Træning i Tokushinryu So-Honbu Dojo, Okinawa
Som en kombination med forretningsrejser, er jeg så priviligeret at det lykkedes mig at besøge Tokumura Sensei på okinawa i 2*4 dage indenfor en kort periode. Jeg har været der en del gange hen over de seneste år og forstår at navigere og har en række gode kontakter til at hjælpe mig rundt.
Under et af mine seneste besøg på Okinawa i 2013, sammen med to andre instruktører fra Danmark, var vi så heldige at træne sammen med Tokushinryu repræsentanten for Japan, Nagira Sensei. Tokumura Sensei havde fortalt os, at de Japanske instruktører og elever ofte kommer til Okinawa for at modtage undervisning. Under dette besøg fortalte Nagira Sensei os om hans kommende planer for besøg på Okinawa og træning hos Tokumura sensei. Det noterede jeg, da det hænder at jeg ofte er på disse kanter.
Nagira Sensei er leder for den Japanske Tokushinryu organisation og har igennem de sidste 16-17 år trænet direkte under Tokumura Sensei på Okinawa. Foruden et højt niveau indenfor Kobudo, så er han arvtageren af sukunaihayashi Shorin ryu i Japan under Isamu Ebihara Sensei som har en direkte linie til Chotoku Kyan. Det er igennem hans nu afdøde Karate sensei han fik kontakt til Tokumura sensei. Nagira Sensei kører en lille dojo i Chiba distriktet i Tokyo, med en voksne og børne elever.
Tokumura Sensei er selv direkte elev af Shimabukuro Tatsuo (grundlægger af Isshinryu), samt elev fra Jundokan Gojuryu, Ryukyu Kobudo og Matayoshi Kobudo på Okinawa. Dvs han har baggrund i både Goju ryu, Isshinryu samt kobudo og har oplevet og trænet med en lang række legendariske mestre på Okinawa.
Første besøg (slut Maj/start Juni):
Jeg ankommer til Okinawa, tjekker ind på hotellet i Okinawa city og tager kontakt til Sensei. Jeg mødes med ham i Hans Dojo i Heyishikiya. Her udveksles der gaver, hilsner og minder. Vi sidder og snakker i en times tid og berører alt fra tekniske detaljer i kata, Tokushinryu principper, Isshinryu Historie samt hvordan Tokushinryu udvikler sig i Europa. Efterfølgende gennemgår vi Tokushin no Tekko samt Chatan yara no sai. Træningen foregår i So-Honbu Dojo, som er en typisk mindre Okinawa dojo med masser af minder og historiske detaljer. Sensei ligger hårdt ud med rettelser på en direkte facon. Hans hoved fokus er, at jeg forstår funktionaliteten af teknikkerne og våbenhåndteringen. Han chekker teknikker, vinkler og kraft indsats med en bo stav som modstand. Dagen afsluttes med en god snak og kig på de billeder jeg har medbragt fra Danmark, Tyskland og Rumænien. Jeg returnerer til hotellet, hvor jeg snupper mig et bad og hviler mig til næste dag.
Den næste morgen bliver jeg afhentet på hotellet af Nagira Sensei. Vi starter med at få udvekslet hilsner, gensyn, minder og jeg har medbragt en gave til ham. Sakamoto San (Nagira Sensei´s elev) vil støde til os lidt senere, da han ført lige er landet i Naha lufthavn.
Jeg har kun mødt Nagira Sensei een gang tidligere, og under dette besøg fik vi ikke talt så meget, da han hovedsageligt taler Japansk. Vi har skrevet sammen per mail og fået koordineret besøget.
Vi kører afsted mod So-Honbu Dojo i Heyishikiya, men vi tager lige et par hurtige sightseeings på vejen. Vi mødes først med Sakamoto San (som kom drønende på en scooter fra Naha) ved Nakamura old house, som er et gammelt traditionelt Okinawansk hus fra gammel tid, efterfølgende til et kort besøg på et flot view point, et salt destilleri og til sidst en strand. Her benyttede jeg lejligheden til, at foklare omkring DK og EU i sandet – til stor morskab og forundring over vores lille land. Alt sammen foregik i højt tempo med kameraerne på ”fuldautomatisk maskingevær”.
