Redaktionen har modtaget dette åbne brev til Dansk Karate Forbund fra Jacob Christoffersen, Odense Karate-do Ichiro.

 

 

Dansk Karate Forbunds vigtige information af 2. september 2013 gav mig anledning til følgende henvendelse til Hovedbestyrelsen:

 

”Kære hovedbestyrelse!

Jeg har med forundring læst den seneste vigtige besked fra forbundet:

”VIGTIG INFORMATION – vedr. stævne.

2. september 2013

Det af Dansk Traditionel Karate Forbund annoncerede stævne

DM DTKF for Kadet, junior, senior og Master den 21. september 2013

er at betragte som et dissident stævne. Klubber og medlemmer af klubber under Dansk Karate Forbund kan derfor ikke deltage i dette stævne, da det vil være i strid med Dansk Karate Forbunds vedtægter og WKF’s vedtægter (World Karate Federation).

Skulle der være spørgsmål til ovennævnte, er I meget velkomne til at kontakte Bestyrelsen.

Med venlig hilsen,
Bestyrelsen for Dansk Karate Forbund”

 

 

Meddelelsen giver anledning til følgende helt spontane bemærkninger:

1. Jeg skal opfordre DKF til at melde sig ud af WKF, så DKF igen kan blive et landsdækkende forbund for alle karateudøvere.

  1. Udmeldelse af WKF vil være ganske uproblematisk i forhold til de 95 % af DKF’s medlemmer, der ikke deltager i WKF stævner.

  2. Udmeldelse af WKF bør være ganske uproblematisk i forhold til DIF. Det bemærkes i den forbindelse, at karate ikke er (og formodentlig aldrig bliver en Olympisk disciplin) hvilket WKF jo tilsyneladende er ved at forstå/anerkende jf. DKF’s egne pressemeddelser. Evt. tilskud fra DIF burde derfor fortsat kunne gives til et landsdækkende karateforbund, der ønsker at udbrede karate i Danmark. Noget kunne tyde på, at DKF ikke er egnet til denne opgave.

  3. Det er beskæmmende, at DKF’s bestyrelse ikke på nogen som helst måde har taget et kvalificeret opgør med WKF i forhold til WKF’s tåbelige og ødelæggende regler for dansk karate.

  4. Det er beskæmmende, at DKF ikke søger en ordning der kan sikre, at selv tåbelige WKF regler kan efterleves indenfor en velovervejet organisering af DKF.

  5. Det er beskæmmende, at DKF ikke søger om støtte til håndtering af problemstillingen overfor WKF og danske karateudøveres foreningsfrihed hos f.eks. DIF. DIF har mange meget kvalificerede personer, der (ud fra mine oplysninger) meget gerne bistår DKF med vejledning både i forhold til diskussioner mod WKF og organisationsformer jf. punkt 5.

  6. Der er behov for en ledelse i DKF, der kan samle fremfor at sprede og splitte.

Nærværende er mine bemærkninger som mangeårig karateudøver og p.t. medlem af Odense Karate-do Ichiro. Jeg aner faktisk ikke om min klub stadig er medlem af DKF, men kan da huske de ”gode gamle dage”, hvor der var en kompetent ledelse i DKF, der sikrede plads til konkurrence karate og traditionel karate. Men dem der gider bruge ressourcer på DKF, har naturligvis fortjent den ledelse, der er valgt i DKF. At skatteborgerne ikke har fortjent at smide penge i et foretagende som DKF gennem DIF er en anden sag.

Til slut et spørgsmål til bestyrelsen: Hvorfor har DKF først nu fået øjnene op for DTKF’s mesterskaber?”

 

Jeg er uden nogen reaktion fra DKF, men er bekendt med, at der er travlhed i forhold til at effektuere allerede annoncerede eksklusioner – derfor kan jeg selvfølgelig ikke forvente, at min henvendelse får nogen særlig høj prioritet.

Man kan spørge sig selv, hvad det er for nogle tanker og motiver der ligger bag den udrensningsproces, der tilsyneladende er i gang i DKF – alle der ikke er 100 % enige må ud.

Hvis man skal forsøge at finde svar på spørgsmålet i DKF’s hidtidige udmeldinger, forstår jeg motiverne og argumentationen som følger:

  •  Ifølge WKF skal alle medlemmer af WKF (herunder DKF) overholde og sanktionere WKF’s regler.

