Tekst: Jens Mouritsen og Jan Lyng Jensen

Foto: Peter Leschly

Hørsholm Karateklub har haft besøg af Sensei Daisuke Watanabe fra JKS Honbu Dojo, der har stået for den daglige træning i klubben fra d. 11. april til d. 4. maj. Watanabe-Sensei har været på det japanske WKF -landshold i kumite i 11 år. Han er tidligere JKS verdensmester i kumite og er ganske enkelt vanvittig dygtig. Besøget var arrangeret af Hørsholm Karateklub og JKS Danmark.

Forårstræningen i Hørsholm Karateklub har været præget af et længe ventet besøg fra Sensei Daisuke Watanabe, der har været gæstetræner fra d. 11. april til d. 4. maj. Besøget, der var arrangeret af Hørsholm Karateklub i samarbejde med JKS Danmark, er anden gang Watanabe Sensei har været forbi på et længere ophold. Senest var han forbi klubben i juni 2022, hvor han også var her en måned. Han har, mens han har været her, trænet alle klubbens hold, bortset fra de mindste Karate Kids og Forældre-barn hold.

Opholdet:

Når man møder Watanabe-Sensei første gang, er det første man bemærker hans imødekommende og høflige væsen. Der er aldrig langt til latter og der er et smil til alle, stor som lille. 

Som en del af opholdet har Watanabe-Sensei været indlogeret hos en af klubbens sortbælter og har været rundt til middag hos alle klubbens brun- og sortbælter, der har haft den glæde at kunne bespise ham på skift efter træning. Det er selvfølgelig ”forbudt” at servere asiatisk mad, da det har været mulighed for at præsentere Sensei for nye oplevelser indenfor dansk og europæisk mad.

Sensei er med sit uformelle og meget høflige væsen en behagelig gæst, der med stor glæde har mødt alle vores forskellige lokale og nationale anretninger, der naturligvis indeholder en bred palet af mad gående fra flæskesteg og frikadeller til div. fisk, pandekager, steak med meget mere.  

Træningen overordnet:

Når Watanabe-Sensei leder træningen præger hans imødekommenhed og smil også stemningen. Han er både tålmodig, pædagogisk og anerkendende, dog uden på nogen måde at gå på kompromis med kvalitet og krav. 

Tilfredsstillelsen ved at få et smilende: ”Good, good!”, og en tommelfinger i vejret fra en kumite-verdensmester er stærk motivation til at give den et ekstra nyk i træningen. Mange nåede også at få et: ”Again, one more time”, og Watanabe-Senseis udelte opmærksomhed og rettelser med på vejen, hvilket også bidrager til oplevelsen.  

Når Sensei demonstrere teknik – særligt kumite – er den speed og timing, han har ærefrygtindgydende. Når han demonstrerer f.eks. kizami-zuki, tager det lige nogle gange før man vænner sig til følelsen af ikke helt at være opmærksom: ”Hov nu udførte han teknikken igen”. Det går så stærkt.

Når man får fornøjelsen af at træne mod Sensei overraskes man over flere ting. Først og fremmest selvfølgelig hastighed og rækkevidde, men også overblik og timing. Endelig en følelse af kontrol, oplevelsen af aldrig at følt sig mere udfordret i en kamp og på samme tid aldrig følt sig mere sikker og passet på. 

Det er inspirerende for klubben at have besøg af kapaciteter på Watanabe-Senseis niveau. Det giver altid ekstra inspiration. En del af det, der er blevet undervist i, er kendt stof, men får en anden, en bedre mening eller falder bare pludselig på plads, når det kommer fra en anden instruktør. Sådanne aha-oplevelser var der mange af under Wantanabes 4 ugers besøg.

Mens det er svært at sammenfatte 4 ugers fantastisk træning med en dygtig og kreativ Sensei, med masser af aha-oplevelser, nye teknikker, nye anvendelser og ny indsigt, er nedenfor et par nedslagspunkter i, hvad medlemmerne har fået ud af træningen.

De første træninger

For de farvede bælter startede træningen med Watanabe-Sensei i den første uge ret traditionelt med kihon, kata og kumite, men dog med nye vinkler, pointer og fokusområder. Særligt havde Sensei rigtig meget input til koblingen mellem kihon og kumite. Han demonstrerede med stor dygtighed, hvorfor der bruges så meget tid på kihon for at træne hanmi/shomen, at holde højden og holde overkroppen lodret, og slappe af i bevægelserne – et tema, der også gik igen hos brun- og sortbælterne.

Sensei startede undervisning af brun- og sortbælter med at fokusere på forskellige teknikker til at tilbagelægge afstand hurtigt, med en blanding af hele og halve skridt sammen med kizami-zuki og gyaku-zuki. Herefter blev der bygget på med div. spark og slag. Allerede første dag blev et at de meget klare og tilbagevendende tema lagt fast: ”Hold højden, hold overkroppen i zenith og slap af når du bevæger dig.” 

Der er ingen tvivl om, at et fokusområde for Sensei var, at vi skulle  undgå at være alt for anspændte i vores bevægelser. ”Det skal flyde. Ikke hakke”. Et andet ”klassisk” budskab blev også gentaget igen og igen: Hanmi shomen, hanmi shomen.