Inden vi skulle mødes hos Tokumura Sensei, tog vi os tiden til at nyde en gang Okinawa soba til middag. En god mulighed til også at få snakket lidt med Sakamoto san også. Et af de områder Nagira Sensei berører er hvorledes vi underviser i DK. Jeg forklarer om vores kihon program inden man går igang med de mere avancerede katas. Faktisk var det netop det han gerne ville forstå og han bekræftede, at dette var en god måde at gøre det på. Han fortalte også, at Tokumura Sensei er kørt træt i de mange folk der vil i kontakt med ham og ikke vil dedikere sig. Det viser sig senere, at Tokumura Sensei selv forklarer hans tanker om den fremtidige struktur for Tokushinryu.
Vi ankommer til til So-Honbu Dojo og bliver modtaget af en smilende, men bestemt Tokumura Sensei. Stemningen er lidt anderledes end de gange jeg har været alene med Tokumura Sensei og sammen med andre Europæere. Man fornemmer helt klart den Japanske kultur omkring de erfarne elever, ikke på en dårlige måde.Vi klæder om i dojoen og bukker ind til træning indenfor i so-honbu dojo. Tokumura sensei udvælger våben og udleverer til os hver især. Der vil ved denne træning være hovedfokus på Nunti Sai, Tekko, og de lange og tunge våben Bo, Eku og Nunti Bo.
Vi går udenfor og om til en lille gårdsplads hvor Tokumura Senseis familiemonument er placeret. Et ret fedt sted med udkig direkte til white beach, Hama higa island og kudaki island. Temperaturen nærmer sig de 40 grader og de eneste lyde der kan høres er chikadernes sang, havets brusen og en svag brise som kommer ind fra havet – allerede inden træningen går igang er Gien godt svedig.
Træningen foregår på den måde, at vi hver især gennemgår en kata og Tokumura Sensei retter til og viser bunkai´s. Han er meget bevidst om denne metode, da han vil sikre sig at vi både får trænet bevægelserne, og ser, lytter og forstår kata og bunkai. Tokumura Sensei sørger for at jeg også bliver opdateret på diverse detaljer, da det meste foregår på Japansk. Efterfølgende lader Tokumura Sensei os arbejde lidt frit hver især på de rettelser og detaljer vi fik. En rigtig god mulighed her for at få input, rettelser og forståelse fra Nagira Sensei også. Vi gennemgår dagens kataer sammen og han retter mig til i teknikker og forståelse.
Efter en lang dags træning i høj varme og luftfugtighed, returnerer vi til vores respektive hoteller. Dog når vi lige en gang aften sightseeing på Katsuren jo/ruin af katsuren slottet. Et god lille gåtur med flot udsigt og krydderi til ”okinawa stemningen”. Inden Nagira Sensei sætter mig af på hotellet, når vi lige et smut forbi Awase Soba house for at indtage aftensmaden. Vi aftaler afhentning næste morgen og skilles herefter.
Næste morgen kører vi tidligt afsted til So-Honbu dojo og det skal vise sig at blive en lang og hård dag – på den gode måde. Vi mødes ved dojoen, klæder om og Tokumura Sensei beder os om og læsse våbenene ind i bilerne, da vi skal træne i det lokale ”community center”. Det er ret varmt denne dag, så vi rydder kælderen til træning, da her er ”forholdsvist køligt”. Tokumura Sensei forklarer, at han har en plan for dagen; ”today make video”, ”we train kata to be perfect, then easy can do video”.
Ja tak, vi går igang og kommer kataerne igennem rigtig mange gange, uden nåde og med masser af rettelser og forklaringer til. Til sidst fik vi så 2-3 katas hver vi skulle vise, der var ingen grund til at snakke sammen om hvordan det var – det var nok at kigge på hianden for at blive enige om, at dette var en rigtig hård træning.
Gennem gårsdagens træningen og denne – havde jeg slidt huden af på min højre hånd, især ved brugen af de lange våben. Dette gjorde virkelig at man kunne mærke sig selv under træningen ved hvert våben skift. Under en af træningerne tog Tokumura Sensei fat i min hånd, kiggede på den, kiggede herefter op på mig – ”you ok Mads san” – hvortil jeg svarede; ”Hai Sensei, good memory”……….Tokumura Sensei smilte og nikkede anerkendene.
