Tekst: Anne-Sofie Nielsen, Hørsholm Karate Klub

Foto: KarateNews fotograf, Michael fahlsten

 

 

 

  

 

Lørdag den 3. marts var der arrangeret træningslandskamp imellem JKS  Danmark og JKS Sverige. Ideen var at få en nogenlunde ide om kæmpernes stærke og dårlige sider, så træningen kun målrettes lidt mere med henblik på det kommende EM i september i Torino, Italien. Samtidig med ville der være mulgihed for nogle af de knapt så rutinerede dommere at få lidt øvelse. Vi var en flok fra Danmark, der drog afsted med retning mod Hässleholm i Sverige, nærmere bestemt et idrætscenter i den lille flække Hästveda.

Første udfordring var at finde derhen – i vores bil var vi fire afsted fra Hørsholm Karate Klub og en CSKK’er, og havde sat vores lid til navigationsanlægget i Mette Ranks dejlige øse. Desværre kunne navigationsanlægget ikke lige kende forskel på Östergata i Hässleholm og i Hästveda, så vi startede med en rundtur i Hässleholms gader, men endte da efter er par omveje ved den rigtige idrætshal. Mens vi klædte om og varmede op, blev der gjort to kamparealer klar.

For os, der er vant til at træne i en gymnastiksal uden måtter eller lignende på gulvet var det lærerig oplevelse i sig selv at skulle kæmpe på et “rigtigt” underlag; især i kata skal man vænne sig til, at det ikke går helt så glat rundt i svingene, som det plejer. Vi lagde ud med kata; første kategori bestod af juniorer og kvinder, og efterfølgende var det herrernes tur. I modsætning til en almindelig turnering var det ikke vind-eller-forsvind; det gik ud på at få så mange kampe som muligt for øvelsens skyld, så alle fik lov at lave adskillige kata og prøve at opleve, hvordan det er, når man skal lave kata med en masse øjne hvilende på sig. De første runder var stik kata i heian og junro kata; her kunne man godt se, at ikke alle junrokata’er sad lige godt fast rundt omkring. Sidste runde var valgfri kata, og det så noget bedre ud! Alt i alt fik danskerne vist, at de kunne lave nogle ganske pæne kata, og uden at have tal på det tror jeg,  vi vandt helt klart flertallet af kata-kampene.

Dernæst var det kumité-tid. Juniorerne lagde ud på det ene kampareal, mens damerne startede på det andet. Der var dog kun en enkelt svensk dame, som var stillet til start i kumite, så vi danskere måtte også kæmpe mod hinanden, og havde lånt en enkelt ung herre til kategorien også. Under kampene var tilskuerne flittige til at komme med tilråb og forslag; det er altid nemt at være klog fra sidelinjen! Men også her lagde Danmark god stil og vandt suverænt flest kampe.

Til sidst var der herrernes tur. Jeg havde glædet mig til at sidde og heppe, da mine egne kampe var slut, men det var da lige før man var klar til at gemme det danske flag væk i tasken, for vi tabte bare den ene kamp efter den anden. Vi lader Jesper Markvardsen sensei stå for opsummeringen efter det ærgerlige slutresultat: “Pivringe”. Og så taler vi ikke mere om det.

Oss,

Anne-Sofie Nielsen, Hørsholm Karate Klub