemærkede ofte igennem træningspasset, at det åbenbart var keageri, der voldte mest besvær. Så vi ved nu, hvad der skal fokuseres på hjemme i vores egen dojo.
Nagaki Sensei holder meget af kumite. Så søndag eftermiddag blev krydret med lige dele kumite og kataen Gojushiho-dai. Med relevans fra kata fandt Sensei flere krævende øvelser frem af hatten og delte godt ud af egne erfaringer.
Godt trætte efter to dage med inspiration, kammeratskab og sved, afsluttede vi søndagen med et “på gensyn”. Vi ser allerede frem til næste gang.
Oss, Jørgen Wede, Gilleleje Karate Klub.
Seneste kommentarer