Som det formentlig vil være de fleste bekendt har Dansk Karate Forbund (DKarF) på deres hjemmeside kaldt vores nyligt afholdte DM et ”dissident-stævne”, og at det skulle være i strid med DKarF’s og WKF’s vedtægter at deltage i dette stævne.

Dansk Traditionel Karate Forbund er naturligvis ikke enig i, at vores DM er et dissident-stævne.

Vi vil derfor forsøge at få en dialog i gang med DKarF om baggrunden for deres udmelding. Vi håber, at vi gennem en fornuftig dialog kan få DKarF til at ændre deres holdning overfor andre forbund, således at det bliver muligt, at de foreninger, der er medlem begge steder, kan deltage i de idrætslige og andre aktiviteter, som de enkelte foreninger ønsker.

Med hensyn til anvendelse af betegnelsen ”dissident” er det måske interessant at kende betydnngen, når man samtidig tænker på, hvordan DKarF har anvendt det.

dissidenter, (af lat. dissidens, af dissidere ‘være uenig med, sidde borte fra’, af dis- ogsidere ‘sidde’), i Polen betegnelse for de stridende parter (katolikker, lutheranere, reformerte, bøhmiske brødre), der omfattedes af religionsfreden i Warszawa 1573, pax dissidentium.

Af katolikker har ordet været brugt om alle ikke-katolikker, senere om fritænkere og endelig om medlemmer af religiøse samfund uden for statskirkerne.

I Tyskland har ordet været brugt om afvigere fra de statsanerkendte kirker, efter indførelsen af religionsfrihed dog kun om personer, der ikke tilhørte noget kirkeligt samfund.

I politisk sammenhæng anvendes betegnelsen dissidenter efter afstaliniseringen i Østeuropa om systemkritikere eller oppositionsgrupper, der under kommunistiske regimer kæmper for indførelse af demokrati og borgerlige rettigheder eller for national selvbestemmelse. Dissidenter er oftest akademikere, studerende, forfattere eller andre kunstnere. Visse steder har de opnået indrømmelser fra statsmagtens side eller har ledende poster efter omvæltningerne i Østeuropa i 1990’erne, men oftest er dissidenter genstand for undertrykkelse fra regimets side. Af kendte dissidenter kan nævnes Andrej Sakharov fra det tidligere Sovjetunionen og Tjekkiets tidligere præsident Václav Havel fra Charta 77.

Dansk Traditionel Karate Forbund
Sekretariatet
Henrik Dankelev
Havelse Mølle 9,
3600 Frederikssund
T: (+45) 24 81 37 18
E-mail: post@dtkf.org
www.dtkf.org