Skærmbillede 2014-12-05 kl. 22.32.22

All Japan Karate Shotokan – AJKS er et nyt Shotokan forbund under Japan Karate Federation. De afholder deres første mesterskab i Budokan den 12. juli 2015. AJKS samler de store Shotokan grene i Japan i et forbund under det prestigefyldte Japan Karate Federation, dog uden Japan Karate Association.

Redaktionen har været i kontakt med pålidelige kilder i Japan Karate Federation og Japan Karate Association, som har oplyst følgende om den aktuelle situation i Japan.

Tidligere var Japan Karate Association direkte medlem af Japan Karate Federation. Stridigheder mellem ledelsen i JKA og Japan Karate Federation førte til, at JKA ikke længere kunne være medlem af Japan Karate Federation.

JKA er således ikke en del af Japan Karate Federation og JKA kan ikke længere deltage i aktiviteter under Japan Karate Federation.

Det betyder at JKA ikke mere kan deltage i turneringer, gradueringer mv.  under Japan Karate Federation, hvilket har stor betydning for universiteterne og de mange JKA klubber i Japan. Japan Karate Federation afholder mange turneringer og har monopol på alle landsholdsaktiveteter. I Japan er der i karatekredse meget stor respekt om Japan Karate Federation. Det må derfor anses for et væsentligt tilbageskridt, at JKA ikke længere er medlem af Japan Karate Federation. JKA kan ikke længere benytte den legendariske Budoarena “Budokan” til afholdelse af mesterskaber, da det er forbeholdt medlemmer af Japan Karate Federation.

Det har ført til en del intern uro og magtkamp i JKA og 3  JKA universiteter har forladt JKA i protest.  Det drejer sig om:

Taisho universitetet ledet af Iida sensei

Kokushikan universitetet ledet af  Yamamoto sensei og Yokomichi sensei

Kyoto universitetet ledet af  Tsuyama senseis bror.

Det kan have stor indflydelse på JKA fremover, da disse universiteter bl.a. blev brugt til at rekruttere Kenshu-Sei udøvere til JKA Honbu Dojo.s instruktøruddannelse.

Uro i JKA Japan har stået på i lang tid. En af de største profiler i JKA nogensinde, Masahiko Tanaka sensei 8. dan, var indtil for nyligt assisterende chefinstruktør i JKA, men blev af ledelsen bedt om at gå på pension til stor forundring for alle der træner Shotokan karate verden over. Masahiko Tanaka sensei har om nogen været indbegrebet af JKA og har udbredt JKA Shotokan Karate i store dele af verden.

Der har tidligere været store splittelser i JKA. Seneste fravalg af Japan Karate Federation har skabt stor uro i Japan, og rejser spørgsmålet om den nuværende ledelse ved præsident Nakahara Nobuyuki har den nødvendige opbakning til at fortsætte den ledelsesmæssige kurs.

Nakahara Nobuyuki, præsident for JKA siden 1986

Nakahara Nobuyuki, præsident for JKA siden 1986

 

Nedenfor er meddelelse fra formanden for AJKS taget fra deres hjemmeside

http://www.ajks.net/index.html

Meddelelse fra formanden

Generelt Alle Japan Karate Shotokan
Generelt Alle Japan Karate Shotokan
Formand Takashi Sasagawa

udtalelse jpeg

Tekst: Jesper F. Andersen