Tekst og foto: Mads Nørby
Med afgang fra Billund og en flyvetur på små 14-16 timer i sigte, var forventningerne sat til et glædelig gensyn med ”Karateøen” i stillehavet. Tidligere har jeg besøgt Okinawa og hovedsageligt trænet Isshinryu, Shorinryu og kobudo under en række forskellige mestre og instruktører. Ikke at forglemme alle de gode relationer der igennem tiden er skabt på Okinawa under træning og besøg på Dojo bar i Naha. Denne gang var formålet, at træne Tokushinryu Kobudo i So Honbu dojo i Heyishiyaka i nærheden af Katsuren/Okinawa city. Ca. en 45 minutters kørsel fra Okinawa´s hovedstad, Naha.
Formålet med turen denne gang, var Kobudo træning indenfor Tokushinryu Kobudo under Tokumura sensei i Heyshikiya. Tokumura sensei bruger kun selv tiden på højtgraduerede elever og lande repræsentanter. Dvs. det er et krav at man som minimum er instruktør indenfor Tokushinryu kobudo eller har en højere dangrad for at få undervisning i Honbu Dojo. Alt dette havde jeg fået på plads inden besøget igennem hans højeste graduerede elev fra USA, Jeff Perkins.
Som en lille glad dreng på juleaftensdag satte jeg mig ind i flyveren og gennemgik mentalt alle mine forberedelser til turen og udviklingen siden sidste besøg. Denne gang var planen et forholdsvis komprimeret besøg på 5 dage kombineret med efterfølgende forretningsrejse i Kina i de kommende uger.
Forud rejsen, havde jeg talt og koordineret med Tokumura Sensei på engelsk/Japansk telefonisk. Ydermere havde jeg sikret mig at en af mine bekendte på Okinawa havde overleveret min rejseplan til Tokumura sensei fysisk.
Efter en lang flyvetur ankom jeg lettere jetlagget Naha lufthavn. At ankomme til Okinawa på denne tid af året er altid en varm og fugtig oplevelse. Heldigvis havde jeg prøvet det før og jeg vidste hvad jeg blev mødt af. Jeg tog jeg en taxa til Okinawa city og chekkede ind på hotellet. Området omkring Okinawa city er meget præget af Amerikanske baser med masser af byliv, barer, butikker, osv. Efter check in på hotellet ringede jeg til Sensei og han sørgede for at jeg kunne komme til hans Dojo.
Tinbe og rochin
Lige lidt baggrund om Tokumura Sensei. Han har en lang historik indenfor Isshinryu, Gojuryu og Kobudo på Okinawa. Det helt specielle er, at Tokumura Sensei er en af de sidste Okinawa mestre der har trænet direkte under Tatsuo Shimabuku sensei(Grundlægger af Isshinryu), Shinken Taira sensei(Ryukyu Kobudo) og Eichi Miyazato sensei fra Jundokan dojo i Naha (Gojuryu). Det skal vise sig, at han har haft berøring med en længere række af højtrespekterede karate/kobudo mestre end jeg forventede – men mere om det senere.
I hans professionelle karriere har han haft en position som Kaptajn i US Navy på Camp White beach. Han gik på pension for en ca. 3 år siden. Hans gode ven og Karateelev havde lige forladt Okinawa for at overtage kommandoen på Pearl Harbor på Hawaii, ham var han meget stolt af. Han er en meget direkte og målrettet mand, som man ikke er i tvivl om hvad han vil – så man får direkte besked
Sandkast med eku.
Klar til træning på stranden. Kobudo kræver logistik :-)
Nunti bo 
Den okinawanske kultur har stærke rødder i kinesisk kultur.
Træning udenfor Honbu Dojo
Som person er han meget entusiatisk og i en alder af 72 år er han ekstrem stærk og solid i hans teknikker og positioner. Det mest sjove og imponerende ved ham er, at han går ekstremt hurtigt fra ”A til B”. ”Mads san come here” siger han målrettet, mens jeg halv luntende prøver at følge hans tempo. Selv hans Amerikanske elever har ofte har svært ved at følge ham.