På trods af at Tokumura Sensei retter os til i Kataerne, har han et helt klart formål igennem vores træninger – nemlig, at vi forstår brugen af teknikkerne overfor en modstander. Han accepterer faktisk, at tingene gøres med en vis variation – bare han ser at folk forstår applikationer og våbenhåndteringen. Så, der kom en masse fede applikationer/bunkais op igennem af dagen.
Efter dette, vil Sensei have stillet os op til forskellige billeder med bunkai sekvenser – hvilket der så yderligere gik en del tid med. Resten af dagen fortsatte med træning og snak igennem de små pauser for at afslutte om aftenen på Awase Soba House igen. Resten af turen gik med lidt sightseeing samt udveksling af teknikker og Karate kata/teknikker. Efterfølgende med afgang fra Naha mod Danmark.
Besøg nr 2 (start af Juli)
Ca 3-4 uger siden sidste besøg, fik jeg det til at passe med yderligere et besøg, samtidig med at Nagira Sensei og hans elever ville komme til Okinawa også. Denne gang rejste jeg direkte den vej over til Okinawa, før turen gik til Kina på forretningsrejse. Det er altid drøjt at være ”på” overfor Sensei, med en god gang jetlag…….
Et glædeligt gensyn med Nagira Sensei og Sakamoto San, samt et nyt bekendtskab med Yanagi san fra Tokyo. Vi havde koordineret hoteller, mødesteder og tidspunkt forud for besøget.
Træningerne foregik lignende som ved sidste besøg. Forskellen denne gang var, at Nagira Sensei havde endnu en elev med. Dette var Yanagi sans første besøg på okinawa og hos Tokumura Sensei. Så, også her blev der tid til noget sightseeing (Kouri island, kouri ocean tower, mm.).
Tokumura Sensei er begyndt at indføre ”uformelle” niveauer af hvilke våben man arbejder med i systemet inden for de seneste år. Det er bla. Derfor han har brugt meget tid på mig ved de seneste besøg på de lange våben, gik det op for mig. Han forklarede mig, at han tidligere blot havde undervist åbent i alle våben – men han kan se at der er mange der ikke forstår våbnet, kata og applikationerne. Ydermere har han undervist mange seminarer i USA og desværre oplevet en del der både har snydt ham og ikke vil dedikere sig fuldt. Derfor er han begyndt og snævre systemet ind til de elever han har og kan stole på. Og som han sagde til mig; “Mads San – I am old man, me only teach good people with good courtesy”.
Han forklarede, at han typisk underviser I Bo, Eku, Tichu, Tekko og Sai som det indledende niveau i systemet og derefter Nunti Bo, Nunti Sai, Tunfa og Nunti Sai som andet niveau. Sansetsukon og Kama kommer som noget af det sidste. Han nævnte også her at han arbejder med Nunchaku, Yari og suruchin som det sidste niveau. Disse sidste våben er ikke fastlagt i form af katas endnu.
Yari er Tokumura ikke begyndt at undervise I endnu, han forklarede at det var med i Taira Shinkens originale program og han vil inkludere våbenet i fremtiden. Dog, er det et våben der nok er svært og træne med i de fleste dojoer, da selve bladet på våbenet er ca. 60 cm og hertil kommer staven så, som kan variere fra 2.3 m og op. Tokumura sensei demonstrerede med en Nunti Bo igennem en af træningerne, hvorledes Yari er anderledes end Nunti Bo.
Suruchin, var der ikke så meget snak om denne gang. Under et af mine besøg i 2013, gav jeg ham en ”Chinese style Suruchin” som han er rigtig glad for. Igen her henførte han blot til, at det var et af Taira Shinkens originale våben – og det er hans hensigt at formalisere det ind i Tokushinryu på sigt.
En fed fornemmelse, at være en del af et ”forholdsvist nyt” system, der har dybe rødder til de mest traditionelle og originale Kobudo ryu ha på Okinawa.
En tendens vi ser i både USA og Europa er, at man har travlt med at få lært så mange teknikker og katas som muligt, frem for at fordybe sig i de enkelte teknikker. Måske et ”Youtube syndrom”. Tokumura sensei trækker i den modsatte retning og vil have fordybelse. Som eksempel kan nævnes, at Nagira Sensei som har trænet under Tokumura i 16 år, først er startet på sansetsukon for ca. 2 år siden.