  •   Ifølge WKF’s regler er der visse mesterskaber/arrangementer som medlemmer af WKF ikke må deltage i f.eks. dissident stævner.

  •   Det er vigtigt at DKF overholder WKF’s regler ellers bliver DKF smidt ud af WKF.

  •   Hvis DKF bliver smidt ud af WKF kan DKF risikere at miste tilskud fra f.eks. DIF.

    Nu er jeg som nævnt uden nogen tilbagemelding fra DKF, men tillader mig alligevel at fremkomme med følgende påstande/synspunkter:

    1. DKF splitter dansk karate fremfor at samle.

      Bemærkning:
      DKF er i gang med en udrensning af medlemmer der ikke retter
      100 % ind. De sidste års ledelsesstil har medført at mange klubber og karateudøvere vælger helt at holde sig ude af DKF.

      DKF gennemtvinger regler og sanktioner som alene har værdi for en lille del af de danske karateudøvere (de landsholds aktive kæmpere), men uheldige konsekvenser for det store flertal af karateudøvere i Danmark.

    2. Hele WKF problematikken både i forhold til WKF og i forhold til medlemmer af DKF er håndteret amatøragtigt og uden nogen forståelse for og hensyn til flertallet af danske karate udøvere samt kemisk renset for politisk og praktisk snilde.

      Bemærkning:
      WKF’s regeltyranni er i strid med grundlæggende danske foreningsregler, herunder målsætninger i DKF og DIF om at få så mange medlemmer som muligt. På bedste vis udtrykt i DIF’s politiske program for 2011 – 2014 ”Idræt for alle”.

      DKF’s bestyrelse har ikke på kvalificeret måde taget et nødvendigt opgør med WKF i forhold til WKF’s tåbelige regler, herunder søgt rådgivning/alliance til et sådan opgør hos relevante parter bl.a. DIF. Ja – et opgør med WKF kan få konsekvenser.

Skulle DKF endelig blive udelukket fra deltagelse i WKF arrangementer i en periode, så lever vi nok med det. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, at der hos beslutningstagerne i DKF skulle være kortsigtede egoistiske (egne, familiemedlemmer eller klubber) motiver der gør, at DKF ikke tør tage det nødvendige opgør med WKF. Problemstillinger i forhold til DIF og støttepenge finder nok sin løsning – mig bekendt finde DIF, at WKF’s regler er meget vidtgående og vil gerne bakke DKF op i forhold til at finde løsninger, hvis DKF ellers henvender sig.

DKF har ikke på kvalificeret vis afdækket organisationsformer der muliggør, at forskellige hensyn kan varetages af en og samme paraplyorganisation.

DKF har tilsyneladende søgt vejledning hos WKF i forhold til hvordan WKF mener, at WKF’s regler skal forstås og håndhæves overfor danske karateudøvere (klubber og individer). Hvis DKF’s ønsker er at være en skødehund og lydigt finde sig i alle mærkværdige regler – ja så har DKF jo gjort det ganske fint.

Jeg kunne dog godt ønske mig en mere målrettet indsats for at varetage dansk karates interesser (det brede flertals interesser). Erhvervslivet og historien rummer mange eksempler på, at en udefra kommende (person, organisation, land) med magt og trusler har forsøgt at diktere regler og vilkår hos ”andre” og at der hos disse ”andre” er velvillige håndlangere der forsøger at gennemtvinge de urimelige regler. Jeg vil overlade det til den enkelte, at finde relevante sammenligninger. Magtmisbrug, magtfuldkommenhed m.v. fører ofte til oprør og splittelse – må jeg henvise til tilstandene i DKF.

PS: I al ubeskedenhed er vi i Odense ved at skabe Danmarks (og vel nok Nordens og Europas) største kamsportscenter på 3500 m2 – 6500 m2. Det kræver tilslutning fra mange forskellige aktører. Aktører hvis forskellighed på det sportslige og organisatoriske er meget større end den forskellighed, der er indenfor karateverdenen (sportskarate, traditionel karate, forskellige stilarter m.v.). Det har været hårdt arbejde at nå dertil, hvor vi er i dag – i et stille øjeblik kan man undre sig over, at DKF ikke kan arbejde på at samle karaten fremfor at splitte.

Osu

Jacob Christoffersen
(Aktiv karateudøver i Odense Karate-do Ichiro)