Nå, tilbage til det første møde. Jeg ankommer til Tokushinryu Kobudo So-Honbu dojo i Heyishikiya og går frem mod dojoens indgang og banker på. Tokumura sensei er i Dojoen og vender sig imod mig; Mads san, welcome welcome – you good? Hai sensei svarer jeg. Jeg bukker og tager skoene af og går ind i dojoen.
Dojoen er fuld af indtryk fra Tokumura senseis egen tid i karate/kobudo med billeder af mestre, certifikater, træningsredskaber og selvfølgelig et helt arsenal af forskellige våben – fedt! Specielt dejligt er det, at Tokumura sensei har hængt det Danske flag op i Dojoen samt en række af de fotos vi har sendt ham fra Danmark. At have sin ”egen plads” i Honbu dojo er da meget fedt.
Vi sætter os ned og taler om tiden siden jeg var der sidst, hvordan det går i Danmark og Europa med Tokushinryu Kobudo. Jeg har medbragt en række gaver til Tokumura sensei og hans kone som gestus. Han modtager dem med stor fornøjelse. Fra en af mine rejser i Kina har jeg medbragt en Suruchin (2m reb med en messingkugle i enden) på selv kuglen er det Japanske kanji tegn Bu støbt ind – det var noget han kunne lide. Ohhhh, NICE siger han entusiastisk – samtidig med han rejser sig op og ”flår indpakningen af”. Den bliver testet med det samme, han begynder straks at demonstrere basisbevægelser og forklare hvordan man slår en mand halv fordærvet med den – alt imens han meget entusiastisk siger ”NICE” og ”PRETTY GOODDD” meget bestemt.
Efter at have talt færdig, udvekslet gaver og minder spørger Tokumura sensei mig til hvad vi skal arbejde med de næste 4 dage. Jeg havde selvfølgelig en række ønsker om at arbejde med de mere specielle våben når nu jeg var tilbage. Til min store overraskelse, så udvælger Tokumura Sensei 3 våben vi hovedsageligt skal arbejde med de næste dage. Først skal vi have kigget basisbevægelser igennem med Bo staven, efterfølgende med Ekuen og til sidst, Nunti bo. Personligt var jeg meget overrasket over, at han ville arbejde med Nunti bo med mig- Da det er det våben han oftest underviser hans ældste elever i og selv demonstrerer til opvisninger som hans ”master kata”. Fedt, tænkte jeg – det jeg dog ikke havde gennemskuet på dag 1 var, at de 2 af våbnene er forholdsvis tunge og krævende at arbejde med. Og det fik jeg at føle hen over de næste par dage……..
Vi afsluttede den første dag/aften, efter en let træning og instruktion i basis, på en lokal sushi bar med god mad og et par Orion beers. Sensei kørte mig retur til mit hotel og vi havde aftalt at jeg skulle komme næste dag kl 10.00 til Honbu dojo.
Efter jeg ankom til hotellet tog jeg et hurtigt og forfriskende bad, hvorefter jeg gik en aftentur i Okinawa city. Under denne aftentur falder jeg over Ippon Do kampsportsforretningen, og jeg skulle selvfølgelig kigge lidt. Lidt af en skuffelse, mest af alt var der skrammelvarer af lav kvalitet. Selvfølgelig også en række standard varer såsom gier, bælter, osv.
Næste dag tager jeg forventningsfuld afsted til Honbu dojo. Efter ankomst er der hurtig omklædning og Sensei beder mig om at slæbe 2 af hver våben (Bo, Nunti Bo, Eku) ud på pladsen tæt ved hans dojo. Ved siden af hans dojo er der en gårdhave/stor terasse hvor hans familiemonument er rejst og et fantastisk udsyn til sukkerrørsmarker, White beach og Hama higa øen. Ok omgivelser at træne i!
