Foto/tekst: Tonny Pedersen
Den 2 marts 2013 afholdt vi vort årlige Kodomo/Kadet og Grand Champion Stævne
I år lykkedes det igen at få en Grand Champion, idet Dina Yehoshua vandt både kata og kumite for junior kvinder. Et rigtig flot resultat.
Stævnet blev i år afholdt i Solrød Idrætscenter, som dannede en fin ramme om stævnet.
Stævnet startede med indledende kampe i kata og kumite for Kodomo og Kadetter. Der havde meldt sig rigtig mange til stævnet, og det resulterede i at vi kom op på 188 kata- og 78 kumite-kampe i indledende runder.
Der var mange flotte kata og ikke mindst mange flotte kumite kampe. Både hos pigerne og drengene. Det er sådanne oplevelser, der gør det sjovt at afholde stævner af denne karakter.
Troels Faastrup var lige ved og næsten. Han tabte en meget jævnbyrdig kumite kamp til Kim V Asmussen, og der måtte forlænget kamptid til for at finde en vinder.
De voksne var ikke lige så talstærkt repræsenteret som børnene. Men kvaliteten fejlede bestemt ikke noget. Vi var vidne til nogle flotte kata og meget intense kumite kampe. Vores stævnelæge måtte da også i aktion nogle gange, når kæmperne i deres iver ikke kunne holde sig helt skadefri. Der var dog ingen alvorlige uheld.
Inden finalerne var der opvisning af Solrød Karate Klub og Karate Association Danmark (KAD).
Her blev vist kata af
A. Et pige hold, der netop har vundet guld ved Prag Open. De viste Heian Sandan.
B. Josephine viste herefter Gojoshiho Sho. Det var tydeligt at Josephine er en af klubbens elite
kæmpere.
C. Vores stævnelæge gennem mange år, Kenneth Holtz, viste Tekki Nidan. Her kunne man tydeligt se, at Kenneth stadig er i verdensklasse.
Disse kataudøvere er alle en del af klubbens elitehold, der deltager i internationale stævner i udlandet.
D. Opvisningen blev afsluttet med en kata fremført af den 7-årige Josephine, Hun viste Heian Shodan.
Imponerende at denne lille karateudøver allerede kan vise så stor sikkerhed og forståelse af kata.
Hende venter klubben sig, forståeligt nok meget af i fremtiden.
Til dette stævne var der mange frivillige hjælpere. Både som dommere og officials. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at sige en stor tak til disse personer. Uden Jeres store engagement er det ikke muligt at gennemføre denne slags stævner. 1000 tak.
Jeg vil også rette en stor tak til klubberne og kæmperne, der år efter år vælger at afsætte en lørdag i marts til dette stævne. 1000 tak
Tonny Pedersen
Stævneleder
Seneste kommentarer