Tekst/foto: Kjeld Eidnes
Karatedo med fokus
Dette er altid overskriften når Sensei Frank Starck-Sabroe underviser. Det var heller ikke undtagelsen ved træningen lørdag den 30. marts afholdt hos Odder Shotokan Karate, der den 19. januar havde 30 års jubilæum.
Træningen var åben for alle farvede bælter, hvilket betød deltagere med grader på mellem 7. Kyu og 5. Dan fordelt på 6 klubber med forskellige tilhørsforhold.
Det første focusemne var grundlæggende metoder i hvordan man på en klog måde kan varme op og fremadrettet vedligeholde og forbedre ens smidighed og styrke.
De følgende 2.5 time var der fokus på udvalgte teknikker der burde være så “nemme” at udfører! Ikke mindst blev der konstant fokuseret på, at den enkelte deltager var mentalt tilstede og havde fokus på sine egne teknikker.
Chefinstruktøren i Odder Shotokan Karate, Jan TH. Eriksen sensei, havde også 30 års karatejubilæum. Jan sensei har tidligere trænet en del under Frank sensei i JKA og de har således en lang historie bag sig. Det blev tydeliggjort, da Jan sensei modtog en helt særlig hanbo, som Frank sensei havde udsmykket.
Vi takker alle deltagere og kan oplyse at Shotogakusha har planlagt flere + træningssamlinger i det Jyske det kommende stykke tid, hvor alle som sædvanlig er velkommen.
Stort tak til Frank sensei for igen at komme til Jylland og berige os med korrekt Shotokan karatedo.
Seneste kommentarer