Sensei fortalte mig, at han havde gjort rent og klart til træning herude, hvilket var fint – det lavede dog ikke om på at underlaget sådan cirka var lige så ru som sandpapir at gå på – så fødderne blev slebet til. ”Mads san, Tokushin no nunti bo” – ”Hai sensei” svarede jeg. Jeg gik kataen igennem første gang, han tøvede lidt og sagde; maybe, maybee only 75% ok – look here. Han gennemgik så kataen med mig skridt for skridt og rettede hver enkelt detalje og kvitterede med; ”go again” – hvor efter jeg skulle repetere bevægelsen for ham. Efterhånden som man får rettet teknikkerne til og han bliver tilfreds, udstøder han et kort, højt og bestemt ”NICE” – efterfulgt af ”then easy can do”. Hvilket virker meget motiverende på en sjov måde. Efter en lang og detaljeret gennemgang med mange rettelser og detaljer gennemgik han bunkai og kumite med mig. Nunti bo er et tungt våben med lang rækkevidde der har mulighed for både stik, slag, afvæbninger, krogninger, osv. Jeg må indrømme, at det er længe siden jeg er blevet så overrasket og imponeret over forklaringer og bunkais. De rettelser han havde fokuseret på i mine katas, blev forklaret og testet af grundigt i bunkai træningen med sensei. Der var ingen kære mor hvis jeg ikke fik clearet min krop med blokader og positioner, den angribende bo stav fik ”hilst på min krop” indtil flere steder…….
Dagens Nunti bo træning blev afsluttet med ca. 10 repetitioner af kataen igen. Efter første træningspas var det tid til en længere pause og noget at spise. Sensei virkede i godt humør og stadig fuld af energi. Det positive ved, at være alene på besøg er at man ofte får mere tid med Sensei og ofte får en del info, hvis man vel og mærke har opbygget en god relation. Bagsiden ved dette kan være, at man ikke kan ”gemme sig” i mængden. Der er kun en der er elev og bliver rettet til. Det giver flere repetitioner og træning, men er også ret krævende.
Petchurin kata
Under dagens pause faldt snakken på Tokumura Senseis træning under Tatsuo Shimabuku sensei og den udvikling Isshinryu karate har taget de seneste år efter grundlæggerens død. Størstedelen af de Amerikanere der tilbage i tid havde trænet Isshinryu under Tatsuo Shimabuku sensei og senere er blevet anset som de mest senior senseis indenfor Isshinryu, har Tokumura sensei undervist i Agena dojo på Okinawa. Det var ret interessant, at høre om udviklingen og gennemgå tekniske detaljer i de forskellige karate katas med Sensei. Så, helt pause kunne man jo ikke kalde det – men, jeg sugede alt det til mig jeg kunne. Tokumura sensei fortalte også om, at han en del gange havde været til stede under træninger og besøg fra Shinken Taira sensei (Ryukyu Kobudo) hos Tatsuo Shimabuku sensei. En stor del af inspirationen til Tokushinryu kobudo kommer ud af denne linie både rent teknisk og principielt. Endvidere var Kanei Uechi sensei (Uechi ryu) også en nær ven af Tatsuo Shimabuku som Tokumura gentagne gange havde mødt. Det var lidt surrealistisk, at sidde og tale med sensei om alt dette. Jeg er sikker på at de fleste karate/Kobudo kaer kan nikke genkendende til politik, historier der ikke passer og forskellige tekniske udgaver der splitter de forskellige senseis ad. Her sad jeg med sensei der direkte kan fortælle hvordan tingene hænger sammen, han var der selv og har undervist størstedelen af de senior elever der er i dag.
Nå, tilbage til træningen, næste skridt var Eku. ”Mads san, Tokushin no Eku” – hai sensei – og jeg gik i gang. Til min overraskelse, kvitterede han med et ”pretty good”, but, look here….
