I forbindelse med Viborg Karate Skoles rejse til Japan. Talte KarateNews med Viborg Karate Skoles grundlægger og mangeårige leder Jens Bjerrekær.

KarateNews(KN): Kan du fortælle lidt om hvad der skal ske på Jeres tur til Japan?

 

Jens Bjerrekær(JB):

På søndag d. 26. august skal Julian Bjerrkær stille op til årets Lions Cup i Matsuyama, Japan i kontaktkarate. Allerhelst vil han jo gerne forsvare titlen fra 2011, hvor han vandt sin klasse. Men det primære mål er en top 3 placering, som sammen med øvrige top 3 placeringer fra landets andre regioner giver adgang til Tokyo i april 2013.

Lions Cup er med andre ord en kvalifikationsturnering i serien af såkaldte POINT & K.O. turneringer, som den navnkundige Kancho Katsuaki Sato står bag. Katsuaki Sato huskes af mange som Kyokushins første og ubestridte verdensmester tilbage i 1975, hvor skaberen af kontaktkarate Sosei Oyama jo stadig levede.

 

Kancho Hiroshi Harada, Jens Bjerrekær og Kancho Katsuaki Sato

Plakaten for 2012 stævnet

I dag står der fortsat kolossal respekt omkring Kancho Sato, og han har som samlingsfigur viet sit karateliv til talentudvikling over hele Japan med sin serie af POINT & K.O. turneringer. Turneringsprogrammet skal nu i gang med sit 9. år for ungdom.

KN: kan du uddybe konceptet POINT & K.O?

JB:

POINT & K.O. navnet, som pudsigt nok hedder det samme på japansk, refererer til det særlige regelsæt, som kampene udkæmpes efter. Reglerne er meget Kyokushin inspireret, men der er forskelle. Nærmest er det en slags kompromis mellem forskellige kontaktkarateregel opfattelser.

I det hele taget er stilartsbegrebet særdeles nedtonet. Så uanset om man har Kyokushin baggrund, Enshin, Sabaki, Josui, Ashihara, Kudu eller noget helt andet, hverken taler eller skriver man om det. Den enkelte kæmper repræsenterer en klub fra en region og en mester. Intet andet. Det virker meget befriende således at neddrosle stilartsbegrebet og meget modent af mestrene at gå sammen om deres fælles interesse i talentudviklingen.

Til at varetage POINT & K.O.’s ansvar i Japans sydvestlige område er valgt Kancho Hiroshi Harada, som i sin tid var chefinstruktør på Ashihara karates hovedskole fra 1991 og frem til stifteren af Ashihara karate i regi af New International Karate Organization (NIKO), Kancho Hideyuki Ashihara’s død i 1995. Efter yderligere 3 år som chefinstruktør på NIKO’s hovedskole valgte Kancho Harada at udtræde i 1998 for at starte Japan Karate Organization Josui Kai-Kan i daglig tale blot kaldet Josui karate.

Josui karate er dybt forankret i hele Matsuyama områdets ungdoms- og velgørenhedsarbejde, og det er den indsats, der har ført til samarbejdet imellem Josui og den lokale afdeling af den verdensomspændende velgørenhedsorganisation, Lions Club. Deraf navnet Lions Cup på turneringen, som nyder stor opbakning blandt egnens erhversledere, der benytter denne årlige begivenhed til at rejse midler til velgørende formål. Eks. sidste år, hvor der var hjælp behov for ofrene for naturkatastrofen.

KN: hvad er Lions Clubs rolle is stævnet?

JB:

Lions Club har også sørget for, at man som ramme for Lions Cup turneringen har hjemmebane på det enestående Ehime Martial Arts Gymnasium. Et helt kompleks af sportshaller udelukkende forbeholdt diverse former for kampkunst.

Til Lions Cup på søndag er der tilmeldt 216 kæmpere fra 13 metropoler og regioner repræsenterende hele 124 klubber. Det lyder af rigtig mange klubber for et sådant antal kæmpere. Må vel betyde, at det er de bedste af de bedste.

KN: er der repræsenteret andre lande end Danmark og Japan?

JB:

 

Julian er den eneste udlænding. Heldigvis skal han ikke kæmpe mod dem alle sammen, for de er opdelt på klassetrin fra 1. klasse til og med afgangsklasse high school, svarende til vores 3. G. Naturligvis piger og drenge for sig. Men der er ingen vægtklasser. I stedet er man opdelt efter skoleklasse trin. Eneste undtagelse er ældste årgang for drenge, hvor der er to vægtklasser: under og over 70 kg.

3 Kampbilleder fra Julians finale 2011 (Julian m. rød hjelm):

Julian er jo – 70 kg, og det er da også i letvægt, at han er nuværende dansk mester for 2012 i knock-down for seniorer i regi af Dansk Karate Union. Alligevel har han takket ja til at stille op i klassen over 70 kg her på søndag i Matsuyama. I sommerens løb har Julian styrketrænet sig op på 74 kg, og når han har valgt denne klasse skyldes det, at der i Tokyo – hvis han kommer så langt – ikke er denne opdeling i vægtklasser. Så skal han møde de tunge drenge, kan han ligeså godt gøre det nu, er ræsonnementet. Af tallene fra sidste gang kan det ses, at de tungeste vejede 85 kg. 10 kg betyder en del i den ende af skalaen i kontaktkarate. Men 18årige Julian Daugbjerg Bjerrekær har besluttet sig.