Ashi Barai

Et andet område der blev lagt vægt på i træningen, både for farvede og for brun- og sortbælter var at komme rigtig ind på en modstander. ”Hold kamai hele tiden” Kom helt ind på modstanderen”. ”Din inderlår skal røre ved hans ydrelår”. Det tager lidt tid at vænne sig til, men når man så er kommet ind på sin modstander, demonstrerede Sensei mange forskellige mulige teknikker at arbejde med.

I nogle dage blev der fokuseret på Ashi Barai, som en af de meget nyttige teknikker, der blev trænet med Watanabe-Sensei. Særligt det ashi barai, hvor man kommer hurtigt ind på sin modstander og hvor begge har samme – f.eks. – venstre ben fremme. Lige når man kommer ind på den rette afstand, går man efter modstanderens bagerste ben højre ben med sit eget højre ben, samtidigt med at man slår sit inderlår ind mod modstanderens ydrelår. Effekten er næsten som at skovle sin modstander væk. Utroligt effektivt, når man alligevel er i fart og tæt på. Sensei trænede flere andre ashi barai’s mod forreste og bagerste og i forskellige kombinationer. Igen og igen blev det tydeligt, hvorfor højde, balance og kamai hele tiden skulle være på plads – også når man kommer helt tæt på modstanderen.

Efter at have kæmpet med at prøve at få alle detaljerne i teknikken på plads, giver det en hel ny respekt at se Watanabe-Sensei demonstrere disse teknikker med, hvad der ligner legende lethed og et enormt overskud.

Kumite – teknik og taktik

For de farvede bælter skiftede fokus i løbet af Senseis ophold til at være mere fokuseret på kumite, dog altid med fokus på kihon som fundament for alle kumite-teknikker. Hans forståelse for hastighed, distance og timing og hans tålmodighed og pædagogiske sans rykkede manges forståelse af, hvor vigtigt det er, at alle elementer spiller sammen. 

Gennem masser af jiyi-ippon -kumite partnerøvelser fik de farvede bælter mulighed for at arbejde med alt dette og med at sammensætte enkle kombinationer effektivt, så de kunne anvendes i fri kumite. Sidst i perioden blev det udvidet til også at tænke kumite-taktik ind, arbejde med at presse modstanderen på forskellige måder og bruger distance og finter til at forberede teknikker. 

Også brun- og sortbælterne brugte hovedparten af deres tid med Sensei på at træne kumite. Gennem de mange forskellige øvelser lagde Sensei på særlig vægt på nogle få ting.

  • Vær uforudsigelig
  • Vær afslappet
  • Anvend forskellige typer timing
  • Tænk ud af boksen

Eksempelvis præsenterede Sensei en overraskelse i form af Mawashigeri som deai teknik. Mawashigeri er et fantastisk spark, som de fleste karateudøvere bruger jævnligt i kumite. 

Sensei startede en øvelse, hvor vi stod med knæet løftet som til jodan mawashigeri, men i stedet for at svinge underbenet ud, skulle vi skubbe knæet ned. Det er den følelse, man ideelt set skal have, når man rammer med sit spark. Det giver både et mere kraftfuldt spark og anvendt rigtigt sammen med hiki ashi hjælper det med at få benet retur i en flydende bevægelse. Sensei startede træningen med at fokusere på kamai benskift. Flere forskellige kombinationer startende med benskift alene – ikke hoppe. Bevar højden og flyt fødderne. Det kan i sig selv være en udfordring. 

Herefter blev der bygget forskellige kombinationer gyakuzuki, oizuki, uchiuke. Øvelsen blev udvidet til en der angriber kizami-zuki og en der parere shuto-uke samtidig med benskift. Slutteligt blev mawashigeri bygget på, så shutouke, benskift og mawashigeri hang sammen i en deai bevægelse. 

Det siger sig selv at der er mange elementer at have kontrol over, men det lykkes for de fleste. Også at anvende teknikken i jiyu kumite efterfølgende.

Dojo-kun

Til den sidste træning blev den fysiske karatetræning suppleret med en smule undervisning i japansk grammatik. Efter at have hørt dojo-kun efter hver træning i 4 uger, inviterede Sensei hele holdet op og stå ved vores banner med dojo kun, og forklarede vigtigheden af at udtale partiklerne (-o, -no, osv) meget tydeligt på japansk, da de er styrende for betydningen af sætningen. Han mente åbenbart, at de havde en tendens til at drukne lidt i den danske version af dojo kun. Med mange smil og en smule latter fik alle lov til at arbejde lidt med udtalen af partiklerne, og det samlede dojo kun, og alle kunne starte dagens træning med et styrket kendskab til det japanske sprog.

At have haft besøg af en kapacitet som Sensei Daisuke Watanabe har været en stor oplevelse for alle klubbens medlemmer. Han har en fantastisk pædagogisk sans for at sætte øvelserne sammen, forklare hvilket mind-set man kan have, når man udfører øvelserne samtidig med, at han selv demonstrer med den største naturlighed og overskud. Herudover har Sensei med sin meget anerkendende facon, og sit vindende væsen været med til at løfte de fire uger med 4 ugentlige sessioner helt op til blandt de helt store træningsoplevelser.