Samme fremgangsmåde som med Nunti bo. Sensei gennemgik hver bevægelse med mig minutiøst og rettede vinkler, blokader, positioner osv. En af områderne med netop dette våben var hvorledes man anvender den flade side af bladet til blokader og den skarpe side til angreb. Udelukkende for at skåne sit eget våben og skade modstanderen mest muligt. Alle bevægelser blev rettet til med stor fokus på clearing af kroppen ved blokader og albuerne tæt ved kroppen. Som før, tog sensei en bo stav og angreb hver position for en sikring af min forståelse for bunkai – også her måtte min krop hilse på staven, når min position ikke var helt på plads.
Efter en god lang træning med kata, bunkai og teori afsluttede jeg med en ca 10 repetitioner af kataen for sensei indtil han sagde; ok, now relax….. Jeg fik til opgave at slæbe våbnene på plads i dojoen igen og efterfølgende klæde om. Før jeg ryddede op, tog han mig med ind i dojoen og sagde til mig; Mads san, put your gi here for drying next to mine in dojo – good spirit from dojo in dogi. Efter oprydning og omklædning kom sensei tilbage i dojoen og havde medbragt drikkevarer, snacks og nogle DVDer med hans Japanske elever på. Vi sad og kiggede DVDerne igennem sammen. Det gode ved dette, var at jeg fik mulighed for afklaring på tekniske detaljer i de resterende våben i systemet. Når jeg stillede et spørgsmål til sensei, stoppede han videoen og hentede hurtigt det pågældende våben hvor efter han demonstrerede og fik mig til at prøve et par gange med det pågældende våben. Der blev diskuteret detaljer for Sai, Nunti sai, Kama, Tonfa, Sansetsukon, Tekko, Tichu og Nunchaku. Afslutningsvis spurgte jeg sensei til, om det var rigtigt at han ville indføre en Yari (et langt spyd, længere end nunti bo) kata i systemet. Han forklarede, at han har arbejdet på det længe. Men, er ikke klar med det endnu. Efter en lang dag med mange indtryk og hård træning vendte jeg snuden mod hotellet i Okinawa city. En god gang restitution på hotellet skulle gøre godt inden næste dags træning.
De efterfølgende dage gik med træning som beskrevet ovenfor med hovedfokus på Bo, Nunti bo og Eku – masser af repetitioner, bunkai, blå mærker og slidte fodsåler. Det viste sig, at Tokumura sensei havde en klar plan med at jeg skulle arbejde med netop disse våben. Han kan huske hvad han sidst underviste mig i og andre elever fra Danmark i og ville sikre at vi har fået tilretning og undervisning fra ham i alle våbentyper. Som en af de sidste kommentarer fra Tokumura sensei under den afsluttende træning var; ”pretty good, now maybe 98% ok” – så var man ikke helt tabt bag en vogn. God feedback til en afslutning.
En af dagene faldt snakken på Sensei´s Gojuryu træning i Jundokan dojo i Naha. Igen ret spændende og høre historier om kendte senseis som Masaji Taira sensei, Morio Higoanna sensei, Tetshiro Hokama sensei, osv.
Det viser sig, at han af mange regnes som senior i Karate og Kobudo på Okinawa grundet hans træning direkte under Eichi Miyazato sensei fra Gojuryu, Tatsuo Shimabuku fra Isshinryu samt han berøring til Shinken Taira sensei samt andre. Bl.a. Shoshin Nagamine sensei(grundlægger af Matsubayashi Shorinryu) anså Tokumura på lige fod med hans niveau og Tokumura sensei var ofte på visit i Nagamines Kodokan dojo i Naha. Ligeledes var det for Eisuke Akamine sensei for ryukyu kobudo. Sjovt som tingene hænger sammen.
Et billede fra 60’erne med Taira Sensei i habit, Shimabuku Sensei i hakama og Tokumura Sensei 3. fra højre i sort overdel.
