Verdensmesteren i Shinkyokushin karate, japanske Norichika Tsukamoto Sensei, spredte ydmyghed og verdensklasse kumite-teknikker på den årlige sommerlejr

Tekst: Søren Frandsen, Karateklubben Kyokushinkai København
Foto:
Jesper Trier Shihan, Roskilde Karate Klub
Christina Petersen Sensei, Karateklubben Kyokushinkai København

De blå mærker står i kø på arme og ben, og et hurtigt kig rundt blandt de nærmeste karatekaer afslører mere eller mindre medtagede knoer.

»Ev’riboddi OK?«

Verdensmesteren i Shinkyokushin karate, Norichika Tsukamoto Sensei, kigger med et smil og gebrokkent engelsk rundt på deltagerne i Dansk Karate Unions årlige sommerlejr.

Svaret er et højt og tydeligt: »OSU!«.

Tsukamoto Sensei smiler anerkendende. Igen.

Topinstruktører
Fra lørdag den 30. juni til og med tirsdag den 3. juli afholdte Dansk Karate Union (DKU) sin årlige sommerlejr. Som sædvanlig lagde Vejen Idrætscenter område til. Her er alt, hvad en større forsamling af karatekaer (eller andre former for kampsport har behov for): Store græsarealer, atletikbane, svømmehal, to store indendørshaller og ikke mindst en god dojo, hvor de lokale kampsportsklubber normalt holder til.

 

 

Europamesteren i Shinkyokushin kata, Christina Petersen Sensei (3. dan) og Michael Eibye Sensei (3. dan) koncentrerer sig inden et træningspas.

Vanen tro, havde DKU lagt sig i selen for at skaffe kvalificerede gæsteinstruktører fra udlandet. Koen Spitaels Shihan (5. dan) fra Belgien var den ene, men det var uden tvivl lejrens anden gæsteinstruktør, der tiltrak sig mest opmærksomhed: Norichika Tsukamoto Sensei (3. dan), der i efteråret 2011 genvandt VM i Shinkyokushin karate. Og det i, hvad han betegner som, sin sidste konkurrence nogensinde.

Da han vandt mesterskabet første gang, var han blot 21 år – og han blev dermed den yngste vinder nogensinde. 16 år senere kunne han kalde sig den ældste vinder af mesterskabet.
Derudover bød lejren blandt andet på instruktion fra Jan Bülow Shihan (6. dan), Jesper Trier Shihan (5. dan), Mads Friis Sensei (4. dan) og Europamesteren i Shinkyokushin kata 2011 og 2012 Christina Petersen Sensei (3. dan).

Ydmyg og respektfuld
Denne signatur læste en gang en artikel af en dansk musikjournalist. Navnet på journalisten er forsvundet i tågerne, men pointen står stadig klart: De allerstørste stjerner er oftest længst nede på jorden. De har ikke længere noget at skulle bevise, og de kan derfor læne sig tilbage, og koncentrere sig om det de er bedst til.

I karate og orientalsk kampsport generelt ligger det i filosofien, at karatekaen bør stræbe efter ydmyghed. Med det skrevet er det vidst ingen hemmelighed, at det ikke er alle, der har lige meget succes på det område. Hos nogle stiger successen dem til hovedet, og de forventer at blive behandlet som verdensstjerner.

Men ikke Tsukamoto Sensei.

Hans omgang med eleverne på lejren og hans undervisning viser gang på gang, hvordan en ægte karateka bør opføre sig – med ydmyghed og respekt over for alle karatekaer. Uanset alder og niveau.

For at fuldende billedet af den (nærmest) dødbringende fighter med ydmygheden i behold trisser Tsukamoto Sensei mellem træningspassene rundt i sine sandaler og ligner med sit brede smil og glade øjne mest af alt – undskyld Sensei – en glad, japansk udgave af Fedtmule.

Latteren er aldrig langt væk, når Tsukamoto Sensei underviser. For eksempel er Speedo ikke et par badebukser… Nix, når Sensei siger Speedo, så handler det om at skrue farten op.

Ingen unødige skader
På lejren fortæller Tsukamoto Sensei blandt andet om sin kampfilosofi, der ligger meget langt fra mange andre kæmpere i verdensklassen.

»No hurt, only win,« lyder det, inden tolken træder til.

»Sensei vil ikke skade sine modstandere mere end højst nødvendigt. I kumite arbejder han derfor hele tiden på kun at lave knockout-teknikker. Ikke noget med at ødelægge modstanderens krop. Det er mangel på respekt.«

Tsukamoto Senseis kampstil afspejler filosofien. Han er ekstremt let på tæerne, og han bevæger sig ofte væk fra modstanderen… for pludselig at ramme hårdt og uventet.

 

 

Når Tsukamoto Sensei underviste på DKU’s sommerlejr, spurgte han altid: »Hvad har I lyst til, at jeg lærer jer?«. Alle blev taget seriøst – uanset bæltegrad – og undervisningen var konstant inspireret og inspirerende.

 

Når Tsukamoto Sensei underviste på DKU’s sommerlejr, spurgte han altid: »Hvad har I lyst til, at jeg lærer jer?«. Alle blev taget seriøst – uanset bæltegrad – og undervisningen var konstant inspireret og inspirerende.

 

Tsukamoto Sensei har fødderne solidt plantet i moderne kumite, men hovedet trækker på læren fra de gamle mestre.

 

Sommergraduering
I DKU har det tidligere udelukkende været muligt at graduere til shodan på den årlige sortbæltegraduering, der typisk ligger i slutningen af november. De sidste par år har det dog været muligt for ældre karatekaer med mod på det sorte bælte at prøve kræfter med gradueringen på sommerlejren.

 

 

Under den afsluttende gradueringskamp mod verdensmesteren i Shinkyokushin karate, Tsukamoto Sensei, var Per Damsgaard Senpai for træt til at smile. Efterfølgende lyttede han ikke meget til Senseis filofofi om ikke at skade sine modstandere… mere en højst nødvendigt

I år tog Per Damsgaard fra Roskilde Karate Klub sommergradueringens mødom, da han bestod til 1. dan.
Men selv om testen er designet til det grå guld, blev der ikke givet ved dørene. Små tre timers teknisk prøve, gennembrydning, skriftlig prøve i karateteori, og…

Sidste fysiske prøve er ti fuldkontakt-kampe af et minuts varighed – maksimalt 30 sekunders pause mellem hver kamp.

I den sidste kamp træder Tsukamoto Sensei ind på tatamien. Trods udmattelsen viser Per ingen frygt og går i flæsket på verdensmesteren – og kommer ud på den anden side som shodan.
Osu!