Et af formålene med de hyppige besøg på Okinawa, foruden personlig interesse, er at opbygge en tæt relation til Tokumura sensei og få så meget viden med herfra inden han bliver alt for gammel. Ydermere er der nu skabt en rigtig tæt relation til Tokushinryu Japan, med Nagira Sensei som Tokumura senseis tætteste elev.
Igennem dagene var der også en masse snak om Isshinryu & Shorinryu Karate historie (især Chinto, sunsu, Sanchin og Naihanchi katas). Jeg forklarede hvordan vi griber tingene an i Joshinkan organisationen, viste billeder og teknikker. Det blev til en del ”uformelle træninger” og historielektioner fra Tokumura sensei og han virkede ret begejstret. Der er arrangeret at Tokumura sensei skal til DK for at undervise i Tokushinryu Kobudo og alt dette fik vi også koordineret.
Den sidste aften, hvor vi var ude og spise og gennemgik oplevelser sammen, sagde Tokumura Sensei til mig; ”You come to Okinawa often, all long weapons ok now – just fix small corrections, then can do easyl”.
Ydermere sagde han til mig, at han er klar til at undervise i Isshinryu igen officielt. ”Maybe I do special Isshinryu seminar for you after Tokushinryu in Denmark”. Jeg var selvfølgelig glad, mest for at han anerkender os som en tæt relation, men også fordi han selv bringer det på bane. Tokumura Sensei er en af de sidste nulevende direkte elever af Tatsuo Shimabuku. Udover dette, er han den elev der har undervist størstedelen af de nuværende amerikanske elever der har været udstationeret på Okinawa og trænet under grundliggeren i kortere eller længere tid. Dvs Tokumura sensei reelt er den person som har trænet længst under grundlæggeren og har oplevet indtil flere af Isshinryu grundlæggerens mestre direkte.
Om søndagen havde vi planlagt at tage på Tsuken island, så gier, våben og forsyninger blev pakket og vi kørte mod havnen for at tage færgen mod Tsuken island. ”Desværre” var der Haori/dragon boat race på øen, så der var begrænsninger på antal af biler på øen – og vi kunne ikke få vores med over.
På trods af dette, blev det stadig til en rigtig fed dag med rundvisning, Karate/Kobudo historie og uformlle lektioner på Tsuken island. Vi brugte en del tid på at lede efter en grotte som givet vis skulle have historisk tilknytning til oprindelsen af tsuken no kon. (En fisker strandede på tsuken island og blev reddet af en lokal, til gengæld underviste han vedkommende i en Bo kata. Som så skulle være navngivet herefter).
Under vores søgen efter grotten på tsuken island, gik vi ind igennem ret tæt bevoksning og skulle kæmpe os vej igennem træer, buske og højt græs. Min første reaktion inden vi startede var; ”Sensei, any Habu snakes”? – hvor til Tokumura Sensei svarede, ”no problem, Habu scaro when we come”…………..hmmmmm, hvor efter han så pralede af hvor ofte han havde fanget giftige Habu slanger og kunne få penge alt efter deres størrelse. Han havde sikkert ret, men man er lige lidt ekstra opmærksom sådan et sted. Nok en efterve af, at jeg i 1998 var inde og se det store Habu museum på Okinawa og fik syn for sagen om hvor giftige og dødelige de er…
På vejen mod Naha nåede vi lige endnu en sightseeing, der blev lige tid til Katsuren Jo/slots ruinen tæt ved Honbu dojo igen samt Shikien garden i Naha. Efter dette spiste vi Okinawa Soba som en god afslutning på det hele og jeg satte næsen mod hotellet og 2 ugers arbejde i kina forude.
Afslutningsvis, var jeg så ”heldig” at opleve starten på den kraftigeste tyfon (Neoguri) i 2 år på Okinawa. Da jeg fløj ud af Okinawa om mandagen, var det med regn og rusk og alle i alarmberedskab. Heldigvis nåede jeg til Kina inden tyfonen ramte Okinawa.
Alt i alt, et par rigtige fede ture og de bliver bedre og bedre for hver gang. Nok mest af alt pga de relationer man opbygger og den tillid der opstår mellem sensei og de andre elever og instruktører. Endvidere glæder mig, at kunne hjælpe til systemets udbredelse i Europa og sikre vi kan få undervisning og tilretninger direkte fra kilden.
Tekst/foto: Mads Nørby
Seneste kommentarer