Den sidste dag jeg var i Honbu Dojo blev jeg afhentet af Tsunehiko Iha, en god ven af sensei og elev af Kiichi Nakamoto Sensei. Nakamoto sensei er over 80 år og har en anerkendt Gojuryu og kobudo organisation på Okinawa. Denne organisation er Tokumura sensei også associeret med. Jeg fik sagt farvel og mange tak for denne gang til Sensei og tog afsted med Iha san. Der var lige tid til en god gang sightseeing på Okinawa inden jeg chekkede ind på hotellet i Naha, sådan jeg var klar til afgang med flyet næste dag. På kort tid nåede vi en tur rundt om Ryukyu mura, Yomitan park, Shurijo slottet og kokusai dori. Dejligt gensyn med godt selskab. På vejen mod Naha via route 58 kom vi forbi Alessandro Arangio Febbo senseis dojo. Ham stødte jeg på i 2010 under træning med Yogi sensei i Budokan i Naha.
Ryukyu Mura
Shurijo slottet
Alessandro Arangio Febbo senseis dojo.
Efter afsked med Iha san kunne jeg lige nå en afskedsøl og måltid på Dojo bar i Naha. Det var et glædeligt gensyn med James san som ejer Dojo bar. Vi fik udvekslet ”røverhistorier” og fælles bekendte. Dojo bar i Naha (Facebookgruppe) er det ultimative sted, hvis man skal vide hvad der foregår i karatemiljøet på Okinawa, James san er meget oplyst og ekstremt hjælpsom. Jeg fik en snak med en Shorinryu karate ka fra minnesota, Gojuryu (Hokama´s stil) fra Holland, Kobayashi Shorinryu folk fra Belgien samt et par lokale matsubayashi ryu folk. Super fed aften i selskab med ligesindede og Orion
Dagen efter havde jeg lige en kort ledig stund der blev brugt til et kort ”provianteringsvisit” og glædeligt gensyn med Yoshie san i Shureido san. Det blev til lidt våbentilbehør samt en række bøger.
Yoshie san i Shureido
Afsted i en taxa til Naha lufthavn med en god gang erfaring rigere. Alt i alt en rigtig god følelse. Nu stod den på forretningsrejse i ca 14 dage inden retur til DK.
Uventet Gong Fu oplevelse i Kina……..
Som en positiv og uventet overraskelse på den sidste del af min forretningsrejse til Kina fik jeg muligheden for at dele bunkais, kata og principper med en erfaren udøver af bagua Gong fu. Det viste sig, at den chauffør der har sørget for mig igennem de sidste mange besøg til Kina er en solid udøver af ba gua Gong fu og at hans mester faktisk også har kørt mig indtil flere gange.
Jeg har indtil flere gange snakket med ham på Engelsk/Kinesisk om Gong fu/Karate på vores ture i bilen. Efterhånden har jeg åbenbart fået opbygget en tillid hos ham, så han følte sig sikker på at vi kunne dele viden osv. Hvilket er meget typisk for Asiatiske folkefærd, det tager tid at se folk an…..
Ovenstående resulterede i, at jeg den sidste aften inden jeg tog retur til DK – at ved ankomst til hotellet, stod taxichaufføren ud af bilen og viste mig nogle bevægelser – jeg var hurtig til at kvittere med en kata. Den ene teknik tog den anden og pludselig stod vi og arbejdede med Kakie/pushing hands, Chin na/låse samt forskellige applikationer fra Gong Fu former. Alt sammen meget tæt på karate bunkais.
Alt i alt en fed oplevelse, lidt specielt i skjorte/pæne bukser og med en lille kødrand af nysgerrige Kinesere der så på ude foran et pænt hotel. Afslutningsvis lovede han mig, at tage mig med ud at træne med ham og hans mester under mit næste besøg. Her ville vi både arbejde med Gong fu, miao dao (langt sværd), gun (stav), osv. En rigtig positiv, om end meget uventet afslutning på en længere tur i Asien…………
Seneste kommentarer