Tekst: Tejs Damkjær/Katrine Pedersen

Foto Mark Lyner,  Karate-NEWS Community – Tyskland

 

 

 

 

 

Kumite

Følgende er skrevet af Birgitte  Pedersen fra Ishøj.

Ishøj Karate Klub: 8 bedste klub ved stort internationalt stævne

Denne gang gik turen til et sort internationalt stævne Zürick i Schweiz med 1000 deltagere for Ishøj Karate Klub, som havde 7 spændte deltagere med sig.  De ankom med en coach, Bo Pedersen samt nogle forældre fredag aften d. 24. februar. 

Lørdag morgen startede stævnet, og Ishøj have 5 kæmpere på. Christian Olsen var den allerførste på og vandt sin første kamp 2-1 i klassen ung senior mænd -67 kg. Derefter vandt han anden kamp overbevisende 9-1, men tabte så desværre tredje kamp på dommerstemmer. Han fik derfor en flot top 5 placering. Christian stillede også op i åben klasse, men tabte desværre første kamp samt opfølgningskampen.

Næste udøver som skulle på var Katrine Pedersen, som stillede op i klassen kadet piger +54 kg. Hun fik en rigtig god start i første kamp med en overbevisende sejr på 8-0 på under et minut. Den gode stil fortsatte og fire kampe senere stod Katrine i finalen og vandt også den. Hun fik derfor en guldmedalje.

Så var det Timmi Pedersens tur, som stillede op i klassen junior drenge -61 kg. Han kæmpede, men da enten Timmi eller hans modstander formåede at sætte nogle scoringer ind, blev kampen dømt på dommerstemmer, 2-3 til Timmis modstander.  Han måtte derfor se sig slået ud. 

Så var det Daniella Rothmann, som stillede op i klassen kadet piger -54 kg. Hun fik en god start med en sejr i første kamp på 1-0. Anden kamp gik ikke helt som planlagt, og Daniella tabte 0-4. 

Så gik turen til Charlotte Foged, som stillede op i klassen senior kvinder -68 kg. Hun vandt første kamp 4-0 flot, men tabte så anden kamp. Charlotte røg i opsamling og vandt den og modtog derfor en bronzemedalje. 

Søndag var både Sara Pedersen og Caroline Alberg på, hvor Sara lagde ud. Hun vandt første kamp 3-2 og fortsatte rigtig flot til finalen efter 4 kampe. Desværre tabte Sara 2-3 på dommerstemmer og fik derfor en sølvmedalje. 

Caroline kæmpede også særdeles godt og lagde rigtig godt ud med en sejr på 7-1. Efter 3 kampe endte Caroline også i finalen og vandt den. Super god præstation med en guldmedalje i hånden.

Det var alt for denne tur til Schweiz for Ishøj Karate Klub, som fik 2 guldmedaljer, 1 sølv medalje, 1 bronzemedalje samt en top 5 placering. Ishøj Karate Klub blev desuden også valgt til at være den 8. bedste klub ud af 68 ved hele stævnet. 

 

Kata

Følgende er skrevet af Tejs Damkjær.

Jeg har modtaget følgende kataresultater fra dette års Schwiss Open. Stævnet havde over 1200 deltagere fra 27 nationer og er i følge eliteplanen et kategori 4 stævne.

Senior kvinder: her blev Anne-Sofie Sørensen guldvinder efter fem sejre på stribe i et stærkt felt med 28 deltagere fra 12 nationer. Cecilie Bjerring kom med en enkelt sejr i top 8.

U21 mænd: Thomas Noringriis vandt en fornem guldmedalje i en 15-mand stort felt med 8 forskellige nationer repræsenteret. 3 sejre på 5-0 samt en 3-2 sejr over Luxemborgs landsholdskæmper i finalen banede vejen for denne topplacering. 

Freja Katborg deltog i Junior  med en 5-0 sejr i første kamp. Tabte desværre til Schweiz’ VM deltager med 2-3 i 2. runde. I senior havde Freja en 4-1 sejr i første runde men tabte også her 2. runde mod en fransk pige.


U18 piger: Cecilie Bjerring vandt bronze efter at have tabt 2-3 til den senere finalist Da Costa fra Luxemborg. Hun vandt efterfølgende 3 opsamlingskampe og slog landsmanden Rikke Linck i bronzekampen. Rikke havde vundet 3 indlende runder og tabte herefter semifinalen til Da Costa. Hun sluttede på en femteplads. Der var 23 deltagere fra 6 nationer i puljen.

U16 piger: her var feltet meget stort (37 piger fra 8 lande). Frederikke Bjerring sluttede i top 8. hun vandt første runde og tabte herefter knebent til en franskmand som gik til finalen. Frederikke vandt første opsamling og tabte så igen med mindst mulige margen 2-3.

Tejs Damkjær